Kvinder med lange uddannelser stresser

10.3.2010

af

Karrieremødre med orden i penalhuset, lange uddannelser og ansvarstunge stillinger stresser joblivet i laser, når de drøner hjem fra job nr. et til job nr. to derhjemme med mand, børn og nullermænd i det tilstræbt pæne hjem, skriver Politiken.

Avisen har fået Statens Institut for Folkesundhed til at trække tal om de 25-44-årige kvinder ud fra den seneste 14.500 personer store sundheds- og sygelighedsundersøgelse.

Udtrækket viser, at 14 procent af de 25-44-årige kvinder er stressede, og at tallet er steget med mere end 50 procent siden 80´erne. Det er især kvinder med mellemlange og lange uddannelser, der er udsat. For mændene i samme aldersgruppe er tallet 11 procent, og det er ikke steget nær så meget.

Disse kvinder er slidere. De får den perfekte uddannelse og de høje karakterer, men de er rigtig dårlige til at sige fra, siger stressekspert, Thomas Milsted, til Politiken.

Men analysen viser samtidig, at de 45-64-årige kvinder med lange uddannelser er næsten lige så stressede, nemlig 13 procent.

Og det er især, når kvinderne bliver omkring 50, at de for alvor går ned. På det tidspunkt tror kvinderne stadig, at de er 35, men de har ikke fysikken til at blive ved, siger dr.med. Bo Netterstrøm, leder af Stressklinikken på Hillerød Sygehus, til Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet