Danske virksomheder kan bruge mange flere djøfere, end der bliver uddannet frem mod år 2030. Det bliver dyrt for Danmark, hvis vi ikke gør noget.
I 2030 vil der mangle 20.000 djøfere. Selv hvis man er forsigtig og anlægger et konservativt scenarium på efterspørgslen.
Det viser en ny forskningsbaseret analyse af udbud og efterspørgsel efter djøfere.
Det er især den private sektor, som efterspørger flere djøfere. I dag er 73 procent af alle djøfere privatansatte, og denne andel er voksende.
I de sidste ti år har den private sektor ansat 60 procent flere samfundsvidenskabeligt og erhvervsøkonomisk uddannede. Den udvikling vil ifølge rapporten fortsætte. Det betyder, at produktionen af nye djøfere ikke kan følge med.
Da hver djøfer i gennemsnit skaber værditilvækst for knap en mio. kr. årligt, tabes der et samfundsøkonomisk potentiale på op til 19 mia. i 2030, anslår rapporten.
”Det her går ikke ud over os djøfere. Det går ud over Danmarks vækst,” siger Djøfs forbundsformand Finn Borch Andersen.
Private brancher taber produktivitet
Det er stort set samtlige brancher i den private sektor, som vil få behov for flere djøfere, end der uddannes.
Ikke sådan forstået, at der kommer til at stå 20.000 ledige djøfjobs i år 2030. Men virksomhederne ville kunne øge deres produktivitet mere ved at rekruttere mange flere djøfere, hvis de ellers var tilgængelige på markedet, forklarer chefkonsulent i Djøf, Ole Bech Lykkebo.
Manglen vil enten få danske virksomheder til at flytte deres udviklingsopgaver ud af landet – eller gøre dem mindre konkurrencedygtige, end de ellers ville have været. Begge dele vil hæmme væksten.
Lige nu står over 1.000 nyuddannede djøfere uden job.
”Det er et paradoksproblem på grund af krisen. Det er regeringen nødt til straks at gøre noget ved med en slagkraftig akademikerkampagne. Hvis dimittenderne ikke vinder fodfæste på det akademiske arbejdsmarked, forværrer vi mangelsituationen på langt sigt,” siger Finn Borch Andersen.
Få lagt en plan – nu
”Alarmklokkerne bør ringe, når man ikke kan give erhvervslivet de højtuddannede, det skal bruge,” siger Finn Borch Andersen.
”En universitetsinvestering i en djøfer tjenes hjem på 11 måneder. Vi skal uddanne flere, og vi skal gøre det bedre, og vi får stadig brug for hjælp fra alle de udenlandske højtuddannede, vi kan få.”
Djøf har i tæt samarbejde med repræsentanter fra Dansk Erhverv, CBS, Danske Advokater, Tænketanken DEA, Finansrådet, Finanssektorernes Arbejdsgiverforening og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved KU skrevet et sæt anbefalinger til politisk handling, som indeholder:
At det lave taxameter på samfundsvidenskab hæves. At optaget af både studerende og ph.d.ere øges markant. At der gøres en særlig indsats for at øge optaget til økonomistudiet. At der gøres en særlig indsats for at holde på udenlandske studerende i Danmark efter endt uddannelse og for øget international rekruttering. Og at vi får en slagkraftig akademikerkampagne, der bringer de ledige ud i private jobs, hvor de dokumenteret øger produktiviteten.
Finn Borch Andersen har nu sendt anbefalingerne videre til regeringens Vækstforum.
Rapporten er den første af sin art, der fuldt dækkende analyserer det fremtidige arbejdsmarked for djøfere og tager højde for substitution mellem uddannelserne. Den bygger på forskeradgang til Danmarks Statistiks registre og er udarbejdet af konsulentfirmaet DAMVAD for Djøf.
Note: Samfundsvidenskabere og erhvervsøkonomer bliver i rapporten og artiklen kaldt ’djøfere’ og ’djøf-uddannede’, selvom de ikke nødvendigvis er medlemmer af Djøf.
Jan Rose Skaksen, professor, ph.d., Økonomisk Institut, CBS. Medlem af regeringens Vækstforum:
Danmark skal prioritere uddannelse. Og uddannelse af djøfere er særdeles relevant.
Hvad bliver konsekvensen af mangel på djøfere?
”Jeg er som udgangspunkt skeptisk overfor betegnelsen ’mangel på djøfere’. Man kan godt i forhold til visse serviceopgaver – fx læger og sygeplejersker – med en vis usikkerhed opgøre, hvor mange vi har brug for engang i fremtiden, og hvis det antal ikke er til stede, så er der mangel.
Man kan ikke tale om mangel på djøfere på samme måde. Vi vil ikke på et tidspunkt kunne observere, at der er en mangel på et bestemt antal tusinde djøfere. En ’mangel’ på djøfere vil ses som lav arbejdsløshed og høj løn til disse grupper. Det vil afholde virksomheder fra at anvende djøfere i så stort omfang som ellers. Djøfere bidrager til virksomheders produktivitet, og denne ’mangel’ kan betyde, at vi ikke får så produktive virksomheder som ellers.”
Hvad skal der gøres for at undgå mangel?
”Jeg mener, at Danmark generelt set skal prioritere uddannelse – herunder også uddannelse af djøfere. Her er det ikke kun en udfordring at få et udbud af disse uddannelser fra universiteterne – det er også en stor udfordring at få tilstrækkelig mange unge til at uddanne sig.”
Skal regeringens Vækstforum tage det op?
”Vækstforum skal helt klart tage op, hvordan vi får flere unge til at tage en erhvervsorienteret uddannelse. Uddannelse af djøfere er her en særdeles relevant gruppe.”
Peter Schütze, landechef i Nordea, medlem af regeringens Vækstforum:
Vi skal ikke bare have nok kandidater, de skal også være i international topklasse.
Hvad bliver konsekvensen af mangel på højtuddannede?
”Det vil være meget alvorligt. Men det handler ikke kun om antallet. I landene omkring os, og ikke mindst i de tidligere østlande, satses der massivt på faglighed. Derfor er det endnu mere afgørende, at de højtuddannede er dygtige – at de har kompetencer på højt internationalt niveau, så de kan gøre en forskel for virksomhederne i den benhårde konkurrence. Samtidig må vi forberede os på, at de dygtige højtuddannede skal arbejde flere timer.”
Hvad skal der gøres for ikke at få mangel?
”Vi skal bl.a. blive bedre til at vise, hvor der er efterspørgsel, så de potentielle studerende får øjnene op for, hvor arbejdspladserne er i fremtiden. Man må gerne vælge studie af lyst, men hvis lysten i sidste ende fører til arbejdsløshed, gør vi både de studerende og samfundet en bjørnetjeneste. Mange unge er i dag usikre, og dem skal vi – virksomhederne, studievejledere og uddannelsesorganisationer – blive meget bedre til at rådgive og guide.”
Hvad mener du som medlem af regeringens Vækstforum, at der skal gøres her og nu?
”Danmarks største udfordring er at skabe vækst i vores BNP udenfor den offentlige sektor. Desværre flytter alt for store dele af vores produktion ud. Når produktionen flytter, forsvinder også meget af vores forskning og udvikling. Senest har vi set, at også de administrative funktioner i stigende grad flytter ud.
For de højtuddannede betyder denne udfordring, at de skal blive endnu mere konkurrencedygtige i forhold til både effektivitet og viden, hvis de skal kunne bringe de fremtidige virksomheder fremad i en globaliseret verden.”
Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv:
Dansk erhvervsliv er dybt afhængig af djøfernes kompetencer.
Hvad bliver konsekvensen af mangel på djøfere?
”Den moderne djøfer får jo job i alle mulige og umulige brancher, og derfor er en bred del af dansk erhvervsliv dybt afhængige af den viden og de kompetencer, som djøferne bringer med sig. Hvis kilden til ny viden tørrer ud, mister virksomhederne evnen til at forny sig og til at øge produktiviteten, og det koster i sidste ende på vores vækst og konkurrenceevne i forhold til udlandet.”
Hvad skal der gøres for at undgå mangel?
”Der er brug for øget politisk erkendelse af, at de ’bløde’ uddannelser er en god forretning for Danmark, og at erhvervslivet ikke kan klare konkurrencen med discountuddannelser. Hvis der skal uddannes flere djøfere, bør taxameterbevillingerne øges med mindst 10 procent, så det ikke er en underskudsforretning for universiteterne at optage og uddanne flere djøfere.”
Vil du selv gøre noget her og nu?
”Jeg vil fortsætte arbejdet med at fastholde taxameterdiskussionen på den politiske dagsorden, så den ikke går i glemmebogen frem til næste efterår, hvor der igen skal forhandles finanslov. Gryden skal også holdes i kog for at sikre mere og bedre undervisning, så videnserviceerhvervene får bedst mulig adgang til højt kvalificeret arbejdskraft. Endelig skal djøf-uddannelserne løbende underkastes et kompetencemæssigt reality-check i forhold til, at langt over halvdelen får ansættelse i den private sektor.”
Johan Roos, rektor Copenhagen Business School:
Uden flere forskere kan vi ikke uddanne flere kandidater.
Hvorfor får virksomhederne brug for flere højtuddannede i fremtiden?
”En række nye undersøgelser viser, at virksomheder, der fornyer deres produkter, produktionsprocesser, organisation, markedsføring eller design, har en højere produktivitet end virksomheder, der ikke arbejder med innovation.”
I har afvist kvalificerede ansøgere til CBS i år. Hvorfor?
”Vi kan desværre ikke optage så mange, som vi gerne ville, fordi vi ikke har nok forskere på CBS til at sikre, at et øget antal studerende kan møde aktive forskere på højt niveau. Det er påkrævet, hvis de studerende skal forstå, anerkende og være i stand til at bruge faktabaserede analyser og videnskabelige metoder – frem for bare anekdoter og simpel mavefornemmelse.
Forskningsbaseringen sikres gennem universiteternes basisforskningsmidler, og her får CBS en yderst beskeden andel – faktisk kun tre pct. af de samlede bevillinger. Og inden for de seneste fem år har flertallet af de danske universiteter oplevet stigninger i basisforskningsmidlerne på 20-30 procent, mens CBS´ bevilling stort set er uændret. Derfor kan vi ikke optage flere, end vi gør.”
Hvad skal der til for at ændre det?
”Regeringen arbejder på en plan for, hvordan det danske uddannelsessystem kan indrettes, så det bedre matcher samfundets behov. Jeg håber, at de vil være med til at give taxametrene og basisforskningsmidlerne et markant løft på det samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske område. Det vil gøre os i stand til at ansætte flere forskere og dermed uddanne flere kandidater til gavn for væksten i det private erhvervsliv og Danmarks konkurrenceevne.”
Rasmus Prehn (S), forskningspolitisk ordfører:
Vi vil bruge en halv mia. mere til øget kvalitet på de videregående uddannelser.
Hvad siger du til mangel på djøfere?
”Det er dybt bekymrende. Hvis Danmark skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, skal vi gøre det på viden. Her er det helt afgørende, at vi har nok veluddannede samfundsfagligt uddannede. Desværre doserer regeringen den helt forkerte medicin med nedskæringer på universiteter og SU. Det får vi ikke mere, men mindre veluddannet arbejdskraft af.”
Hvad skal der gøres for at hindre mangel?
”Vi skal være langt mere offensive. Vi skal sikre, at langt flere uddannes som samfundsfaglige kandidater. Hvor regeringen ser uddannelse som en træls udgift, der skal skæres på, ser S uddannelse som en klar investering. Vi vil investere mere i de videregående uddannelser. En krone på uddannelse kommer mange gange igen.”
Hvis S danner regering, hvad vil I gøre konkret?
”For det første vil vi aflyse regeringens besparelser og erstatte dem med en ny investering på over en halv mia. kr. i kvaliteten på de videregående uddannelser. Dernæst vil vi have uddannet flere og uddannet dem hurtigere. Derfor skal incitamentet til at komme hurtigt i gang med en videregående uddannelse øges. Der skal være mere holdundervisning på mindre hold for at øge kvalitet og mindske frafald. Og de studerende skal have mulighed for at korte studietiden ned, fx ved at afkorte ferietiden eller tage ekstrakurser om sommeren.”
Charlotte Sahl-Madsen (C). videnskabsminister:
Vi er i gang med at se på, hvor optaget skal øges.
Er det ikke et problem for væksten med fremtidig mangel på djøfere?
”Jo. Danmark har brug for flere højtuddannede. Derfor har jeg også opfordret universiteterne til at øge optaget. Jeg har sammen med rektorerne haft to konstruktive møder om det. Vi har endnu et møde tilbage, inden vi er klar med en konkret plan for, hvordan vi sikrer, at der bliver optaget flere allerede fra næste sommer.”
CBS er nødt til at afvise ansøgere på deres djøf-uddannelser?
”Vi har de seneste år opbygget kapaciteten på universiteterne markant. I alt har universiteterne fået 40 procent flere midler på fem år. Derudover er taxameterbevillingen til netop djøf-uddannelser også steget. Begge dele er afgørende for, at universiteterne nu er klar til at øge optaget.
Basismidler til forskning fordeles efter objektive kriterier såvel for CBS som for de syv andre universiteter. Hvis CBS ønsker flere midler, har de selv en vis indflydelse på det. CBS kan fx også blive bedre til at tiltrække eksterne midler.”
Djøfere skaber vækst i virksomhederne, så haster det ikke med at gøre noget?
”Vi er allerede godt i gang med at øge antallet af kandidater. Fra 2004 og til i år er antallet af optagne steget med 32,7 procent. Men Danmark har brug for flere kandidater, og det handler ikke kun om flere djøfere. Kandidater med tværfaglige kompetencer er i høj kurs i erhvervslivet. Det kan fx være økonomer eller jurister, som også har kompetencer inden for innovation, sprog eller kommunikation.
Vi er lige nu i gang med at se på, hvilke uddannelser, hvor der er brug for at øge optaget, og hvilke uddannelser hvor der er behov for at nytænke indholdet.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER