Lederkarriere på deltid

”Min lederkarriere topper måske først fem eller ti år senere end, hvis jeg havde valgt at arbejde på fuld tid. Men det passer mig fint. Til gengæld har jeg haft mulighed for at være mere sammen med mine børn og på den måde fået en mere bæredygtig karriere”.

Mareanne Karssen på 48 år startede ganske vist sin karriere på fuld tid, da hun var færdiguddannet statskundskaber. Men som de fleste andre hollandske kvinder valgte hun en firedags uge, da hun fik sit første barn. Sådan har det været lige siden. Og det har hun ikke fortrudt.

”Jeg nyder min ugentlige fridag om tirsdagen. Da børnene var små, var der nok at se til. Nu hvor de er ældre, er det dejligt at have god tid til fx at diskutere politik med dem eller at hjælpe med noget praktisk på deres skole,” siger hun.

Hun kunne aldrig drømme om at blive hjemmegående. Hun elsker sit job og har ambitioner.

”Men jeg har ikke oplevet så meget stress som andre ledere på fuld tid i universitetsmiljøet, der måske når deres slutstilling, når de lige er fyldt fyrre. Det vil jeg hellere vente med, indtil mine børn er blevet store og flyttet hjemmefra”.

Hendes nu fraskilte mand har også altid holdt en ugentlig fridag, og derfor har hendes børn kun været vant til pasning tre dage om ugen.

På det samfundsvidenskabelige fakultet er det helt normalt med deltidsarbejde.Derfor har det aldrig været et problem at skulle begrunde og forklare, at tirsdagen er Mareanne Karssens fridag.

”I mit første job på universitet lærte jeg af de juridiske undervisere, der også havde job som fx private advokater, at man ikke skal begrunde, at man er væk på bestemte dage. Det er bare noget, som man meddeler. Sådan har jeg også altid gjort”.

Selvom meget af hendes tid går med møder og samtaler, har det ikke været noget problem at holde tirsdagen fri. Alle ved, at vigtige møder skal holdes andre dage.

Holder helt fri – også fra mails

Selvom Mareanne Karssen har rigtig travlt i perioder og har hovedet fyldt med arbejde, holder hun stædigt fast i sin ugentlige fridag. Og værner om ikke at lade sig friste af mails og telefonopkald, som hun kunne vælge at bruge tid på.

”Som regel starter jeg onsdag morgen med at arbejde mig gennem en hel dags mails fra om tirsdagen. Til gengæld møder jeg med ny energi og bliver sjældent stresset”, forklarer hun.

Hun har været fristet af at anskaffe sig en af de nye smartphones, men har indtil videre sagt ”nej”. Det ville formodentlig gøre det sværere at holde tirsdagen helt fri, når det pludselig blev meget lettere at tjekke emails.

Og det giver hende heller ikke stress og bekymring, at hun tjener mindre og har mindre opsparing til pension end en fuldtidsansat.

”Jeg kan sagtens leve af min løn – også efter at jeg er blevet skilt. Det kræver selvfølgelig en omstilling af økonomien, når man bliver alene, men mit deltidsarbejde har ikke gjort mig økonomisk afhængig af en ægtefælle,” forklarer Mareanne Karssen.

Juridisk fakultet skrumper

De mange hollændere på deltid viser sig tydeligt i hverdagen. Rigtig mange både kvinder og mænd holder helt eller delvist fri om onsdagen. Derfor er der på netop den dag lav bemanding på mange arbejdspladser.

I stedet henter forældrene deres børn tidligt fra skole eller børnehave. Eller deltager i et forældrearrangement på deres børns skole. De bliver nemlig typisk lagt om onsdagen, hvor den halve nation holder fri.

Også i det fysiske rum efterlader den udprægede deltidskultur sine fodaftryk. Fx i forbindelse med et nybyggeri på det juridiske fakultet på Vrije Universitet i Amsterdam.

Frem for at bygge en masse en-mandskontorer til de ansatte har man valgt en model med fleksible storrum, hvor man ikke har sin faste plads. Da de fleste arbejder på deltid, har det været muligt at bygge en ”skrumpet” version af et nyt juridisk fakultet.

Holland i front med deltidsarbejde

Holland er det land i EU med mest deltidsarbejde. Det er især kvinder, der arbejder på deltid. Tre ud af fire kvinder arbejder på deltid med gennemsnit 24 timer om ugen.

Desuden er Holland det eneste land i verden, hvor arbejdstagere på deltid har samme rettigheder som dem på fuldtid. Lovgivningen sikrer, at deltidsarbejdere ikke må diskrimineres. De har samme rettigheder med hensyn til fx efteruddannelse, feriepenge, transportydelser, pension osv. Disse ting bliver beregnet proportionelt ift. lønnen og arbejdstiden.

Traditionelt har det altid været kvinderne, der arbejder på deltid. Modellen hedder ’halvanden indtægt’, hvor typisk manden arbejder på fuldtid og kvinden på deltid.

”I Holland kan man klare sig udmærket med halvanden indtægt,” forklarer den hollandske sociolog Amelia Román, der forsker i deltidsarbejde på Tilburg Universitet.

Selvom muligheder for pasning af børn er blevet bedre de seneste ti år, vælger mange hollændere fortsat selv at passe deres børn. Især når de er små. Undersøgelser har tilmed vist, at de fleste hollændere er mistænkelige overfor professionel børnepasning.

Automatisk tilbud om deltid

”Hele samfundet er indrettet efter deltidsarbejde. Når en kvinde, der arbejder på fuldtid, bliver gravid, tilbyder hendes arbejdsgiver næsten automatisk en deltidsstilling,” forklarer Amelia Román.

Men hollænderne har også problemer med, at en voksende del af befolkningen bliver ældre og derfor får for få hænder til at arbejde. Derfor har den hollandske regering de sidste par år prøvet at stimulere kvinderne til at arbejde mere.

Men trods regeringens bestræbelser er deltidsarbejde fortsat populært.

”Kvinderne vælger deltid helt bevidst. I dag er det ikke kun kvinder med børn, men kvinder i alle aldre og på alle uddannelsesniveauer. De vil have tid til sig selv, deres familie, venner og hobby,” siger Amelia Román.

Deltid blandt hollandske mænd er mindre udbredt end hos kvinderne. Men også her er Holland førende i EU med omkring 23 procent af mændene på deltid. Og antallet er stigende. Det tilsvarende tal for sammenlignelige EU-lande er omkring 10 procent.

Hvor hollandske kvinder i gennemsnit arbejder tre dage om ugen, er den typiske hollandske mand på arbejde fire dage om ugen.