Udenlandske kollegaer søger kontakt til danskere

”Jeg bliver nødt til at sige det lige ud: Jeg kan desværre ikke anbefale nogen at søge lykken på jobmarkedet i Danmark.”

Ordene falder bramfrit fra 39-årige Ricco Scheeper, HR-konsulent fra Sydafrika. Han havde flere års erfaring med international HR i den finansielle sektor, da han i 2008 fik job hos et britisk firma i Danmark. Finanskrisen betød, at firmaet måtte lukke ned i Danmark, og han stod pludselig uden job.

200 forgæves jobansøgninger senere konstaterer Ricco Scheeper, at han endnu ikke har mødt en eneste dansk virksomhed, der virkelig sætter pris på internationale vidensmedarbejdere. Han oplever, at danskerne har taget nationalistiske skyklapper på og ikke forstår, at kvalificeret arbejdskraft bevæger sig frit over grænserne, og at Danmark må oppe sig i den internationale konkurrence.

”Dygtige medarbejdere søger derhen, hvor de får de bedste vilkår og føler sig mest velkomne. Og det er altså ikke i Danmark,” understreger Ricco Scheeper.

Vi har behov for højtuddannede udlændinge

At Danmark har brug for velkvalificerede udlændinge er et faktum. Ser man alene på djøferne, vil efterspørgslen de næste 20 år overstige antallet af nye danske kandidater. Spændende job og gode lønpakker er med til at få kvalificerede udlændinge til at vælge Danmark. Men det er ikke nok at få udlændingene til at krydse grænsen. De skal være så tilfredse med livet i Danmark, at de bliver. Og her er der stadig langt igen.

Charlotte Mark er administrerende direktør i Microsoft Development Center Copenhagen, som allerede i 2005 målrettet begyndte at rekruttere udenlandske medarbejdere. I dag har hver tredje medarbejder en anden nationalitet end dansk:

”Helt overordnet drejer det sig om at få skabt en bred forståelse for Danmarks behov for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Og den modningsproces tager tid, men de større virksomheder er ved at forstå behovet,” forklarer hun.

Microsoft har sat fokus på administration, integration, kultur og sprog for at få de udenlandske medarbejdere til at føle sig velkomne. Hun kan godt se, at danske virksomheder står over for en stor udfordring, og at særligt de mindre virksomheder kan have svært ved at følge rekruttering af udenlandske medarbejdere til dørs.  

Ingen øl efter arbejdstid

Ricco Scheeper spiller ind med endnu en erfaring. Han synes, de danske kolleger har meget svært ved at inkludere udenlandske kolleger i helt almindelige ting som frokostpauser og fyraftensøl. Det er med til at skabe negative myter om danskerne som diskriminerende, der viderefortælles til venner og familie.

”Men det er synd og skam, for de fleste danskere er jo flinke og rare, hvis man bare lærer dem at kende,” siger han.

Det billede kan tyske Constanze Goedeckemeyer godt genkende:

”Der er ikke mange danske kolleger, der hopper over gærdet og tager kontakt til udlændinge – tværtimod kan de blive ret skræmte, når vi prøver at komme i kontakt med dem.”

Men efter 14 år på det danske arbejdsmarked ved hun også, at når isen først er brudt, så er danskerne nogle solide venner.

Constanze Goedeckemeyer taler flydende dansk, har taget en MBA på Handelshøjskolen og har arbejdet hos Kort & Matrikelstyrelsen, Mærsk Data og IBM og nu hos Siemens Wind Power i Brande. Det faktum, at det ofte kun er udlændinge, som mødes til en øl efter arbejdstid, forklarer hun med, at de danske kolleger for længst er taget hjem for at hente børn. Det er familielivet, som prioriteres.

Men en god velkomst til udenlandske medarbejdere kan sagtens forenes med familielivet, mener hun:

”Danskerne skal gøre som den projektleder, jeg arbejdede for i Kort & Matrikelstyrelsen. Efter to uger blev min kæreste og jeg inviteret hjem til aftensmad. Han gjorde det, fordi han selv har boet i udlandet og vidste, hvor svært det er at falde til.”

Middagen blev til flere, og hun har stadig kontakt med sin tidligere chef.

Charlotte Mark fra Microsoft er enig i, at de danske medarbejdere skal gøre en indsats i forhold til deres udenlandske kolleger. Men det sker ikke af sig selv, og derfor gør Microsoft meget for at skubbe lidt til deres medarbejdere – blandt andet gennem kurser, hvor ledere lærer at bringe forskellige kulturer i spil i dagligdagen eller gennem fredagsarrangementer, hvor udlændingene fortæller om deres hjemland.

”I Microsoft udnytter vi også vores egen teknologi til formålet. Vi har skabt en ’Expat wiki’, hvor udenlandske medarbejdere kan udveksle erfaringer og gode råd. Og vi har etableret en ’Ask a Dane wiki’, hvor man kan få svar på spørgsmål om dansk kultur. Det er med til at skabe et godt udgangspunkt for dialog mellem alle medarbejdere,” siger Charlotte Mark.

Ægtefællen er afgørende

Når det lykkes at nedbryde muren mellem danskerne og udlændingene, kan det være med til at få udlændingene til at blive, for der er bestemt også fordele ved de danske arbejdspladser, fortæller Constanze Goedeckemeyer og Ricco Scheeper samstemmende. De fremhæver det flade hierarki, hvor vi siger ’du’ til chefen og kan arbejde frit og selvstændigt, så længe der leveres et godt stykke arbejde.

”Frihed under ansvar er virkelig mærkeligt for mange udlændinge, men i dag synes jeg, det er fantastisk, fordi der er meget større tillid mellem chef og ansatte,” forklarer Constanze Goedeckemeyer.

Og det er netop de positive sider, som skal sælges over for de velkvalificerede udlændinge.

Ifølge Charlotte Mark kan virksomhederne dog ikke nøjes med at fokusere på den enkelte udenlandske medarbejder. Det er lige så vigtigt at få den medfølgende ægtefælle til at føle sig velkommen i Danmark, for hun har erfaret, at folk hurtigt rejser hjem igen, hvis ikke hele familien falder til:

”Det er et meget ærgerligt grundlag at miste dygtige medarbejdere på, så jeg kan kun råde andre virksomheder til at tænke hele familiens behov med i deres indsats. Og de behøver altså ikke at opfinde den dybe tallerken og gøre alting forfra.”

Charlotte Mark opfordrer til, at man i stedet bruger de eksisterende initiativer – fx netværket Expat in Denmark, som netop arbejder på at skabe sociale og professionelle netværk for udlændingene.