Ms Ambassador

14-11-2010
10 min.

Christina Markus Lassen blev for et år siden udsendt til sin første ambassadørpost som den hidtil yngste danske kvindelige ambassadør nogensinde.

’We were expecting the ambassador’, var der en syrisk embedsmand, der sagde til Christina Markus Lassen, da hun på en af sine første arbejdsdage i Damaskus var ude på en diplomatisk opgave. Embedsmanden skulle tage imod den nye danske kvindelige ambassadør, men havde tydeligvis ikke ventet hende i så ung en udgave. Så meget desto større var forbavselsen, da hun afslørede, at ambassadøren var hende.

”Jeg har haft et par af den slags oplevelser, siden jeg kom, men derudover synes jeg ikke, at mit køn eller min alder har været nogen hindring for at komme godt ind i mit nye arbejde,” siger Christina Markus Lassen.

Det er lidt over et år siden, at hun pakkede sit kontor i Udenrigsministeriet ned for at sætte kursen mod Damaskus efter at være blevet udpeget som ny ambassadør i Syrien. Med sine 38 år blev Christina Markus Lassen den hidtil yngste danske kvindelige ambassadør, og det var ikke ligefrem en begynderpost, der ventede hende. Ambassaden i Damaskus blev som bekendt angrebet under Muhammed-krisen i 2006, og det var derfor en udfordring, der var til at tage og føle på.

Kontante reaktioner på udnævnelsen

”Jeg følte mig både stolt og ydmyg, da jeg blev udnævnt sidste år, og samtidig utrolig heldig, da Mellemøsten i mine øjne er ét af de mest spændende steder at være udsendt lige nu. Men jeg nåede nærmest ikke selv at tænke over, om jeg ville blive specielt udfordret som yngre og kvindelig ambassadør, før mine omgivelser i Danmark gjorde det for mig. Jeg blev nærmest bombarderet med spørgsmål om, hvorvidt jeg ville kunne klare jobbet, om jeg mon skulle gå med tørklæde, og om man mon kunne få lov til at færdes frit i alle de politiske og sociale sammenhænge,” fortæller Christina Markus Lassen, da djøfbladet møder hende under en sommerferie i Danmark til en status over det første år som nyudklækket ambassadør.

”Reaktionerne på min udnævnelse hjemmefra har stået i skærende kontrast til, hvordan mit møde med Syrien reelt har været, hvilket nok fortæller noget om, at vi i Danmark betragter Mellemøsten som en helt anden verden. Siden jeg ankom, har jeg været med til at modtage mange danske delegationer. Og det er slående, så kort tid der går, før folk får et langt mere nuanceret billede af, hvordan et mellemøstligt land kan se ud. Efter bare få dages ophold bliver folk utrolig positivt overraskede over at se, at Syrien er et meget sikkert land at færdes og rejse i. Syrerne er vidt forskellige, både sekulære og religiøse, og generelt meget åbne og gæstfrie over for udlændinge. Og det at være med til at give et mere nuanceret billede af den verden, jeg er udstationeret i, er faktisk blevet en stor positiv sidegevinst ved mit job,” siger Christina Markus Lassen.

En klassisk ambassade

Hun kalder ambassaden i Damaskus for en klassisk en af slagsen, fordi den rummer alle de opgaver, der kan være i en dansk udenrigsrepræsentation. Det gælder både det politiske arbejde med at udbrede danske interesser og holdninger i Syrien. Samt informationen til Udenrigsministeriet og Folketinget om den politiske, økonomiske og kulturelle situation i Syrien. Derudover er der eksportrådgivningen over for danske virksomheder, humanitær bistand rettet særligt mod irakiske og palæstinensiske flygtninge og endelig det vigtige borgerserviceområde, der har med visumansøgninger og konsulære sager at gøre. Christina Markus Lassen ser dog også en vigtig mission i at skabe større forståelse for danske og vestlige synspunkter i Syrien.

”Det er en utrolig vigtig opgave, for det er her, hvor jeg kan være med til at yde et lillebitte bidrag til, at vi styrer udenom det meget omtalte sammenstød mellem civilisationer. Og det er jo i sig selv et vigtigt mål,” siger Christina Markus Lassen, der kom fra en stilling i Udenrigsministeriet i København som chef for direktionssekretariatet.

Hun er uddannet cand.merc.int. fra CBS i 1997 og fik sit første job i Udenrigsministeriet umiddelbart efter. Fra 2000 til 2004 var hun ambassadesekretær på den danske ambassade i Washington DC, hvor hun efter 11. september 2001 primært beskæftigede sig med amerikansk mellemøstpolitik. Derefter blev hun specialkonsulent i Statsministeriets udenrigspolitiske kontor med fokus på Mellemøsten, men vendte tilbage til Asiatisk Plads i fire år, inden hun altså sidste år blev udsendt til sin første ambassadørpost.

Tillid og netværk

Hun oplever, at det diplomatiske arbejde har udviklet sig, siden hun selv trådte ind i Udenrigsministeriet første gang: Hvor man tidligere i højere grad kunne forlade sig på et lands centraladministration, når man skulle have sine oplysninger, er man som diplomat i 2010 nødt til at bevæge sig længere ud. Og det har præget hendes første erfaringer som ambassadør i Syrien.

”Når man som jeg er ny, handler jobbet i høj grad om at komme ud at møde så mange mennesker som muligt og skabe en stor kontaktflade og et tillidsforhold til dem, man skal have sine oplysninger fra. Og det er sådan, jeg er nødt til at gå til min opgave. I Syrien bliver man så til gengæld hjulpet lidt mere automatisk på vej, fordi ambassadørtitlen i sig selv giver adgang til de øverste beslutningstagere som ministre, erhvervsledere og kulturpersonligheder, uanset om man så er kvinde eller mand,” fortæller Christina Markus Lassen.

Den nye ambassadør har derfor brugt sit første år på flest mulige både formelle og uformelle møder med alt lige fra politiske, religiøse og kulturelle syriske nøglepersoner i regeringen, erhvervsorganisationer, tænketanke og alle tænkelige og relevante sammenslutninger.

”Det kræver selvfølgelig mange arbejdstimer. Og det har jeg været indstillet på, at det kommer til at gøre især i starten. Men hvis man som jeg brænder for udenrigspolitikken og for Mellemøsten, føles det spændende lige meget, hvad jeg laver. Er det møder med syriske ministre, stormuftien eller et bryllup med 1.200 mennesker, så møder jeg jo interessante mennesker hver gang og lærer noget hele tiden,” siger Christina Markus Lassen, som kalder det en fantastisk chance at opleve Mellemøsten og Syrien netop nu.

Syrien er begyndt at arbejde aktivt med de udfordringer, der er mellem på den ene side at have været et mere konservativt og delvist religiøst samfund og på den anden side at have en mere moderne og globaliseret verden lige uden for døren. Mellemøsten præges af nye magtkonstellationer på kryds og tværs og er derfor ikke så let at sætte i bås som tidligere.

En fordel at være kvinde

Christina Markus Lassen kan af gode grunde ikke svare på, hvordan hendes første år som ambassadør var gået, hvis hun havde været ældre, mere grå i toppen og lignet en mere klassisk ambassadør. Hun kan heller ikke svare på om flere døre automatisk havde åbnet sig for hende, hvis hun havde været en mand, sådan som hendes omgivelser spåede, før hun tog af sted.

”Jo, jeg har oplevet et par gange, at de ikke tror, det er mig, der er ambassadør, når jeg kommer ud, fordi jeg er yngre end så mange andre. Og måske kan det også være, at man bliver set lidt mere an som kvinde. Men jeg tror ikke, det er, fordi vi er i Mellemøsten. Syrien er et sekulært land med masser af kvinder i ledende stillinger, og derfor er det ikke i sig selv unormalt, at jeg har en stilling som denne. Til gengæld tror jeg, at det er ligesom derhjemme. Når man først har bevist sit værd, kan det at være kvinde omvendt blive en fordel,” siger hun og fortæller, at det betyder, at man som en af de eneste kvinder blandt mange mænd skiller sig mere ud og derfor automatisk får en anden opmærksomhed.

Og at det i et mellemøstligt land som Syrien giver hende adgang til mere lukkede kvindefora, som kan være sværere at komme ind i for mænd.

Fx blev hun og hendes kvindelige souschef inviteret til frokost hos den syriske stormufti, hvor de først spiste sammen med ham og hans mandlige rådgivere, men bagefter blev inviteret ind i stuen ved siden af for at møde hans kone og svigerdøtre. På samme måde har hun holdt møder med præsidentfruen, der er en ledende kraft inden for en række samfundsmæssige reformer, hvilket hendes mandlige kolleger normalt ikke får adgang til.

”På den måde oplever jeg faktisk, at mit køn frem for at være en hindring for mit arbejde snarere giver mig mulighed for at operere på flere planer, end hvis jeg havde været mandlig ambassadør,” siger Christina Markus Lassen.

Muhammed-krisen

Hun ligger ikke skjul på, at det første år har været både intensivt og lærerigt, men Christina Markus Lassen har valgt at gå direkte ind i opgaverne og løse udfordringerne i den rækkefølge, de har meldt sig.



”Jeg har jo været udstationeret som menig medarbejder før, og har man det, kender man også den grundlæggende metode i arbejdet på en ambassade. Og egentlig giver det ret hurtigt sig selv, hvad det er, man skal. Men når det er sagt, så har det da alligevel været et overvældende år, som jeg har tacklet ved at springe ret hovedkulds ud i det. Der er jo ikke så meget andet at gøre. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har været udfordret. Endda ret konkret fra starten,” siger Christina Markus Lassen og fortæller, hvordan hun tre uger efter sin ankomst blev kastet frontalt ind i en voldsom børnebortførelsessag, da den fireårige danske Adam sidste efterår blev bortført af sin irakiske far til Syrien.

”Det var en nervepirrende periode. Jeg var lige begyndt i mit job og havde ikke fundet mine ben endnu, og pludselig står man og skal styre sådan en proces under stor pressebevågenhed,” fortæller hun.

Til gengæld har hun ikke brugt ret meget diplomatisk taletid på tegningesagen, som mange herhjemme forventede.

”Angrebet på ambassaden var efter min vurdering et resultat af nogle helt særlige omstændigheder, der nok havde med andet og mere end tegningerne og Danmark at gøre. Men jeg er nu alligevel forbavset over, tegningesagen har fyldt så lidt, mens jeg har været her. Stort set ingen har nævnt sagen for mig fra officielt hold. Og når nogle gør det mere uofficielt, er det som regel med undskyldende mine. Syrerne er jo et gammelt handelsfolk, der er pragmatiske og vant til udenlandske besøgende. Angrebet på ambassaden var et markant brud på deres sædvanlige gæstfrihed. Derfor beklager de nok det, der skete,” siger Christina Markus Lassen.

Udfordret som personaleleder

”Det er nok ikke noget, mange tænker over, men en stor del af jobbet som ambassadør handler om personaleledelse. Jeg kom godt nok fra en chefstilling derhjemme, men ikke med så stort et personaleansvar. Her har jeg 16 medarbejdere, hvoraf fire er danske og resten syrere. Det er en klar udfordring og har været meget lærerigt,” fortæller Christina Markus Lassen.

Det har især handlet om at finde balancen mellem, hvor hun skal insistere på at fastholde den danske ledelsestradition, hun har med hjemmefra, og hvornår hun skal tilpasse sig det land, hun befinder sig i.

Hun bestræber sig på at fastholde sin danske tilgang til ledelse, som er mere uformel og tager konflikterne ret åbent, når der er optræk til noget. Hun har så til gengæld efterhånden renonceret på kravet om, at alle på ambassaden skal kalde hende Christina, fordi det for nogle af de lokalt ansatte åbenlyst virker forkert. Og derfor er den nye ambassadør nu langsomt ved at vænne sig til kaldenavnet ’Ms Ambassador’.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.