Kommunalt bureaukrati er bremseklods

Københavns Kommune mærker som andre presset på velfærdsområdet, og hvis udviklingen fortsætter, som alt tyder på, vil kommunen hverken have økonomi eller medarbejdere til at levere samme kvalitet og samme ydelser i fremtiden. Derfor har hovedstadskommunen fået øjnene op for det socialøkonomiske felt.

”De sociale virksomheder kan være med til at skabe bedre velfærd for færre penge og samtidig få flere i arbejde. Vi har spurgt os selv, hvorfor vi ikke allerede bruger de virksomheder noget mere. Svaret er nok, at området er nyt og ukendt for vores medarbejdere, og at de socialøkonomiske virksomheder ofte drukner i kommunalt bureaukrati,” siger Jakob Brandt.

To verdener mødes

Men det skal en ny socialøkonomisk strategi råde bod på. Og der kan være god grund til at kigge indad, for netop kommunalt bureaukrati og langsomme beslutninger udpeges som den største barriere for at samarbejde med kommunen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som det uafhængige Center for Socialøkonomi har lavet på baggrund af svar fra godt 100 københavnske socialøkonomiske virksomheder.

Erhvervschefen taler ligefrem om to verdener, der mødes, og erkender, at der ligger et stort internt oplysningsarbejde forude, før kommunens sagsbehandlere og andre medarbejdere bliver fortrolige med den specielle virksomhedsform.

”Kommunens medarbejdere skal klædes på til det her. De skal se, at vi som kommune har en interesse i et smidigt samarbejde, og de skal turde prøve nye veje i stedet for altid at ty til de kendte værktøjer. Omvendt må de socialøkonomiske virksomheder også acceptere kommunens rolle og regler. De kan tit være meget utålmodige,” beskriver Jakob Brandt nogle af udfordringerne i samarbejdet mellem de to verdener.

Social værdi skal tælle med

Københavns Kommune skal også blive bedre til at synliggøre den sociale merværdi i produkterne, fortæller Jakob Brandt.

”Når kommunen vælger underleverandør, bliver der regnet på kvalitet og pris. Men hvis vi fx vælger Allehånde Køkken til at stå for kantinedriften, får vi en ekstra ydelse med i købet, nemlig uddannelse og beskæftigelse af døve. Den værdi skal vi have ind i det samlede regnskab,” siger han.

Men mange af de socialøkonomiske virksomheder er små. Af de 100 fra Center for Socialøkonomis undersøgelse svarer 65 procent således, at deres årlige omsætning ligger under to millioner kroner. Så har virksomhederne overhovedet en volumen, hvor det kan få effekt for kommunerne? Til det siger Jakob Brandt: