"Jeg er altid gået benhårdt efter mine mål"

1.12.2010

af

Som bare 22-årig var Christian klar over, at drømmejobbet rakte ud i verden og ind i politik. Fem år senere trådte han ind i en hverdag, hvor politiske topforhandlinger i perioder flyder ud i hele døgnet.

Christian Hald-Mortensen var ikke i tvivl. Da han hørte, at København skulle huse klimatopmødet, lagde han en plan. Han ville være med – helt inde ved de borde, hvor aftaler om klimamål og enorme pengesummer bliver til.

”Jeg er altid gået benhårdt efter mine mål. Det er supervigtigt for mig at føle, at jeg hele tiden bliver dygtigere,” lyder forklaringen på, at han bare to år efter var en del af Klimaministeriets forhandlergruppe.

Cv’et taler for sig selv. Som 22-årig rykkede Christian til Bruxelles for at skabe kontakter og læse sit fjerde semesters statskundskab på engelsk og fransk i hjertet af det EU-politiske miljø. Og siden til University of Pittsburgh for at hente en amerikansk masteruddannelse med sig hjem. Det var her, han besluttede at skrive speciale om EU’s klimapolitik for at komme et skridt tættere på topmødet.

”Jeg ville føle, jeg spildte en virkelig god chance og gik glip af kæmpe oplevelser, hvis ikke jeg gik direkte efter det. Og jeg vidste, jeg kunne,” forklarer Christian, som i dag er 29 år.

Han når kun lige at sætte punktum for specialet, før han kaster sig over et forskningsprojekt om USA’s klimapolitik, som hjælper ham direkte ind i Klimaministeriet. Det næste halvandet år tilbringer han det meste af tiden med topmødeforberedelser og FN-forhandlingsmøder, der nogle gange strækker sig over 10-12 dage. Han udarbejder mødemateriale, skriver ministertaler eller er selv forhandler. Og når dagens møder er slut, er der referater, der skal skrives, og nye møder at planlægge.

”Presset er stort. Det er hele maskineriet, der ser, hvad man skriver, så det skal virkelig være i orden,” forklarer Christian om, hvorfor han ofte tager aftener og nætter i brug.

Nødt til at lade op

Arbejdet giver et kick. Men mellem opgaverne bølger overvejelserne, for det er svært at vide, hvornår man gør det godt nok til at sikre sig en billet til kommende møder tæt på ministeren og en plads om bordet hos samme, når det skal fejres, at en opgave er gået godt.

”Hvis en kollega bliver valgt til et møde med en stor kanon, er det da klart, at man kan føle, at man går glip af noget,” siger Christian om den konkurrence, der er en fast del af en arbejdsplads, hvor alle er engagerede til fingerspidserne og knokler for at levere.

”Mange arbejder ekstra hårdt for at gøre sig synlige og fodre kontorchefen med oplysninger for at blive udvalgt til møder med ministeren.”

Selvom arbejdet giver energi, sætter det også spor i tilværelsen. Mens arbejdspresset er på sit højeste, bliver det for meget for kæresten, som går. Christian er nødt til at melde fra til tennistræningen, og tid til familien og de bøger, han plejer at læse, forsvinder også ud af kalenderen. Christian er klar over, at så højt et gear ikke holder på den lange bane og vælger efter topmødet at skrue ned for tiden på kontoret. Men kun for en stund, for en ny drøm banker allerede på. I 2012 har Danmark EU-formandskabet, og Christian vil være med.

”Det er klart, at jeg bliver nødt til at dygtiggøre og positionere mig inden da, sætte mig ind i, hvilke sagsområder der vil komme på dagsordenen til den tid og forsøge at gøre mig uundværlig,” lyder planen for det kommende år.

”Jeg er nødt til at lade op, så jeg kan være 100 procent på. Det ville være ærgerligt ikke at opleve det fra første række, for det er en fantastisk mulighed for at lære mere og være med dér, hvor historien bliver til.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet