De internationale organisationer lønner væsentligt bedre end det offentlige i Danmark. Forklaringen er blandt andet, at organisationerne skal sikre sig mod korruption og bestikkelse, mener ekspert.
Kan du få et arbejde i en af de internationale organisationer, er din finansielle lykke gjort for evig og altid. Sådan lyder en klassisk fortælling, som de fleste djøfere har hørt minimum et par gange. Men er der hold i rygterne? Kan det virkelig betale sig at forlade familie og venner og hjemlig dansk hygge i jagten på mammon under fjerne himmelstrøg?
Det afhænger selvfølgelig af, hvad du har af jobtilbud i Danmark, men især for en nyuddannet djøfer vil det rent økonomisk næsten altid være en ualmindelig god forretning at droppe kommunekontorerne og centraladministrationens lange gange til fordel for en international karriere i en af verdens metropoler.
Bedst vil det være, hvis du kan få foden inden for hos Verdensbanken i Washington DC i USA. Her kan en nyuddannet dansk djøfer forvente en ubeskattet løn på knap 31.000 kroner om måneden. Hverken EU, OECD eller FN halter dog langt bagefter og giver lønninger efter skat på 25.000 til 30.000 kroner til nyuddannede. Til sammenligning er den gennemsnitlige startløn i den danske centraladministration på cirka 18.000 kroner og i det private lige over 19.000 kroner, når pensionen er betalt og SKAT har taget sin del.
Professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard mener heller ikke, der kan herske tvivl om, at det er en god forretning at arbejde i de internationale organisationer.
”Selv uden de lave skattesatser vil det være en yderst fornuftig løn sammenlignet med, hvad de fleste tjener i Danmark,” siger Peter Nedergaard, der i sin bog ’Organiseringen af Den Europæiske Union’ har kigget nærmere på EU-bureaukraternes løn- og arbejdsforhold.
Ingen skat
Billedet ændrer sig dog lidt, når fokus rettes væk fra de helt nyuddannede og over mod de mere erfarne bureaukrater. Eksempelvis vil en djøfer, der efter ti års arbejde i Danmark får ansættelse hos EU i Bruxelles, tjene cirka 31.000 kroner. Det er faktisk kun marginalt mere end gennemsnitslønnen til privatansatte i Danmark med tilsvarende erfaring. Efter skat og pension tjener de i snit knap 30.000 kroner om måneden.
Det kan da også langt bedre betale sig for de mere erfarne at søge til eksempelvis den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i Paris, til FN i New York eller til Verdensbanken. Alle tre steder får akademikere med cirka ti års erfaring over 50.000 kroner udbetalt.
Forklaringen på de høje lønninger er først og fremmest, at ansatte i flere af de internationale organisationer slipper billigt i skat. Bedst ser det ud for de ansatte i OECD og Verdensbanken, der helt kan slippe for at betale skat.
For ansatte i EU gælder, at de betaler en EU-skat – der går i EU’s kasse – på mellem 8 og 45 procent afhængig af indkomst, mens ansatte i FN betaler en såkaldt staff assessment, der bedst kan oversættes til en FN-skat, på cirka 25 til 35 procent af deres løn.
Verdensbanken lønner bedst
Skulle du være så dygtig at kæmpe dig helt til tops i en af de internationale organisationer, ser det pengemæssigt bedst ud, hvis du er ansat i Verdensbanken.
Ifølge Verdensbankens årsrapport fra 2009, der er den seneste, hvori lønninger er offentliggjort, tjener de administrative chefer i snit 142.000 kroner om måneden. Hertil kommer fratrædelsesordninger, livs- og ulykkesforsikringer og andre goder, som banken angiver har en værdi på cirka 700.000 kroner årligt.
Mere moderat ser det ud i de andre internationale organisationer, hvor de gennemsnitlige lønninger til topcheferne efter skat ligger på cirka 80.000 til 90.000 kroner om måneden.
Det må dog stadig forventes at være mere, end de danske departementschefer har til sig selv efter skat. De gennemsnitlige departmentscheflønninger var i 2009 lige knap 1,6 millioner kroner eksklusiv pension. Med et skatteloft på 51,5 procent og et arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent er det alt andet lige sandsynligt, at departementscheferne må klare sig for omkring 60.000 kroner om måneden.
Høj løn beskytter mod korruption
Men hvorfor er det, at lønningerne i de internationale organisationer skal ligge markant over, hvad lønningerne er til embedsmænd og -kvinder i Danmark?
Ifølge professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet er der en række gode forklaringer.
”Der er en række særlige omkostninger forbundet med at bo i udlandet. Blandt andet er det langt fra sikkert, at ægtefællen kan få et job. Og slet ikke et job, der nødvendigvis modsvarer vedkommendes kvalifikationer og hidtidige løn,” siger han.
På et mere overordnet plan spiller det også ind, at de internationale organisationer vil være sikre på at kunne tiltrække de bedste. Eksempelvis arbejder de i FN efter Noblemaire-princippet, der går ud på, at organisationen med sine lønninger skal være i stand til at tiltrække og fastholde specialister fra alle medlemsstater – inklusiv dem med de højeste gennemsnitslønninger. Det er derfor altid det højeste lønniveau blandt medlemslandene, der ligger til grund for lønfastsættelsen.
En fordel ved de høje lønninger er desuden, at de beskytter de internationale organisationer mod korruption og bestikkelse, fortæller Peter Nedergaard.
”I de internationale organisationer har du ikke den samme grad af social kontrol, som du eksempelvis har i den danske centraladministration. Derfor bliver du nødt til at bruge lønnen til at afskærme dig mod pres og bestikkelse. Når lønnen er tilpas høj, skaber du en loyalitet hos medarbejderne og mindsker muligheden for, at de enten lader sig presse eller lokke til at handle på en bestemt måde,” siger han.
Kampen om EUs lønninger
Dermed ikke sagt, at de høje lønninger er fuldstændig uproblematiske. Blandt andet bidrager de til en stor grad af træghed i medarbejderudskiftningen. Det ser du eksempelvis i EU, fortæller Peter Nedergaard.
”Får du en fast stilling i Kommissionen, så bliver du, indtil du skal bæres ud,” siger han.
Det skyldes selvfølgelig, at det for mange bureaukrater vil være svært at finde et arbejde i Bruxelles eller deres hjemlande, hvor de tjener en lige så høj løn som i EU.
Et andet problem ved de høje lønninger er, at de kan have en ødelæggende effekt på de internationale organisationers omdømme – og i værste fald true deres folkelige legitimitet.
Igen og igen har de internationale og danske medier da også skrevet harmdirrende om lønningerne i EU. Senest da det kom frem, at embedsmænd og -kvinder i EU i 2010 stod til en lønstigning på 3,7 procent i en tid, hvor mange af medlemslandene skar i de offentligt ansattes lønninger.
Endnu er det dog ikke afgjort, om de ansatte i EU rent faktisk får lønstigningen, da Rådet blokerede den lovfastsatte lønregulering og af hensyn til situationen i medlemslandene insisterede på at skære den i halvt. Nu er sagen endt hos domstolene, der først forventes at træffe en afgørelse i 2011.
Kampen om de EU-ansattes lønninger illustrerer meget godt, hvordan EU er under pres for at holde lønningerne i skak. Og det til trods for at embedsmændenes købekraft rent faktisk er blevet forringet med seks procent siden 2004 ifølge beregninger fra Europa-Kommissionen.
Professor Peter Nedergaard er heller ikke i tvivl om, at de internationale organisationer også fremadrettet vil skulle kæmpe en hård kamp for at forsvare deres lønniveau.
”Men selvom der skulle komme pres på lønningerne i de internationale organisationer, så er der altså stadig langt igen, før det økonomisk ikke længere er interessant at forfølge en international karriere,” siger han.
Ledige stillinger