Fremtidens virksomhed

02-11-2010
2 min.

Sociale iværksættere har nøglen til at udvikle en bæredygtig form for kapitalisme. Men de kan ikke drive udviklingen alene. Der er brug for, at det etablerede erhvervsliv følger trop.

Sociale iværksættere bygger bro mellem marked og mening, har Muhammad Yunus på et tidspunkt sagt. Selv modtog han i 2006 Nobels fredspris for sit arbejde med at udbrede mikrolån i verdens ulande og er indbegrebet af en social iværksætter – eller en social entreprenør, som er den betegnelse, forfatter og ekspert i social business Tania Ellis ynder at bruge.

Hun ser opblomstringen i socialt entreprenørskab som et naturligt led i den sociale megatrend, der i øjeblikket finder sted i den vestlige verden.

”Vi oplever et gradvist værdiskifte i disse år, hvor flere og flere mennesker ønsker at tage et selvstændigt ansvar, både i forhold til opgaver på arbejdet og i forhold til samfundets udvikling,” siger Tania Ellis, som er aktuel med bogen ’The New Pioneers – Sustainable business success through social innovation and social entrepreneurship’.

Effekten af den sociale megatrend kommer også til udtryk på andre måder: Den generelle autoritetstro daler, og vi stiller større krav til etik og bæredygtighed i den måde, vores forbrugsvarer bliver fremstillet på. Samtidig vælger mange mennesker – ikke mindst højtuddannede – at bruge en del af deres sparsomme fritid på frivilligt arbejde.

”Efterhånden er der flere økonomer, der mener, at kapitalismen kun er en halvt udviklet model. Det ensidige fokus på at maksimere vækst og økonomisk profit kan ikke stå alene, der er simpelthen brug for et andet ben også. Her kommer de sociale entreprenører ind som en slags laboratorier, der eksperimenterer med nye velfærdsløsninger og med at skabe virksomheder med fokus på bæredygtig vækst,” siger Ellis.

Pres fra lovgivning og investorer

Selvom de sociale entreprenører ofte er parate til at gå meget langt for at få deres virksomhedside til at leve, så kan de ikke ændre verden alene.



”De sociale entreprenører er i gang med at udvikle en prototype for, hvordan man kommer til at drive virksomhed i fremtiden. Og mange af de traditionelle virksomheder flytter allerede på sig. De arbejder med flere bundlinjer og erkender, at når de fx selv har været med til at forurene, så skal de også være med til at rydde op efter sig,” siger Tania Ellis. 

I flere lande understøtter lovgivning i stigende grad ønsket om, at erhvervslivets ansvar skal række ud over det klassiske fokus på vækst og profit. Således har de 1.000 største danske virksomheder skullet rapportere om deres aktiviteter på CSR-området siden sidste år. I USA bliver der lagt sager an mod tobaksindustrien, og i Japan har domstole tilkendt erstatning til pårørende til medarbejdere, der har overarbejdet sig ind i hjertestop og koma.

”Man ser også presset på investeringssiden, hvor andelen af socialt ansvarlige investeringer er steget voldsomt. Fra at være et nærmest ukendt begreb i 1980’erne, så bliver mere end hver tiende dollar på verdensplan nu investeret i SRI (Socially Responsible Investing, red.). Investorerne tør simpelthen ikke investere i virksomheder, der ikke tænker på de afledte effekter af deres produktion,” slutter Tania Ellis.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.