Flere forhandler løn - færre får noget ud af det

15.11.2010

af

Lidt flere privatansatte djøfere har haft en lønforhandling det seneste år i forhold til sidste år, men de fleste oplever det mere som et diktat frem for en reel forhandling.

”Du kan få 1.200 kroner mere om måneden – og det er ikke til diskussion!” Sådan oplever de fleste privatansatte djøfere situationen, når de beder om en lønforhandling med chefen. Og så er det ikke alle, der får kontanter ud af det. Alligevel er de fleste tilfredse.

Omkring syv ud af ti privatansatte har haft en forhandling med chefen om lønnen eller de øvrige vilkår det seneste år. Eller en forhandling er måske så meget sagt, for kun 17 procent vurderer, at der var tale om en egentlig forhandling. Over halvdelen siger, at der var tale om et løndiktat, mens en fjerdedel siger, at der var tale om en kombination. Det viser en ny undersøgelse blandt knap 10.000 privatansatte djøfere.

Og det kommer ikke bag på Helene Rafn, chefkonsulent i Djøf.

”Økonomistyringen er blevet meget stram, og dermed har den enkelte chef ikke frie tøjler til at aftale hvad som helst. Derfor oplever mange det som et diktat frem for en reel forhandling,” siger Helene Rafn.

Flere lønforhandlinger

Selvom lønnen i højere grad bliver dikteret, har lidt flere djøfere taget en lønsnak med chefen i forhold til året før, og det er helt i overensstemmelse med, hvad konsulenterne i Djøf oplever.

”I starten af krisen var der måske en tendens til, at man tænkte: ’Jeg tror, jeg springer over i år, for der er nok alligevel ikke noget at komme efter’. Men nu har man fundet ud af, at man er nødt til at holde sig til,” siger Helene Rafn.  Og det er da også den helt rigtige strategi, understreger hun.

”Bare det, at man beder om noget, kan på sigt være med til at give et karriereryk. Du får en anledning til at gøre opmærksom på dig selv og en lejlighed til at spørge chefen om, hvilken retning du skal tage, og hvilke muligheder du har for at rykke på lønnen fremadrettet, hvis der ikke er så meget at give af p.t.,” siger Helene Rafn.

At der ikke er så meget at komme efter lige nu, afspejler sig også i Djøfs undersøgelse. Lidt færre får nemlig noget ud af lønforhandlingen i forhold til sidste år – måske lidt paradoksalt, når flere faktisk er tilfredse med forhandlingerne – 77 procent i år mod 60 procent sidste år. Men det giver faktisk god mening, mener Helene Rafn.

”Sidste år var krisen ikke slået så hårdt igennem på Djøf-arbejdsmarkedet, men det er den til gengæld nu, og derfor er forventningerne også droslet ned. Folk er tilfredse med en mindre anerkendelse, som de måske tidligere ville opfatte som en spand kold vand i hovedet,” siger Helene Rafn.

Læg i kakkelovnen til næste lønforhandling

Men selvom der ikke bliver lagt guld i tasken, så er det altså med at komme af sted til lønforhandling alligevel, siger Helene Rafn.

”Så har man lagt i boksen til næste lønforhandling, hvor der forhåbentlig er flere penge. Det er lidt ligesom en fodboldkamp, hvor den fodboldspiller, der hele tiden gør opmærksom på sig selv, måske er medvirkende til, at dommeren bliver mere tilbøjelig til at give ham ret, når han uddeler gule kort,” siger Helene Rafn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet