Fleksible arbejdsformer fanger flere i stressfælden

Ni ud af ti djøfere har mulighed for at arbejde hjemmefra: snuppe en hjemmearbejdsdag eller hente tidligt og runde arbejdsdagen af, når ungerne er lagt i seng. Men ofte bliver hjemmearbejdspladsen brugt til at arbejde ud over de 37 timer, erfarer chefkonsulent i Djøfs politiske afdeling Lisbeth Kjersgaard. Mange djøfere bruger fritiden til at indhente alt det, der ikke kan nås i løbet af en almindelig arbejdsdag. Faktisk viser undersøgelsen, at muligheden for at arbejde hjemmefra får folk til at arbejde en time eller to mere, end de bliver betalt for. Hver dag. Og det er en farlig tendens, advarer læge og stressforsker Bo Netterstrøm.

”Det grænseløse arbejde stjæler den tid, der skulle bruges på at lade op og pleje nære relationer, og det øger risikoen for stress,” siger han.

Mindre stress på familievenlige arbejdspladser

Djøfs seneste stress- og balanceundersøgelse tyder da også på en hastigt dalende begejstring for fleksible arbejdsformer. På bare tre år er andelen af djøfere, der mener, hjemmearbejdspladsen skaber bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, skrumpet fra 81 procent i 2005 til 65 procent i 2008.

Hver femte opfatter i øvrigt ikke sin arbejdsplads som særlig familievenlig, hvilket ellers har vist sig at være en afgørende faktor for, om fleksarbejdet skaber balance mellem fritids- og arbejdsliv. 396 danske vidensarbejdere er blevet udspurgt om deres fleksible arbejdsvaner, og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer på den baggrund, at hjemmearbejde som udgangspunkt kun er godt for privatlivet, hvis det på arbejdspladsen er almindeligt og accepteret at hente børn tidligt, holde fri, når de er syge og den slags.

Balance er ledelsens ansvar

Balance skal komme fra ledelsen, siger Lisbeth Kjersgaard.

”Ledelsen er jo i høj grad kulturbærere, og vores medlemmer skruer ikke automatisk selv ned for presset. Generelt er djøfere jo topambitiøse og dybt engagerede i deres job. I advokatbranchen og departementerne mener tre ud af fire, at deres karrieremuligheder afhænger af, at de arbejder meget, og så nytter det altså ikke at strø om sig med gængse antistressråd a la ’sig fra’, ’hold pauser’, ’tal med andre’ og ’hold fri’.

At lade op og stresse ned skal være en naturlig del af arbejdskulturen. Det skal praktisk kunne lade sig gøre at gå tidligt, hvis der en dag er behov for det. Og opgaverne skal ikke bare sendes videre til andre overbebyrdede kolleger,” siger Lisbeth Kjersgaard, der opfordrer medlemmerne til at tage problemerne op med tillidsrepræsentanten, hvis ledelsen ikke formår at skabe rammerne for en afbalanceret arbejdskultur.

Sæt ord på

Fleksible arbejdsformer kræver nemlig en ganske særlig form for synlig og tydelig ledelse, forklarer forfatter, cand.mag. i fransk og internationale studier og indehaver af virksomheden Partner HR Helle Søndergaard, der netop nu er aktuel med håndbogen ’Distanceledelse’.

”Især blandt højtuddannede, der fra studietiden er vant til at bide tænderne sammen og glemme sig selv for at nå næste deadline, skal forventninger og mål italesættes: Bør jeg svare på mails klokken 22 om aftenen, eller er det ok, jeg venter til næste morgen klokken ni? Går det ud over mine karrieremuligheder, hvis jeg slukker mobilen i ferier og weekender? Ellers ender mange højtuddannede i en stressspiral, hvor kolleger sidder og overgår hinanden i overarbejde og søvnmangel for at vise, hvor dedikerede de er,” siger Helle Søndergaard.

Otte timers frihed og otte timers hvile

Mennesker, der aldrig lader op, får en ringere livskvalitet og bliver ineffektive, understreger Bo Netterstrøm. Ifølge stress- og balanceundersøgelsen har hver tiende djøfer været sygemeldt på grund af stress i perioden 2005-2008, og allerede dengang havde mere end hver anden haft mindst tre kliniske stresssymptomer som fx hukommelses- og koncentrationsbesvær inden for det seneste halve år.

Alle undersøgelser viser, at stressproblemer kun bliver værre i en krisetid, så det bekymrer Bo Netterstrøm, at seks ud af ti Djøf-medlemmer allerede inden krisen selv mente, at de er nødt til at holde sig opdaterede på mail og telefon om aftenen samt i ferier og weekender.

”Den gamle parole med otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile er faktisk en ganske fin rettesnor for, hvad der helt nøgternt betaler sig,” pointerer han og advarer om, at især ’de flinke piger’ − de, der hele livet har stillet nådesløse krav til sig selv for at kunne performe til ug både på jobbet og privat − er udsatte:

”Dem ser vi efterhånden mange af. Kvinder arbejder jo mere på hjemmefronten end deres mænd, og mange kan faktisk leve med det høje pres længe. Men omkring de 50 år begynder alderen så småt at gøre sig gældende. Pludselig kan superkvinden ikke længere presse sig selv helt så hårdt, som da hun var 35, og det alene kan være så skræmmende, at symptomerne forstærkes,” advarer han.

---

Familiefri fra 17-19

Balancen mellem arbejds- og fritidsliv kræver meget planlægning og prioritering, når man får børn, konstaterer Anette Andersen, chefkonsulent i Finanstilsynet og mor til Carolina på halvandet år.

”Finanskrisen har skabt ekstra travlhed hos os, og når jeg ikke som tidligere lige kan blive nogle timer ekstra på kontoret om aftenen, føles arbejdspresset større. Derfor måtte jeg for nylig tage en snak med min chef om at blive fritaget for nogle opgaver.”

Når Anette Andersen skal læse tusindvis af sider op til en inspektion af en bank, tager hun gerne en hjemmearbejdsdag eller to:

”Hjemme når jeg at læse meget mere end på kontoret, og så sparer jeg to en halv time i transport den dag. Og hvis der er behov for det, arbejder jeg også, når Carolina er lagt i seng. Men timerne mellem 17-19 er helt reserveret til hende. Da ligger både min private mobil og min arbejdsmobil på lydløs i tasken. Folk kan lægge besked, så ringer jeg tilbage.”

En single må stoppe sig selv

Når man ikke har familie, er der ingen til at sige stop, hvis arbejdet fylder for meget. Det er Trine Storkholm Jensen, intern konsulent hos Danfoss, opmærksom på i sit eget højfleksible arbejdsliv.

Gennem to år har Trine Storkholm Jensen arbejdet i Frankrig, Kina og USA, boet på hoteller og i særlige lejlighedskomplekser for udstationerede.

”Jeg har jo selv valgt nomadelivet, og jeg kan heldigvis vende tilbage, når savnet efter Danmark bliver for stort. For selvfølgelig savner jeg da indimellem min egen seng og mine egne ting. Og selvfølgelig længes jeg efter familien og vennerne derhjemme. Så må jeg ringe, gå på Facebook eller rejse hjem. Det sidste er sket et par gange, og jeg har aldrig måttet høre for det,” siger hun.

Danfoss stillede fra dag ét en coach til rådighed for den udstationerede medarbejder. Og selv er Trine Storkholm Jensen meget bevidst om at sætte tid af til sig selv, uanset hvor hun opholder sig.

”Vi danskere er ret gode til at lede os selv. Og vores arbejdsgivere nok også ret fokuserede på medarbejdernes trivsel. Min er i hvert fald. Og den respekt, tror jeg, er ekstremt vigtig,” siger hun.