Økonomistuderende uenige om karrieremål

02-11-2010
1 min.

Økonomer fra henholdsvis Københavns Universitet og fra Copenhagen Business School (CBS) har forskellige karrieremål.

At have balance mellem arbejde og fritid er det vigtigste karrieremål for økonomistuderende fra CBS, mens topmålet for en økonomistuderende fra Københavns Universitet er at blive konkurrencemæssigt eller intellektuelt udfordret.

Det viser et særudtræk fra en ny undersøgelse ’Student Survey 2010’, som Universum har gennemført blandt mere end 300.000 studerende verden over – heraf 1.362 økonomistuderende fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Her følger en top 5 over de vigtigste karrieremål for økonomer fra de to studiesteder:

Københavns Universitet:

  • At blive konkurrencemæssigt eller intellektuelt udfordret
  • At være engageret i en sag eller føle jeg tjener et højere formål
  • At have balance mellem arbejde og fritid
  • At have en international karriere
  • At blive leder eller chef

CBS:

  • At have balance mellem arbejde og fritid
  • At have en international karriere
  • At blive konkurrencemæssigt eller intellektuelt udfordret
  • At bliver leder eller chef
  • At være engageret i en sag eller føle jeg tjener et højere formål

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.