Du kan tage den på deltid eller fuldtid. Du kan få din arbejdsgiver til at finansiere det eller betale hele gildet selv. Og så skal du overveje, om det skal være i offentligt eller privat samt dansk eller udenlandsk regi.
Det er let at fare vild i junglen af informationer og kombinationsmuligheder, når man søger efter en MBA-uddannelse. Djøfbladet hjælper dig igennem de basale spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du går i krig med en MBA-ansøgning.
Hvornår skal man tage en MBA?
En MBA er en erhvervsøkonomisk lederuddannelse, der kræver minimum to års erhvervserfaring. Man skal altså have taget de første skridt i karrieren, før det overhovedet er relevant at tænke i MBA-baner. Groft sagt kan MBA-studerende deles op i tre grupper:
1. Nogle ved allerede, mens de studerer, at de vil læse en MBA så hurtigt som muligt. Det kan være dig, der måske ved tidligt, at du vil gå en bestemt karrierevej i en bestemt branche eller en helt specifik virksomhed. Andre vil arbejde i udlandet og er på forhånd klar over, at en MBA i rygsækken kan være adgangskortet. Denne type MBA-studerende er typisk de yngste på uddannelsen.
2. Så er der de mere modne studerende, der er godt i gang med karrieren, men som af forskellige årsager står ved en skillevej i arbejdslivet. Det kan være dig, der gerne vil skifte branche eller arbejdsfelt. Måske har du en specialistuddannelse og vil gerne tilegne dig nogle generelle ledelsesværktøjer for at kunne varetage nye eller bredere ledelsesopgaver. Andre har en frivillig eller ufrivillig pause i karrieren og benytter lejligheden til at blive opkvalificeret, mens de træder vande i arbejdslivet.
3. Endelig findes en tredje gruppe, som ikke nødvendigvis vil bruge MBAen som springbræt til noget andet eller bedre, men bare blive bedre til det, de i forvejen arbejder med. Det er typisk erfarne ledere, der savner teoretisk input, og som har brug for at blive opdateret på nye ledelsesredskaber i deres lederjobs.
Hvilke MBA-uddannelser findes der?
Der findes overordnet tre typer af MBA-uddannelsen:
Fuldtids-MBA: Tager på de fleste uddannelsesinstitutioner et år. Visse steder udbydes den dog over to år. Du skal som minimum have to års erhvervserfaring, og den typiske studerende har som regel ikke etableret familie endnu og har heller ikke høje faste private udgifter og har derfor mulighed for at trække et helt år ud af kalenderen og studere på fuld tid.
Deltids-MBA: En populær måde at opnå sin MBA-grad på er gennem et deltidsstudie, mens du arbejder. Part-time-MBAen kaldes mange steder for Executive MBA eller E-MBA og kræver mindst tre års erhvervserfaring og visse steder også ledererfaring. Undervisningen foregår som regel på fredage og i weekender en til to gange om måneden. Nogle E-MBA-programmer kan gennemføres på mellem 18 eller 24 måneder. Flere MBA-skoler udbyder dog også en fleksibel version, hvor du kan tage et modul ad gangen og udskyde de øvrige til senere. Du skal dog færdiggøre det samlede studie indenfor fem eller seks år afhængigt af skolen.
Fjernstudie: Endelig kan du også læse MBAen som fjernstudie. Studiet gennemføres med næsten ingen eller ganske få konfrontationstimer.
Hvert MBA-program optager mellem 25 og 50 studerende om året, og for at blive optaget skal du sende en personlig ansøgning med forskellige udtalelser og anbefalinger. På mange MBA-skoler vil du derefter blive indkaldt til en personlig samtale og bedt om at gennemføre en test. Det kan være en GMAT (Graduate Management Admission Test, red.), der tester folks potentiale som MBA-studerende: deres sproglige evner, skrivefærdigheder og den analytiske og matematiske forståelse.
Hvem tager en MBA?
Man bliver så at sige aldrig for gammel til en MBA, og aldersspredningen for MBA-studerende i Danmark går fra omkring 30 til over 50 år. På E-MBA-uddannelsen er gennemsnitsalderen 38 år og den gennemsnitlige arbejdserfaring på 15 år. På Full-time-MBA-uddannelserne er de studerende dog som regel i starten af 30’erne og erhvervserfaringen omkring de fem år.
Et overvældende flertal af dem, der i dag læser en MBA, er mænd. Andelen af kvinder svinger fra otte til omkring 25 procent på E-MBAen. Tidligere var langt de fleste MBA-studerende i Danmark ansat i den private sektor, men over de sidste ti år er flere og flere offentlige ledere begyndt at se fordelen i den erhvervsøkonomiske lederuddannelse, og i dag er mellem hver fjerde og femte studerende på E-MBA-studierne offentligt ansat. Ser man bort fra de programmer, hvor der kun undervises på dansk, udgør antallet af internationale studerende mellem 25-30 procent. På full-time-studierne er det som regel mere, og på enkelte studier udgør de internationale deltagere over 80 procent.
Hvad lærer man på en MBA?
Både Full-time-MBA og E-MBA har et bredt fagligt sigte og fører dig rundt i de klassiske erhvervsøkonomiske ledelsesdiscipliner som organisationsanalyse, HR, marketing, økonomistyring, regnskab og strategisk ledelse. De fleste MBA-programmer indeholder også valgfag og afsluttes med en afhandling. På visse programmer har du dog også mulighed for at specialisere dig i en særlig retning, fx inden for bæredygtighed, forandringsledelse, logistik eller teknologi.
Derudover skal du også overveje, om du vil vælge et program, hvor undervisningssproget er på dansk eller engelsk. Engelsksproget undervisning stiller større krav til dine sproglige forudsætninger, men vil samtidig også styrke dine engelskkundskaber undervejs. De engelsksprogede MBA-programmer har derudover ofte også et større fagligt fokus på internationale problemstillinger, hvilket kan være en fordel, hvis du arbejder eller gerne vil arbejde i en global virksomhed.
Skal man læse sin MBA i Danmark eller i udlandet?
Arbejder du i en international virksomhed eller ønsker du at gøre det i fremtiden, kan et MBA-bevis fra en internationalt anerkendt MBA-udbyder være et mere sikkert kort end et fra en mindre kendt dansk uddannelsesinstitution. Har du familie og børn eller fast job i Danmark, er beslutningen om en MBA uden for landets grænser dog mere vidtrækkende, især hvis du vil ind på et full-time-program og derfor må rejse et år til udlandet.
Hvor kan man tage sin MBA i Danmark?
Der findes både offentlige og private MBA-udbydere i Danmark. De private udbydere har som regel et fast samarbejde med en eller flere udenlandske MBA-skoler og betaler for at hente deres professorer og undervisere til Danmark, når der er undervisning.
Hvad koster en MBA?
Prisen på en MBA i Danmark er fra 160.000 kroner for den billigste til 450.000 for den dyreste. Prisen dækker, ud over udgifter til undervisning, også rejseudgifter. Visse programmer har desuden indlagt et selvstændigt personligt lederudviklingsforløb i uddannelsen, som du betaler ekstra for.
Langt de fleste af dem, der læser en E-MBA, får deres arbejdsgiver til at betale for hele eller dele af uddannelsen. Nogle får uddannelsen forhandlet ind i ansættelseskontrakten og får dermed MBA-uddannelsen finansieret som en del af lønnen. Til gengæld kræver nogle virksomheder i samme kontrakt, at man underskriver en fastholdelsesaftale, som forpligter dig til at blive i virksomheden i et vist tidsrum efter uddannelsen. De fleste af de studerende på full-time-MBA-studierne finansierer selv studiet gennem enten legater, egen opsparing eller ved kort og godt at tage et lån i banken.
Hvordan finder man den bedste skole?
Forskellige ratings kårer med jævne mellemrum verdens bedste MBA-skoler. Ratings forekommer blandt andet i Business Week, The Wall Street Journal, Financial Times og The Economist, som sidste år kårede den spanske IESE Business School til verdens bedste efterfulgt af IMD, Berkeley, University of Chicago og Harvard Business School. Vil du tage din MBA-uddannelse i udlandet, kan det være et godt fingerpeg at orientere sig her, men vil du studere i Danmark, må man selv foretage researchen, da kun få af de danske MBA-skoler er at finde på internationale ratings.
Da MBA-titlen ikke er en beskyttet titel kan pensum, indhold og kvalitet variere fra udbyder til udbyder. En MBA-udbyder eller uddannelsesinstitution opnår en akkreditering ved blandt andet at leve op til en særlig standard i undervisningens kvalitet og indhold. Så her kan det være en god ide at undersøge, om udbyderen har en eller flere af de anerkendte akkrediteringer bag sig. De mest anerkendte akkrediteringsinstitutioner er det amerikanske AACSB, det engelske AMBA og det europæiske EQUIS.
Hvor stor er arbejdsbyrden?
En full-time-MBA svarer til et meget komprimeret fuldtidsstudie, og arbejdsbyrden vil derfor være hårdere end den, du kender fra tidligere studier. Vil du læse en E-MBA siger en tommelfingerregel, at du skal mindst 20 timers arbejdsindsats om ugen – inklusiv undervisning – og i perioder noget mere. Og da mange studerende i forvejen er ledere med krævende jobs, vil et MBA-studie også kunne mærkes i familien. Det er derfor en god ide på forhånd at få diskuteret, hvordan den ekstra arbejdsbyrde hænger sammen med familiens øvrige ønsker og behov, og om en fleksibel MBA måske er bedst forenelig med familielivet. Nogle laver deciderede familiekontrakter, hvor bedsteforældre også indgår, så man i de spidsbelastede perioder har planlagt aflastning. Derudover er det også fornuftigt at afstemme forventninger med din arbejdsgiver. Både fordi du i perioder ikke vil kunne yde det optimale, men også fordi det på mange E-MBA-studier forventes, at arbejdspladsen stiller sig selv til rådighed med cases og projekter på tværs i organisationen.
Hvad får man ud af sin MBA?
Man kan ikke sådan uden videre gøre op, hvad en MBA-uddannelse konkret bidrager med, og hvad folk egentlig får ud af den. Men det faglige kompetenceløft er selvfølgelig det væsentligste for de fleste. Er du specialist af funktion eller uddannelse kan en MBA give dig en allround indføring i strategiske og ledelsesmæssige discipliner. Det kan gøre det lettere for dig at springe ud af specialistrollen og påtage dig generalistfunktioner og måske lederjobs inden for andre fagområder og brancher eller på et højere niveau. En MBA-uddannelse kan derfor være et springbræt både på tværs af fag og opad på karrierestigen. For de erfarne ledere virker MBA-uddannelsen lige så tit som en teoretisk saltvandsindsprøjtning og en opdatering i nye ledelsesværktøjer. Mange færdige MBA-kandidater giver dog udtryk for, at netværket til deres medstuderende har mindst lige så stor værdi som det faglige input. Ikke mindst efter studiet, hvor mange bruger netværket som sparring i deres videre karriere- og ledelsesmæssige udfordringer.
Hvor går jeg hen, hvis jeg vil vide mere?
Start på nettet, hvis du vil vide mere. En enkelt søgning på Google vil straks få adskillige MBA-guides, ligesom denne, frem på skærmen. Derudover findes der forskellige sites, der orienterer om uddannelsesvalg, hvoraf den kendteste formentlig er finduddannelse.dk. Spørg derudover i dit eget netværk, brug dine personlige kontakter, og tag direkte kontakt til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Mød op til informationsmøderne, og bed om en personlig samtale, hvis du har brug for at vide mere. Men start i god tid: Der er mange valg og mange muligheder!
Q&A - James Høpner, udviklingschef i DJØF
Hvorfor er det en god ide at tage en MBA?
”En MBA ruster dig til mere kritisk at kunne sortere og vælge imellem gode måder at tænke på og arbejde med ledelse. Derudover får mange et rigtig godt netværk i forbindelse med deres MBA, som de bruger til at få ny inspiration, men også diskutere de personlige udfordringer, som kan være vanskelige at tale med ledelseskollegaerne om. Endelig har MBA-titlen også værdi på cv’et. I nogle sammenhænge kan det gøre en forskel, når man søger nye udfordringer, men er dog aldrig nogen garanti.”
Hvad er udbyttet generelt?
”Mange ledere har sjældent tiden til at udvikle deres analytiske tilgang i det daglige. Ud over viden, netværk og cv-pleje, så udvikler en MBA din analytiske og metodiske tilgang til det at arbejde med ledelse.”
Har du gode råd, du vil give folk, der overvejer at tage en MBA-uddannelse?
”Stil dig selv spørgsmålet, om du virkelig har brug for en MBA. Der er mange fordele ved en MBA, men uddannelsen er ikke en mirakelkur. For nogle virker den som det helt rigtige springbræt. For andre dræber den kreativiteten og lysten til at arbejde handlekraftigt med ledelse. Tænk derfor godt igennem, hvad du vil med din MBA.”
Jeanette Kindt, 40 år, Senior Account Manager i Jyske Bank, har læst fleksibel MBA.
”Jeg har i sin tid læst HD og tog en MBA for at blive fagligt opgraderet. Jeg valgte en fleksibel MBA, da det at læse skulle harmonere med mit arbejde og min familie, som blandt andet inkluderer tre børn. Samtidig ville jeg også bruge fleksibiliteten i studiet til at afprøve, om en MBA var noget for mig. Jeg tog dog de første to moduler i rap og havde egentlig besluttet at læse hele uddannelsen i et hug, men blev så skilt og skulle flytte midt i forløbet. Jeg læste derfor på lavt blus i en periode for at få det hele til at hænge sammen. Det betød, at studiet trak ud, men det gav mig til gengæld den ro, der skulle til for at få helt styr på familien igen, og det har været en kæmpe fordel for mig. Jeg synes, at jeg har fået et stort udbytte og en meget større faglig tyngde end før. Med en MBA i ryggen ved du, at din værktøjskasse er i orden og kan også finde ud af at bruge den på de rigtige tidspunkter. Det er en stor styrke.”
Bo Høifeldt, 45 år, forretningsudvikler i Post Norden. Har læst en Executive MBA.
”Jeg tog en MBA som 43-årig og havde på det tidspunkt været leder i mange forskellige funktioner, siden jeg var 28 år. Derfor trængte jeg til at få bundet en knude på mit karriereforløb og sat de strategiske perspektiver mere på plads. Jeg vidste, at studiet lige meget hvad ville blive hårdt og tænkte, at jeg lige så godt kunne tage den almindelige E-MBA i et kort hug. Det var en hård periode, men jeg havde fuld opbakning hjemmefra og på jobbet, hvilket var en kæmpe fordel. Til gengæld har studiet også ændret mit liv: Fagligt, fordi det har gjort mig i stand til at varetage nogle nye strategiske ledelsesfunktioner og dermed flytte mig fra det operationelle plan, hvor jeg altid har befundet mig. Og personligt har studiet givet mig en langt større afklaring omkring mig selv. Jeg ved, hvor jeg er, og hvor jeg vil hen, og det har givet mig en kæmpe indre ro.”
Charlotte Fly Andersen, Vice President, Sales and Marketing, Rosendahl. Har læst en full-time-MBA.
”Da jeg blev 40 år, tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget godt for mig selv og besluttede at læse en MBA. Jeg vidste, hvor krævende det ville blive og besluttede at læse en full-time-MBA for ikke at skulle arbejde ved siden af. Samtidig var jeg også tiltrukket af, at full-time-studiet har mange internationale studerende. Så jeg sagde mit job op og solgte min bil for at betale for tuition. Og det er et af de bedste år i mit liv. Fagligt gav det mig en meget mere holistisk tilgang til mit arbejde. Du bliver tvunget op i det der helikopterperspektiv, som gør, at du ikke bare fokuserer på dine egne fagområder, men også forstår de andre områder. Derfor lærer du at tænke mere strategisk. Derudover har jeg fået et kæmpe internationalt netværk lige fra Peru til Rusland og Spanien, som jeg kan trække på i mit arbejde i dag og i fremtiden.”
Ledige stillinger