Ledelsen skal beskytte de menige embedsmænd
Lars Qvistgaard, formand DJØFs Overenskomstforening
JA
Hvorfor skal navnene streges ud?
”Dét, der skal siges til pressen i denne sag, må siges fra ministrene eller den øverste administrative ledelse. Ledelsen skal beskytte de menige embedsmænd.”
Hvorfor?
”Dét, der sker i et ministerium, er ministerens ansvar. Det ligger i de beslutningsprocedurer, der er. Pressen skal ikke gå efter menige medarbejdere, men efter ministeriets øverste ledelse.”
Men det kunne jo ellers i den her sag bidrage til sagens belysning?
”Mit synspunkt er ikke, at man ikke må ytre sig til pressen. Vi har ytringsfrihed. Men det er myndigheden – og ikke enkeltpersoner – som skal vurderes, og som pressen skal gå efter. Det er også det, offentlighedsloven skal tilgodese.”
Hvilken skade lider embedsmændene, de kan jo sige nej til at udtale sig?
”I denne her sag blev en embedsmand opsøgt af Ekstra Bladet derhjemme en søndag aften. Selvom han afviste Ekstra Bladet, blev journalisten ved med at trænge sig på. Derfor har man valgt at slette navne i aktindsigtssager i denne sag.”
Kan en embedsmand ikke tackle at sige nej til en journalist?
”Jo. Men her er dén grænse, der burde være mellem arbejdsliv og privatliv, blevet overskredet. Man vil også som menig embedsmand være bekymret for, hvordan et nej bliver fortolket af pressen. Derfor er det fornuftigt af ministeriernes ledelser at trække en streg.”
Skaber slettede navne ikke en mistillid til hele systemet?
”Navne er ikke det interessante. Det er, hvad myndigheden har gjort. Det bliver stillet frit til skue i en aktindsigt. Hvis noget så ikke er gået efter bogen, og det skal undersøges, så er der ikke anonymitet længere.”
Skal navnene på embedsmænd altid slettes?
”Nej. Det må være op til en konkret vurdering.”
Embedsmænd skal ikke være hemmelige
Pressejurist, ekspert i offentlighedsret Oluf Jørgensen, afdelingsforstander på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
NEJ
Hvorfor skal navnene frem?
”Fordi vi har en offentlighedslov, som giver ret til aktindsigt i dokumenterne sådan, som de nu engang ser ud. Det er normalt, at sagsbehandlerens navn står på et dokument.”
Men der er jo undtagelser?
”I helt særlige tilfælde kan man kamuflere sagsbehandleren. Men de regler gælder ikke her. Der skal vi over i noget med fx politibetjente, der efterforsker rockere.”
Hvad er konsekvensen af at slette navnene?
”Hvis man ud fra nogle mere brede kriterier begynder at slette navne på medarbejdere i den offentlige forvaltning, skabes der mistillid. Det er meget vigtigt med en offentlig forvaltning, som fremtræder åbent. Vi har ikke hemmelige embedsmænd.”
Det er altså ikke, fordi det går ud over pressens mulighed for at komme til bunds i en sag?
”Det er et sekundært argument. Men det er klart, at det er praktisk, at der kan ske direkte kontakt mellem journalisten og sagsbehandleren, som jo er den, som ved mest om en sag. Det giver den bedste information til gavn for alle, og det kører da også glat i det fleste af hverdagens sager.”
Men det her er jo en højspændt politisk sag, hvor der er ministerhoveder på spil?
”Ja, men det berettiger stadigvæk ikke til at undtage navne. Der skal være mistanke om retsstridige gerninger som trusler eller vold. Kontakt fra en journalist er ikke en sådan situation.”
Men er det fair, at en underordnet embedsmand bliver opsøgt i hjemmet?
”Det er ikke retsstridigt. Og embedsmanden er i sin gode ret til uden slinger i valsen at gøre det klart for pressen, at i denne sag svarer han/hun ikke på spørgsmål. Og så er den ikke længere. Det kan være irriterende. Men det kan en embedsmand altså godt tackle.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER