Pensionsopsparingen passer sig selv

19-10-2010
2 min.

Mange danskere har et stedmoderligt forhold til deres pensionsopsparing, som kan blive ekstremt dyrt i det lange løb.

Selvom flere og flere danskere i de seneste år har begivet sig ud på de finansielle markeder, så får pensionsopsparingerne stadig ofte lov til at trække støv på en lavtforrentet opsparingskonto.

Hvor lille interesse danskere har for deres pension blev synliggjort, da Topdanmark i 2007 spurgte danskerne, hvor meget tid de årligt brugte på deres pensionsopsparing. Undersøgelsen viste, at 52 procent af danskerne brugte mindre end en time om året på, hvad der for mange er den vigtigste opsparing i livet. 

Danskernes ligegyldighed overfor deres pensionsopsparing er dybt problematisk og kan i sidste ende koste mange hundredetusinde kroner, mener funktionsleder i Jyske Banks investeringsafdeling, René Schjøtt Brogaard.

”Det er lidt som om, at pensionsmidlerne er noget kedeligt noget, som folk har svært ved at forholde sig til. Men det er den opsparing, som du skal leve af, når du bliver gammel, og derfor er det helt afgørende, at du får dem investeret bedst muligt,” siger han.

Kendetegnende for medlemmerne af DJØF er imidlertid, at de generelt er flittige og samvittighedsfulde pensionsopsparere, fortæller administrerende direktør i JØP, Torben
Visholm.

”Vi ved, at mange medlemmer gennem deres supplerende opsparing tilpasser deres samlede pensionsportefølje. Det gælder især for de ældre medlemmer,” siger Torben Visholm.

Stor forskel på risiko

Uanset om du hører til gruppen af aktive eller passive pensionsopsparere, vil du dog være påvirket af markedernes udsving, hvis du er medlem af JØP. Ligesom enhver anden pensionskasse har JØP nemlig investeret sin formue i alt fra aktier og obligationer til skove og ejendomme for at få det maksimale afkast.



Hvor risikofyldte investeringerne er afhænger af, hvilken afdeling af JØP du er medlem af. I afdeling 2 er cirka 35 procent af formuen investeret i aktier, hvor andelen i afdeling 1 over de seneste to år er reduceret fra cirka 25 procent til i dag under 5 procent. Den forskel har haft stor betydning i de senere år, hvor aktiemarkederne har suset op og ned.

”De seneste år har på godt og ondt været anskuelsesundervisning i forskellen på de to afdelinger. I 2008, hvor finanskrisen satte dagsordenen, klarede afdeling 1 sig bedst. Det vendte i 2009. Men nu, hvor krisen har meldt sine tilbagekomst, er afkastet i afdeling 1 igen bedre end i afdeling 2,” siger Torben Visholm.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.