Manden bag JFK

Selvom lejlighederne på 15 Central Park West på Manhattan i New York prismæssigt er blevet overgået af boliger i både London og Monaco, er det ikke en adresse for hvem som helst. Således blev den største bolig på den fashionable adresse for et par år siden solgt for hele 45 millioner dollars, omtrent 260 millioner kroner. Men så har ejeren også 994 kvadratmeter á godt 260.000 kr. at boltre sig på. Arkitekt Robert A.M. Sterns lejlighedskompleks er angiveligt det dyreste i New Yorks historie, men ikke desto mindre synes bygningen nærmest at søge anonymiteten. Her skiltes kun diskret med den høje pris og kvalitet. Indenfor i lobbyen bliver man ganske vist mødt af omhyggeligt bearbejdede pilastre, paneler i egetræ, en kamin og et antal brune marmorsøjler, men stedet er stadig som skabt til eminencer, der ynder at gå stille med dørene. Meget passende er det i dette sydvestlige hjørne af Central Park, at John F. Kennedys nærmeste rådgiver og taleskriver, Ted Sorensen bor.

Sorensen tager imod i sin lyse lejlighed på 9. sal med panoramaudsigt over en stor del af Central Parks 25.000 solbeskinnede træer. Han er afslappet klædt i kakifarvede chino-bukser og turkis polotrøje, og man genkender let hans ranke holdning og trimme fysik fra diverse billeder i selskab med Kennedy og fra Robert Drews dokumentarfilm ’Crisis’ fra 1963.

Sorensen voksede op under betydeligt mere beskedne kår i Lincoln, Nebraska, i hjertet af USA, men da hans hovedinteresse var storpolitik, flyttede han efter sin juridiske embedseksamen fra det lokale universitet håbefuld og ængstelig til verdens politiske centrum, Washington, DC.

”I tilbageblik har jeg ofte funderet over, hvorvidt den omstændighed, at jeg stammer fra middelklassen i midtvesten, har været en fordel eller, som jeg selv og mange andre forventede, en ulempe,” siger Ted Sorensen. 

Sorensen er i dag 82 år. Tiden og ikke mindst det slagtilfælde, der ramte ham i 2001, har sat sine spor. Hverken nedsat energi eller et svækket syn har dog forhindret ham i at publicere sine erindringer om sin opvækst, sit danske ophav, tiden med JFK i Det Hvide Hus og tiden efter tragedien i Dallas den 22. november 1963. ’Counselor’ udkom i USA i 2008, og en dansk udgave tilføjet et særligt forord bliver udsendt i november. For med en oldefar, der i 1880 rykkede sin familie fra Bjergby på Mors til USA, har Sorensen altid næret en særlig affektion for Danmark, som han også har besøgt flere gange.

Hensynet til nationen kommer først

Modsat den priviligerede John F. Kennedy lå det ikke i kortene, at Ted Sorensen en dag skulle indtage en toppost i Det Hvide Hus. Og vejen dertil var præget af tilfældigheder. Hans første ansættelse i hovedstaden var en tidsbegrænset stilling i et af Kongressens midlertidige udvalg, der i 1951 beskæftigede sig med noget så jordnært som vilkårene for jernbanearbejdere. Ikke ligefrem et af Kongressens tunge udvalg, men den 24-årige jurist nåede heldigvis på kort tid at demonstrere sine evner som en analytisk og velformuleret embedsmænd med integriteten i behold.

”Den gode embedsmand,” hævder Sorensen i et behersket og myndigt tonefald, ”er efter bedste evne dedikeret til at fremme sit lands interesser. Han eller hun er hverken styret af egne politiske standpunkter eller personlige økonomiske forhold. Heller ikke i de tilfælde de måtte vedrøre hans venner eller naboer. Hensynet til nationen kommer altid først, og netop respekten for disse dyder var et af de punkter, der efter min mening gjorde Kennedys stab unik. Der havde været skandaler i præsidentembedet både før og efter Kennedys tid, men vi oplevede ingen i Kennedys tid. Og så vidt jeg ved, har ingen fra Kennedys øverste stab efterfølgende været involveret i skandaler. Ingen har været indblandet i korruptionssager eller anden kriminalitet. Der er selvfølgelig undtagelser, fx når en idé på babystadiet skal holdes fortrolig indtil det øjeblik, den bliver offentliggjort af præsidenten, men ellers bør sandhed og ærlighed altid have forrang for alt andet en embedsmand beskæftiger sig med.”

Taleskriver for Kennedy

Tilbage i 1953 kunne den nu arbejdsløse Sorensen indlede året med at gå på jobjagt. Med en særdeles positiv anbefaling i lommen så det måske lovende ud, men intet var givet for en mand fra midtvesten, der ikke mindst skulle konkurrere med favoritterne fra Harvard, Yale og Princeton. Sorensen tog kampen op og sendte en håndfuld jobansøgninger til diverse medlemmer af Senatet, såvel demokrater som republikanere.

Nogle hørte han aldrig fra, men snart blev han kaldt til samtale hos to nyvalgte demokratiske senatsmedlemmer, Henry Jackson og John F. Kennedy. Begge tilbød ham ansættelse som deres særlige politiske rådgiver, og efter svære overvejelser samt en ekstra samtalerunde initieret af Sorensen selv, besluttede han sig for at følge sit instinkt, og han takkede derfor ja til den uprøvede rigmandssøn fra Massachusetts. Det på papiret umage makkerpar viste sig omgående som en effektiv duo, og de forblev uadskillelige indtil den dag, Kennedy blev myrdet.

Inden da nåede Sorensen at yde et omdiskuteret stort bidrag til JFK’s portrætbog ’Profiles in Courage’, der i 1956 vandt Pulitzerprisen. Desuden var han ordsnedkeren bag verdens vel nok mest berømte indsættelsestale fra 1961, den med ordene:

”Og derfor, amerikanske landsmænd, spørg ikke om, hvad jeres land kan gøre for jer. Spørg om, hvad I kan gøre for jeres land.”

I den kollektive erindring står Kennedy som en af de bedste præsidenter i USA’s historie. Kan du give et eksempel på hans evner som politisk leder?

”John F. Kennedy besad et meget veludviklet politisk instinkt. Over tid vil den dygtige statsmand altid opdage, hvem han kan regne med. Hvem er klog, og hvem har kun ry for at være klog? Det er to meget forskellige ting. Hvem besidder det mål af erfaring og historiekundskaber, der forbløffende ofte viser sig nødvendige for fremstillingen af præcise forudsigelser. Jeg har altid hævdet, at den vigtigste og sværeste af alle politiske beslutninger en præsident bliver stillet overfor, er udvælgelsen af sit hold – sine nærmeste embedsmænd. Det er uhyre vanskeligt at forudsige, hvem der vil være det gode valg, og hvem der vil være det dårlige. Uden at nævne reelle navne kan jeg fortælle, at Kennedy-administrationen skam også gjorde sig erfaringer med såvel den positive overraskelse, lad os kalde ham Bill, og det modsatte, lad os kalde ham Frank. Bill og Frank blev begge, på basis af deres omdømme som ualmindeligt kompetente embedsmænd, udpeget til at tjene Kennedy. Bill viste sig at være langt klogere end sit gode rygte, og han kom helt til tops, mens Frank, på trods af sin store intellektuelle kapacitet, var som en hund i et spil kegler. Han passede ganske enkelt ikke ind. Og jeg er ked af at sige det til mine danske advokatkollegaer, men det er sådan dommere bliver skabt!”

En dannet mand

På væggen i Ted Sorensens arbejdsværelse hænger et foto af JFK, og reolerne bugner af politologiske og juridiske fagbøger. Inde i dagligstuen hersker der orden, og her er det, med undtagelse af ca. 20 eksemplarer af hans egen ’Counselor’, kun indbundne litterære klassikere af fx Dostojevskij, Tolstoy, Melville, Shakespeare, Dickens og – selvfølgelig – H.C. Andersen, der har fået opholdstilladelse. På stuebordet ligger tunge ’coffee-table’ bøger om den amerikanske borgerkrig, om Central Park og Vincent Virgas ’Eyes of the Nation’. Sorensen er en dannet mand, der altid har interesseret sig for andet og mere end jura og politik, og som tydeligvis er rundet af de historiske begivenheder, der for alvor satte rettigheder og demokrati under pres.

Oplever du, at der i Washington i dag er en stigende tendens til mere kynisme og mindre opmærksomhed på demokratiske værdier?

”Da George W. Bush af sine embedsmænd fik den besked, at waterboarding ikke var tortur eller, at bestemmelserne i Geneve-konventionens forbud mod tortur ikke bandt USA, var det ikke blot forkert rådgivning, men også et klart eksempel på en stigende kynisme i og udenfor moderne politik. Resultatet blev kriminelle handlinger, men alligevel var den generelle holdning, at man skulle lade de åbenlyst fejlagtige juridiske rådgivere være i fred”.

I din bog ’Watchmen in the Night’ fra 1975 hævdede du, at den vestlige verden led under illusionen om egen almægtighed. Gælder det stadig?

”Det er min opfattelse. Lad os tage udenrigspolitik, der i globaliseringens tidsalder selvsagt er af overordentlig stor betydning. I dag involverer udenrigspolitikken i høj grad vores overlevelse eller destruktion. Hele Kennedys embedsperiode, og en meget stor del af mit liv, har været præget af Den Kolde Krig. Det var altid ’os’ og ’dem’, og alle diskussioner havde sine ’høge’ og ’duer’, men Kennedy anså heldigvis kompromisets kunst som ren og skær nødvendighed for en vellykket embedsførelse. Trangen til at kategorisere har imidlertid overlevet Den Kolde Krig, og den dominerer i dag debatten mellem den vestlige og den islamiske verden. Desværre. For modsat mange andre fordømmer jeg ikke alle tilhængere af islam. Og Den Kolde Krig sluttede først og fremmest fredeligt, fordi moderate kræfter var i stand til at række en udstrakt hånd gennem jerntæppet. På samme måde mener jeg, at truslen fra de såkaldt hellige krigere kan nedtones, hvis vi kan undgå at hæve stemmen. Og hvis frygten for at blive angrebet efterhånden fortoner sig, vil vi forhåbentlig opleve, at fornuften atter vil overtage styringen af vores udenrigspolitik.”

Rådgiver for regeringer og virksomheder

Sorensen er stadig meget optaget af aktuelle politiske problemstillinger og såmænd stadig aktiv på arbejdsmarkedet. Siden 1966 har han været ansat i advokatfirmaet Paul, Weiss, Rifkind, Wharton og Garrison. Et firma med ca. 600 advokater fordelt over hele verden, som sidste år kunne præsentere et overskud på godt fire milliarder kroner. Sorensens primære opgave er den dag i dag at yde juridisk og politisk rådgivning til diverse regeringer og multinationale selskaber verden over.

På et lille bord i Sorensens stue står en række indrammede fotos. Det eneste, der indeholder en person udenfor Sorensen-slægten, viser en nyvalgt præsident Obama i venskabelig omfavnelse med Ted Sorensen, der hjalp ham lidt på vej i valgkampen. Sorensen ser som så mange andre adskillige lighedspunkter mellem Kennedy og Obama og oplever, at begge i relation til temperament, politisk tæft og personlig fremtræden har en stor fællesmængde. Sympatien hos Obamas forgænger kan til gengæld ligge på et meget lille sted.

Hvordan vil du karakterisere Obamas arv fra George W. Bush?

”George W. Bush underminerede samtlige de værdier, John F. Kennedy stod for. Han forvandlede dette land til en skydeskive. USA har ikke bare i den islamiske verden, men globalt set, mistet respekt og anseelse. Meningsmålinger i dag viser, at mange mennesker i store dele af verden nu frygter USA. Det mente Bush-administrationen var en god ting. De ønskede, at omverdenen skulle frygte vores land, som man frygter den stærkeste dreng i skolegården. For på den måde, mente man, tør ingen angribe os. Forkert! Netop i den position sidder man allermest udsat, men fordi Bush byggede den position op over en længere periode, vil det også tage lang tid, før omverdenen atter vil stole på og respektere USA og ikke mindst værdsætte USA’s lederskab i FN, NATO og øvrige internationale organisationer. Men ikke nok med det. Obama arvede også en økonomi smadret af grådighed, overvurderinger og regeringens manglende indgriben overfor det frie markeds uundgåelige mørke sider. Jeg mener, at Obama har potentiale til at blive en af USA’s bedste præsidenter nogensinde, men jeg har for længst identificeret George W. Bush som den værste”.