Advarsel: Det her er pensionsstof. Jo yngre du er, jo kedeligere vil du synes, det er. Men så meget desto mere relevant er det. For du lever længere end nogensinde, og hvis du vil køre på 1. klasse som pensionist, skal du spare mere op til pensionen.
Yngre djøfere risikerer at få et chok den dag, de går på pension, for de tror, de får meget mere, end de gør. De skal op på at indbetale 25-30 procent af deres løn til pension hver måned, hvis de vil gøre sig håb om samme økonomiske levefod i deres alderdom som den, de nuværende JØP-pensionister og tjenestemændene har.
Sådan lyder det fra cand.merc., statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Lars Wismann, JØP-medlem og en ivrig revser af JØP på pensionkassens generalforsamlinger og på joep.dk/debat.
Kombinationen af den stadig stigende levealder og de lave investeringsafkast i lavrentesamfundet er en giftig cocktail, påpeger han.
”Kvindeandelen blandt djøferne vokser, og kvinder lever længere. Djøferne bliver sundere og sundere. For 20 år siden sad mændene og røg om kap til møderne, det er der ingen, der gør i dag. Og lægerne bliver stadig dygtigere til at holde liv i de gamle,” siger Lars Wismann.
Der er kun levertran og amerikansk olie at byde på. Smagen er lige dårlig: enten nul kroner mere i løn ved de næste ti års overenskomster, fordi det hele skal gå til din pension – eller lavere levefod som gammel djøfer, siger han.
”Problemet er, at JØP-medlemmerne stadig går rundt og tror, at de vil få pensioner, der matcher tjenestemændenes – det vil sige 60-65 procent af deres slutløn i pension. Men det er et mismatch mellem forventning og realitet,” fastslår Lars Wismann.
JØP skaber en falsk forventning om en meget høj pension, fastslår han:
”Det kan de slippe af sted med, fordi jøperne ikke interesserer sig en døjt for deres pension. Når jeg møder djøfere, spørger jeg altid: ’Hvornår har du sidst kigget på din pensionsoversigt?’ De siger: ’Det har jeg da ikke tid til, det interesserer mig ikke.’ Og hvorfor interesserer det dem ikke? Fordi de er tvangsmedlemmer og uden reel indflydelse! Når man er umyndiggjort, gider man ikke tage stilling.”
Vil ikke bruge så meget af lønnen på pension
Hvis man er offentligt ansat djøfer, er det DJØF-overenskomsten, der bestemmer, hvor meget af ens løn der ryger ind til pension i JØP hver måned, nemlig mellem 16,9 og 17,5 procent.
Lars Qvistgaard er som formand for de knap 20.000 djøfere i Overenskomstforeningen den, der forhandler overenskomsten med arbejdsgiverne. Han er også næstformand i JØP.
Han siger ja til, at der er et problem med den stigende levealder, men nej til, at den obligatoriske pensionsprocent kan sættes op. Overliggeren er nået.
”Der er en grænse for, hvor meget vi kan forlange, at vores medlemmer skal lægge op af deres løn. Vi skal sikre et bundniveau for pensionen, og så må det være op til den enkelte, om man supplerer med yderligere pension, opsparing i hus eller andet. Vi trak en streg i sandet allerede i 2005.”
Siden 2005 har det været sådan, at når der aftales pensionsforbedringer ved overenskomstforhandlingerne, får medlemmerne frit valg til at få de ekstra penge udbetalt som løn i stedet. Det betyder, at de i dag har frit valg over de halvanden procent af pensionsprocenten på henholdsvis 16,9 i staten og 17,5 i kommunerne.
”Den linje holder vi fast i,” understreger Lars Qvistgaard.
”Det er dét, medlemmerne efterspørger. Jeg hører dem hverken kræve frit pensionskassevalg, eller at pensionsprocenten til JØP skal ned. Men de vil have frit valg over forbedringerne. Og vi lytter til medlemmerne.”
JØP lover ikke noget
Som JØP-næstformand afviser han Lars Wismanns udsagn om, at JØP skaber falskt høje forventninger om pensionens størrelse.
”Det er ikke JØP, der lover noget. Det er mig. Det er DJØFs Overenskomstforening, der op gennem tiderne har haft den ambition, at en fuldmægtig skal op på at få to tredjedele af sin slutløn i pension. Det er et politisk mål,” siger Lars Qvistgaard.
Det er stadig Overenskomstforeningens mål.
”Det er et rimeligt slutmål at stile efter. Men det er også klart, at det er et mål præget af usikkerhed på grund af det lave renteniveau i samfundet, finanskrisen og levetidsforandringerne. Så det kan kun være et pejlemærke.
Samtidig er der mange JØP-medlemmer, der har opsparing til alderdommen ved siden af i den ene eller anden form.
”Så mange har sikret sig ud over det mål, som vi synes, man bør stræbe efter,” fastslår Lars Qvistgaard.
Udskyd det i tre år og tab 3.000 kroner hver måned
Omkring tre ud af fire privatansatte djøfere er også omfattet af obligatoriske pensionsordninger.
DJØF råder dem, som ikke er omfattet af sådanne ordninger, til selv at sætte 16-18 procent af lønnen af til pension. Det gælder også, hvis man har en ordning, hvor der indbetales en lavere procent. Så bør man supplere op.
De 16-18 procent er en noget højere procentdel, end DJØF anbefalede for fem år siden. Det skyldes blandt andet den længere levetid og nedsættelsen af pensionsalderen.
”Vi råder samtidig til, at man ikke bruger en såkaldt trappemodel. Det vil sige en model, hvor man sætter lidt ind i starten og mere senere. Her henviser vi til JØPs beregning på joep.dk om, at hvis man starter tre år senere med at spare op til pension, koster det i sidste ende 3.000 kroner i udbetalt pension hver måned hele ens pensionistliv,” forklarer Niels Mosegaard, chefkonsulent i DJØFs Privatteam.
DJØF er dog ikke ekspert i pensionsrådgivning, understreger han, og derfor vil man ofte råde de privatansatte til at søge pensionsrådgivning andetsteds. Det kan være i banken, i et pensionsselskab, hos en uvildig ekspert eller hos JØP.
Fremtiden bliver individuel
Den stigende levealder skal tages seriøst. Den lægger et meget stort pres på at få opsparingen til at stige, lyder det fra den uafhængige privatøkonomiske rådgiver, cand.polit. Kim Valentin, der er direktør i Finanshuset i Fredensborg A/S.
”Men det behøver ikke være opsparing i form af pensionsprodukter. Det kan være alle mulige former for opsparing i frie midler, afdrag på fast ejendom osv. Pensionsindustrien er stor, og der bliver brugt virkelig mange penge på unødige pensionsprodukter, ”siger Kim Valentin.
At gå efter to tredjedele af lønnen i pension giver ikke nødvendigvis mening, mener han. Hvad man har brug for til den tid afhænger af mange forskellige individuelle forhold.
”Fremtidens pensionsopsparing bliver meget mere individuel og fleksibel end i dag,” fastslår Kim Valentin.
”Det har HR-afdelingerne i nogle af landets største arbejdspladser allerede indset. De er begyndt at tilbyde deres medarbejdere en udvidet, individuel rådgivning om de her forhold. For det er meget store beløb, der bruges på pension.”
Ledige stillinger