Den svære jagt på et godt afkast

For ikke så forfærdelig mange år siden var det næsten umuligt for den almindelige dansker at styre sine egne investeringer. I stedet blev forvaltningen af de hårdt opsparede kroner overladt til mere eller mindre dygtige rådgivere, der så engang hvert halve eller hele år kunne fortælle, om du havde vundet eller tabt.

I dag er situationen en helt anden. En tur på netbanken kan på få sekunder og endnu færre klik give dig adgang til alverdens finansielle markeder, hvor du kan investere i alt fra korn, kakao, guld og sølv til mere almindelige aktier og obligationer i Danmark, USA, Asien og Mellemøsten.

Mulighederne er tillokkende og overvældende, særligt i de gode tider, hvor aviserne og nettet flyder over med historier om, hvordan eksotiske og risikofyldte investeringer har udløst jackpot. Men du skal træde varsomt og gøre dit forarbejde, hvis din rejse ud på de finansielle markeder ikke skal resultere i en dårlig nattesøvn og en udsultet sparegris.

Aber er gode investorer

Helt overordnet mener direktør i Finanshuset Fredensborg, Kim Valentin, der hverken er tilknyttet en bank eller investeringsforening, imidlertid, at de senere års udvikling er positiv.

”I gamle dage fandtes der en nærmest ugennemtrængelig vidensbarriere, som gjorde det svært for de fleste danskere at foretage deres egne investeringer. Sådan er det heldigvis ikke mere. I dag er mange i stand til selv at administrere deres opsparing og forholde sig kritisk til deres bankrådgivers investeringsforslag,” siger Kim Valentin, der i 2008 udgav bogen ’Giv dig selv en god økonomi – hele livet’.

Spørgsmålet er også, om de højtlønnede investeringsrådgivere overhovedet er deres penge værd. I løbet af de sidste 20 - 30 år har der været flere eksempler på, at tilfældige investeringer har vist sig at være mindst lige så gode, som professionelle investorers nøje gennemtænkte aktievalg.

Det seneste eksempel stammer fra 2009, hvor den russiske cirkusabe Lukeria efter sigende skulle have opnået et højere afkast end 94 procent af de investeringsforeninger, der har særligt fokus på Rusland. Ifølge den norske investeringsportal Hegnar.no opnåede Lukeria et afkast på 194 procent i 2009, hvor den gennemsnitlige porteføljemanager ”kun” kunne præsentere et afkast på 109 procent.

Er investeringsrådgivere penge værd?

Fordelen ved selv at tage hånd om ens investeringer er først og fremmest, at du slipper for at betale dyre administrationsomkostninger til bankernes investeringsforeninger.

Ifølge InvesteringsForeningsRådets seneste omkostningsanalyse så beløb administrationsomkostningerne i de danske investeringsforeninger sig i 2009 til ikke mindre end 3.694 millioner kroner. Heraf gik 1.082 millioner til rådgivernes løn.

De store summer kan også omregnes til tal, der er lettere at forholde sig til. Ifølge InvesteringsForeningsRådet betyder administrationsomkostningerne, at du ved investering på 100.000 kroner i gennemsnit årligt kommer til at betale 1.020 kroner i administration. Det kan meget vel være de omkostninger, der afgør, om du får et plus eller et minus på dine investeringer.

Der er dog meget store forskelle på omkostninger i de danske investeringsforeninger. I den billigste afdeling, der investerer i danske obligationer, kostede det investorerne 3 øre per 100 kroner investeret at få andre til at tage hånd om deres opsparing. Til gengæld skulle investorerne i den dyreste afdeling, der handlede med globale aktier, betale 4,5 kroner per 100 kroner investeret i 2009.

Private investorer blev brændt af finanskrisen

Men selvom der er penge at spare ved selv at trykke på køb og salg-knappen, er det ikke sikkert, at det er nogen god ide på lang sigt. Som privat investor løber du nemlig let en risiko for at falde i de mange fælder, der lurer på de finansielle markeder.

En af de klassiske fejl, som private investorer gør, er, at de styrter ud på aktiemarkederne, når kurserne stiger, og trækker sig skræmte tilbage, når aktierne falder i værdi.

Det har vist sig tydeligt under finanskrisens hærgen, hvor mange private investorer fik solgt deres aktier netop, som aktiemarkederne nåede deres bund, fortæller René Schjøtt Brogaard, der er funktionsleder i Jyske Banks investeringsafdeling.

”I perioden fra 2003 til 2007 ville alle til sidst købe aktier. De havde hørt fra naboen, hvor mange penge der var at tjene. Det ændredes i 2008, hvor de private investorer trak sig ud af aktiemarkedet. Og mange er formodentligt endnu ikke kommet tilbage,” siger han.

Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg tilføjer:

”Private investorer har ofte en tendens til at lade deres adfærd diktere af markederne.”

Kim Valentin mener dog, at det største problem er, at alt for mange danskere har alt for mange penge stående i banken til en meget lav rente. I mange tilfælde fordi, at de tidligere har haft dårligere erfaringer med aktiemarkedet.

En anden hyppig fejl begået af private investorer er, at de ikke er bevidste om, hvor meget tid der egentlig skal bruges på at pleje deres investeringer, mener René Schjøtt Brogaard.

”Det kan meget let blive et ekstra fuldtidsarbejde i sig selv, hvis det skal gøres ordentligt. Og det var måske hverken, hvad man havde tænkt eller ønsket sig. Faren er, at du så bare lader dine investeringer passe sig selv, hvorfor din risiko pludselig kan blive voldsomt forøget uden, at du ville det.”

Kan du tåle at tabe 10.000 kroner?

Risikoen ved at investere er i det hele taget et emne, som du bør sætte dig grundigt ind i, før du kaster dine sparepenge ud på de finansielle markeder.

For det første, bør du selvfølgelig overveje, hvad du rent økonomisk kan tåle at tabe. Men mindst lige så vigtigt er det, at du også tænker over, hvordan du rent følelsesmæssigt vil blive påvirket af et tab på 10, 20 eller 100.000 kroner. Hvis den mindste krusning på aktiemarkederne for dig til at ligge søvnløs, bør du måske overveje en fastforrentet konto i stedet.

Umiddelbart skulle man tro, at det var logik for de fleste. Men ikke desto mindre har de seneste år vist, at mange havde påtaget sig en langt større risiko, end hvad godt var, fortæller Kim Valentin.

”Det nytter ikke at have 100 procent aktier, hvis du har to år til din pension. Det vigtigste er, at du ikke sætter mere på spil, end hvad du kan tåle at tabe,” siger han.

Kim Valentin hælder selv til en strategi, hvor målet er at få markedsafkastet og så minimere ens omkostninger, blandt andet ved at foretage så få handler som muligt.

Investeringsrådgivere er guld værd

Netop fordi der er så mange faldgruber forbundet med at investere, så mener funktionsleder René Schjøtt Brogaard i Jyske Bank måske ikke så overraskende, at mange danskere vil gøre klogt i at få professionel bistand, og at det ofte vil det være hensigtsmæssigt at investere sparepengene i en investeringsforening.

”Professionelle investorer har både den viden og tid, som det kræver at pleje en portefølje. Og så forelsker de sig ikke i en aktie. De kigger på tallene frem for nyhederne,” siger han.

Kim Valentin vil heller ikke afvise, at det kan give fornuft at få professionel hjælp. ”Har du ikke tid eller viden nok, så kan det være en god ide at få hjælp til at sammensætte og vedligeholde din portefølje. Men du skal bare ikke tro, at rådgiverne kan forudse udviklingen på aktiemarkedet eller renterne for den sags skyld,” siger han.

---

Sådan beskytter du din opsparing

Både private og professionelle investorer begår ofte fejl, når de investerer på de globale finansielle markeder. Her er seks gode råd til, hvordan du undgår at skrumpe opsparingen.

1. Invester aldrig mere end, hvad du kan tåle at tabe. Det siger sig selv, at det er dumt at satse mere, end hvad privatøkonomien kan holde til. Ikke desto mindre er der tusinder af investorer, der gør den fejl hvert eneste år.
2. Invester aldrig mere end, at du kan sove roligt om natten. Det kan godt være, at din privatøkonomi sagtens kan tåle, du taber 100.000 kroner på dine investeringer, men hvis det betyder, at du får koldsved over de mindste aktieudsving og sover dårligt, er det næppe pengene værd.
3. Lad dig ikke styre af markederne. Ingen kan med bare nogenlunde sikkerhed forudsige finansmarkedernes udsving den næste uge eller måned, derfor bør du heller ikke lade dig forvirre af de kortsigtede udsving i aktierne. Læg en strategi for dine investeringer, og vær så tro mod den.
4. Vær realistisk med, hvor meget tid du gider bruge på dine investeringer. Hvis du hellere vil bruge din tid med børnene eller på finere madlavning med konen, så nytter det ikke, at du investerer dine penge på en sådan måde, at du dagligt bør følge hvert et løs rygte om den amerikanske økonomi.
5. Glem ikke dine investeringer. Det har garanteret taget dig lang tid at skabe en opsparing, derfor skylder du også dig selv at bruge tid på at pleje den. Gør du ikke det risikerer du, at din risiko pludselig stiger voldsomt, eks. hvis en af dine aktier er steget eller faldet meget i værdi.
6. Vær kritisk. Banker skal tjene penge og bladhuse skal sælge aviser, derfor bør du forholde dig kritisk til alle investeringsråd. Ingen ved, hvordan aktiemarkedet vil udvikle sig på kort sigt.