Dansk initiativ booster global pressefrihed

6.10.2010

af

International Media Support formidler sikkerhed, teknologi og viden til medier og medieorganisationer i betrængte lande. Den danske ngo’s største bidrag til pressefriheden er imidlertid at samle de globale kræfter for sagen.

International Media Support (IMS) gør ikke meget væsen af sig i den danske offentlighed, men fylder så meget desto mere i det internationale medielandskab - såvel over som under jorden.

Organisationen så dagens lys i 2001, og siden da er den vokset støt og roligt, så der i dag arbejder godt 40 medarbejdere, heraf cirka hver fjerde djøfer, i de lyse lokaler i Nørregade i hjertet af København, når ellers medarbejderne er hjemme. For deres job er at støtte opbygningen af professionelle medier i lande, som enten ikke har tradition for en fri presse, eller hvor der direkte bliver slået ned med hård hånd på den slags.

”Vi har været heldige at ramme ned i noget, som der var et kolossalt behov for,” konstaterer direktør for IMS, Jesper Højberg. For den danske ngo blev hurtigt opmærksom på, at det haltede med at koordinere de kræfter, som arbejder på at forbedre forholdene for den internationale presse- og ytringsfrihed.

Partnerskabstanke

Det var især et problem, at der var et kæmpe gab mellem store organisationer som UNESCO, der nok kender alt til standarder for pressefrihed, men ikke laver mange konkrete tiltag, og små græsrodsorganisationer, som gør dette, men ikke har fornemmelse for den internationale sammenhæng.

Så IMS placerede sig mellem de to lag og har siden haft det som en af sine fornemste opgaver at fremme partnerskabstanken, så ngo’er i samarbejde med eksempelvis det internationale journalistforbund, Bladudgiverforbundet og FN-organisationer og lokale mediefolk enten har kunnet lægge maksimalt pres på repressive regimer eller samle kræfterne under jorden.

Operationel nytænkning

Samtidig er det IMS’s ledetråd, at der skal tænkes nyt, hver gang et konkret projekt skal udarbejdes.

”Det er gennemgående for IMS at bygge videre på den viden, som andre organisationer har, ved at spørge: Hvad er den operationelle nytænkning her?” fremhæver Jesper Højberg.

I Haiti har svaret været at stable en ny forretningsmodel på benene. IMS har således arbejdet med en ny teknologi, som sikrer adgang til reklamemarkedet i USA, hvor der bor store grupper af eksilhaitianere.

”På den måde kan webbaserede nyhedsmedier med base i Haiti så overleve,” fremhæver direktøren.

De digitale muligheder spiller i det hele taget en central rolle i IMS’s arbejde. Med sin tekniske viden kan organisationen eksempelvis hjælpe grupper i lande som Burma, Iran og Zimbabwe med at få sendt lokalt indsamlede informationer ud af landet, hvorefter de pakket og redigeret bliver sendt tilbage ind i landet til mediebrugerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet