Stress kan give hjerneskader

29.1.2010

af

Stress kan have voldsomme og langvarige konsekvenser for hjernen, viser både dansk og svensk forskning. Ignoreres alvorlige stresssymptomer i længere perioder, er der risiko for at udvikle varige hjerneskader.

Noget tyder på, at mange djøfere er begyndt at vænne sig til en permanent stresstilstand, for selvom tre ud af fire djøfere inden for det sidste halve år har følt tydelige stresssymptomer på egen krop, føler kun hver fjerde, at de reelt er generede af stress i dagligdagen.

Hvor det er almindeligt kendt, at akut stress ikke er skadeligt, men tværtimod kan være det, der giver os energi til at håndtere kortvarige travle perioder i vores liv, så viser flere forskningsresultater, at vedvarende stress kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. I de senere år har forskningen især fokuseret på, hvad længerevarende stressbelastninger kan gøre ved hjernen. Det gælder fx ved Stressforskningsinstituttet på Karolinska Instituttet i Stockholm, hvor man i en årrække har forsket i følgevirkningerne af længerevarende stress. Her viser resultaterne, at permanent stress kan give varige skader på sind og krop.

”Vi ser stadig flere, der får såkaldte voldsomme stresskollaps og går ned med stress, og det er blandt andet, fordi flere og flere accepterer, at stress er en del af deres hverdag og oplever det som en normaltilstand. Der er ingen tvivl om, at jo længere tid man går med stress i kroppen uden at reagere på det, jo større er risikoen også for stresssammenbrud. Og jo længere tid kan der også gå i den anden ende, før man kommer sig igen. For nogle kan konsekvenserne af at overhøre signalerne være så voldsomme, at de aldrig kommer sig,” siger Alexander Perski, der er leder af Stressforskningsinstituttet på Karolinska Instituttet i Stockholm.

De fysiske konsekvenser kan være forhøjet blodtryk, hovedpine og generelt ubehag i kroppen. Det er som regel symptomer, der forsvinder igen. De psykiske konsekvenser er derimod sværere at komme sig over. Det er fx hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, problemer med at gøre flere ting på én gang og ved at tage beslutninger og planlægge. Alt sammen såkaldte kognitive problemer og altså funktionsnedsættelser i hjernen. Søvnproblemer og en meget høj stressfølsomhed er også almindelige psykiske følgevirkninger af langvarig stress.

Fem procent får kronisk stress

Forskningsresultaterne fra Karolinska viser, at 86 procent af alle svenskere, der oplever decideret stresskollaps og bliver sygemeldte, får det godt igen og vender tilbage til arbejdsmarkedet. For de fleste varer det mellem tre og seks måneder. For nogle går der helt op til tre år, før de igen er helt sig selv. 14 procent kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet, og for en mindre gruppe, hvad der svarer til fem procent, er det, fordi stresssymptomerne er blevet livsvarige.

”De mennesker, der aldrig kommer sig over et stresssammenbrud, lider overvejende af tre former for gener. Deres kognitive funktioner bliver ved med at være nedsat, og de får altså varige problemer med hukommelsen og koncentrationen. For det andet har mange store søvnproblemer, og endelig er der også mange, der har en meget lav stresstærskel, som de aldrig kommer helt af med,” fortæller Alexander Perski, som kalder det for en form for kronisk stresssygdom.

Posttraumatisk stress giver hjerneskade

Alexander Perski forklarer, at man inden for stressforskningen almindeligvis sondrer mellem to former for hjerneskader som følge af stress: Dem, der rammer hjernens funktioner – altså de kognitive evner, og så dem, der rammer selve hjernens struktur. Tidligere har man arbejdet med en hypotese om, at kronisk stress, ud over de kognitive skader, også kunne give strukturelle skader og ganske enkelt få hjernen til at blive mindre.

”Vi ved, at såkaldt posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, som især rammer soldater og krigsofre, kan være så voldsomt, at det kan ødelægge den del af hjernens nerver og den del af hjernens struktur, der hedder hipocampus, som fysisk bliver mindre, hvilket kan være svært at rette op på igen. Vi har derfor haft en antagelse om, at det også kunne ramme mere almindelige stressofre, men det har vi endnu ikke fået bekræftet,” siger han. 

Rotter får varig hjerneskade af stress

Det danske medicinalfirma Enkam Pharmaceuticals udvikler medicin mod sygdommen Alzheimers og har i den forbindelse gennemført en række dyreforsøg med rotter for at teste, hvad der sker med hjernen, når den udsættes for langvarig stress. Her tog man to grupper af rotter og udsatte dem begge for stress over en længere periode. Den ene fik samtidig også nervebeskyttende medicin, mens den anden ikke gjorde. Bagefter målte man på rotternes hjernepræstationer.

”Det var statistisk signifikant, at de rotter, der ikke havde fået hjernebeskyttende medicin som unge, fik nedsat deres hjernepræstationer som ældre og fx havde ringere hukommelse end de andre. Blandt andet fordi deres evne til at danne nye og reparere ødelagte hjerneceller blev forringet,” siger Morten Albrechtsen, der er læge og direktør for Enkam Pharmaceuticals.

Samme firma har også i en anden sammenhæng gennemført et samarbejde med et amerikansk forskningscenter for soldater for at undersøge de varige konsekvenser af PTSD, og hvordan det påvirker hjernens celler. Og ligesom Karolinska Instituttet fik man bevis for, at netop den form for stress kan gøre hipocampus mindre og give permanent skade på både orienteringsevnen og hukommelsen. På den baggrund mener Morten Albrechtsen, at der er god grund til at tro, at det samme kan gøre sig gældende over for almindelige karrieremennesker, der i for lange perioder ignorerer deres stresssymptomer.

”Soldater, der kommer hjem fra krig med PTSD, har jo langt hen ad vejen været udsat for mange af de samme stressfaktorer som karrierefolk, blot i højere doser og på kortere tid. De arbejder i usikkerhed. De sover dårligt og er udsat for en alt for stor arbejdsbelastning, og så har de ikke mulighed for at sige fra og slippe ud af den stressede situation, de befinder sig i. På den måde kommer de til at udøve vold mod sig selv og kroppens system,” siger han og forklarer, at det jo svarer til, hvad mange karrieremennesker oplever, bare over længere tid og i mindre doser.

Af samme grund tror Morten Albrechtsen, at de fremtidige forskningsresultater kommer til at vise, at almindeligt hårdtarbejdende mennesker, der går ned med stress, kan få en varig hjerneskade ligesom PTSD-patienter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Malou Alstrøm
2 år siden
Jeg har haft søvnproblemer i 8 år pga svær stress. tog også sovepiller i 8 år indtil jeg fik sat stolen for døren af min psykiater og sover nu "næsten normalt", men der skal så lidt til at forstyrre mig i min søvn. Det kan være kaostanker og tankemylder. lægger jeg mig ned i sengen og tænker, så sover jeg ikke resten af natten, så jeg skal virkelig være streng i min søvnrutine og passe den til punkt og prikke. Det gør jeg ved at gå i seng samme tid hver dag ( også selvom jeg ikke vil), passe min medicin (huske at tage den)og læse en rolig bog en times tid før jeg skal sove. Maks funderinger og betratgninger en time efter sengetid. praktiserer tankestop, men falder stadig i selvom jeg er flink til at bruge tankestop teknikken, dvs stoppe med at tænke og bare gøre hoveder tomt. Det kræver mange års øvelse at gøre det. I had my share. TV kigningen en times tid er også et godt våben. bare chillaxe ind i stuen med dynen og glo tv en times tid om natten hvsi jeg ikke kan sove, så skal det nok gå. men kun en time! har sovetid mellem 24 og 12 hevr dag også i weekenderne, der er jeg ikke at træffe, så vågner jeg når jeg vågner og sover når jeg sover. så kan jeg styre mit legme når jeg står op igen aka god dag. Det er ikke et behov, det er en NØDEVENDIGHED!
Finniqan
8 år siden
Kontakt mig for validering og videnskabelig bevis. Det er målbart og jeg ligger inde med en masse videnskabelig og statistisk materiale. Har højt blodtryk, hjerteproblemer, kognitive problemer, søvnmangel, slidgigt i knæ, fibromyalgi, og kan blive ved. Veldokumenteret med målte data i døgndrift.