Nødvendig debat om kommunal styreform

Noget kan dog gøres, hvis lovgiverne har modet. Ikke bare til gavn for borgerne og vores til stadighed mere og mere udviklede demokrati, men også for de mange embedsmænd i forvaltningerne, som bliver mindre fangede i politiske spil og rævekager. F.eks. kunne regeringen med fordel indfører de samme regler for parlamentarisme i kommunerne som vi kender fra vores Folketing. Muligheden for at borgmesteren kan afsættes – hvilket i dag næsten er umuligt og kræver f.eks. lovbrud fra vedkommendes side – vil sammen med flertalsstyre give helt andre muligheder for at stille krav og kræve ansvar.

Værst eksemplificeret finder vi i København, hvor flertallet skal dele borgmesterposterne med oppositionen. Svarende til statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle have ministrer fra Socialdemokraterne og SF i sin regering.  Resultatet er udsultning af oppositionens borgmesterposter til de årlige budgetforhandlinger eller politiske drillerier som kan mærkes direkte i den offentlige service. Om det er den ene eller anden side som har flertallet tvivler jeg stærkt på om det gør en forskel. Det er ikke en fejl hos politikerne - de er trods alt bare mennesker. Det er en grundlæggende systemfejl, som der burde rettes op på. Borgmesterstyret i København gør det ikke bare næsten umuligt for borgeren at se, hvem der har ansvaret eller æren for de politiske dispositioner. Det koster også en masse ressourcer i unødvendig administration og embedsmandstimer som bliver brugt til politiske drillerier og ikke konstruktivt til borgernes gavn. Tidligere er det blevet vurderet at denne styreform spilder op imod én milliard gode skattekroner hvert år i ekstra administration. Jeg tror ikke det kræver meget fantasi at bruge dem til mere fornuftige, borgernære formål.

Dog kræver en ændring af systemet en velovervejet løsning på, hvilke muligheder oppositionen skal have for at kunne agere som vagthund og holde øje med det herskende flertal. Det bør ikke alene være således at vinderen tager det hele. Der skal være muligheden for – i kommuner af alle størrelser – at oppositionen kan følge beslutningsprocesserne, være inde i sagerne og stille flertallet til regnskab. Det kan være i form af mere sekretariatsbistand eller øget gruppestøtte, så alle politikerne får muligheden for at være inde i substansen af de nogle gange komplicerede kommunale sager.

Det er centralt at huske det store billede i en eventuel forandring af den kommunale styreform. Det handler ikke så meget om en enkelt politisk opportunist her og der. Det handler om at sikre borgerne et gennemskueligt system, så de kan gennemskue konsekvenserne af deres stemmeafgivelse. Det løses ikke med Dansk Folkepartis forslag om direkte borgmestervalg og separate valg til byråd. Det vil mudre billedet endnu mere og gøre borgeren endnu mere forvirret over kommunale beslutninger. Et de facto to-kammer system, hvor ingen rigtigt har magten og ingen derfor har ansvaret. Den løsning bidrager ikke konstruktivt fremadrettet, men gør næsten kun systemet endnu mere problematisk.