Karteljægerne opruster

”Konkurrencelovsovertrædelser er jo offerløse forbrydelser. Det er svært for forbrugere og konkurrenter at vide, at de bliver snydt eller holdt ude af markedet, men de økonomiske konsekvenser kan være ret store,” siger Peter Langkjær, kontorchef i Konkurrencestyrelsen, og nævner ’merpriser’ på 10-20 procent som typiske, når priserne er aftalt. Det var en erkendelse af manglende ressourcer, samt at de DJØF-kompetencer, man besad i Konkurrencestyrelsen, måske ikke var tilstrækkelige, der sidste år fik ledelsen til at opgradere og lede efter nye karteljægere. Kartelkontoret gik fra to til otte ansatte, og flertallet af de nye karteljægere havde en anden profil end de jurister og økonomer, der traditionelt bemander skrivebordene i Konkurrencestyrelsen.

Store efterforskninger

”Med hensyn til profilen måtte vi erkende, at jurister og økonomer er gode til mange ting, men det med at bedømme større efterforskningsmateriale og bevæge sig uden for murene og få personlig kontakt med informanter og folk, der klager, det er de ikke gode nok til,” siger Peter Langkjær om oprustningen, der omfatter flere garvede politimænd. 

”Politifolk er gode til at undre sig professionelt og er nok ikke så autoritetstro som djøfere,” siger han og slår fast, at eksperimentet indtil videre er en succes, selvom det tager tid for så mange nye ansatte at blive oplært i karteljagt.

Desuden har kartelkontoret ændret arbejdsmetoder med længere undersøgelsesforløb, fordi det bliver en større og større udfordring at efterforske karteller, blandt andet på grund af den teknologiske udvikling.

I 2008 anmeldte Konkurrencestyrelsen ni sager til statsadvokaten for økonomisk kriminalitet, mens tallet for 2009 foreløbigt er fem. Kartelsager er dog bevismæssigt langhåret arbejde, og foreløbig er der kun faldet dom i to sager i 2009.