Danmark Denmark

I sommer, da jeg lige var gået på ferie og kørte rundt i det danske sommerland med syngende børn, var det med Nephews album DanmarkDenmark i højttalerne.

Nu skal jeg ikke kunne sige om Simon Kvam læser Harvard Business Review eller om det var fordi jeg endnu ikke havde forladt jobbet helt, at jeg synes han sang direkte til dansk erhvervsliv.

Tankevækkende var det i hvert fald, at jeg kunne genkende budskaberne i sangene fra Harvard-professoren Gary Hamels artikel, ’Moon Shots for Management’. Artiklen, der absolut er værd at læse, lister 25 bud på, hvad der skal til for at skabe det samme kvantespring inden for ledelse i det 21. århundrede, som Apollo-projektet skabte inden for teknologi i det 20. Og selvom Hamel og Kvams udgangspunkter må siges at være vidt forskellige, rammer de begge to lige ned i, hvad der på vej i samfundet og erhvervslivet her på overgangen til 10’erne – derfor er Kvam citeret i titel og mellemrubrikker.

Danmark Denmark

Hvis finanskrisen har været godt for noget, så er det, at den for alvor har mindet os om, at Danmark er blevet Denmark og derfor deler konjunkturer med resten af verden. En verden, der i øvrigt er i hastigt opbrud, med nye økonomiske supermagter, der vokser frem med hast vi ikke troede mulig, da vi for 10 år siden kiggede ind i det årti, vi lige har forladt. Mens toppen af erhvervslivet og samfundet ser denne udvikling som en uendelig række af muligheder for nye markeder og forretningsmuligheder, oplever den lavt uddannede del af arbejdsstyrken det som en direkte trussel mod deres arbejdspladser.

Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Der er ingen tvivl om, at de boomende økonomier i den 3. Verden er en unik mulighed for danske virksomheder. Omvendt gør det højere uddannelsesniveau i de samme lande en dansk leder med en videregående uddannelse lige så udsat for at miste sit job som en maskinarbejder i de kommende år. Jeg har de sidste par år stået i et utal af virksomheder, hvor argumentet om at ”vi jo leverer langt bedre kvalitet og er meget mere innovative her end i Kina” bliver stadig mere skingert. I alle virksomheder er der denne dobbeltholdning til alt udenfor Danmark – de næste 10 år skal vi se hvor Denmark passer ind i den nye globale arbejdsdeling.

D.T.A.P.

Medarbejderne er ”decideret træt af pis” om, at vi som virksomhed er i gang med at ”gøre en forskel”, hvis forskellen reelt kun består i størrelsen på pensionen for ejere og topledelse.

I 10’erne er det ikke længere nok at være på mission for at beskytte vores arbejdspladser og skabe mere forretning. Medarbejderne ved at dette dilemma kræver nytænkning og Hamel behandler samme problemstilling i Moon Shot #24: Humanize the language and practise of business, hvor han bl.a. skriver ”… Hvis organisationer skal være lige så initiativrige, forandringsparate og innovative, som de mennesker, der arbejder i dem, bliver morgendagens ledelsessystemer nødt til at lægge lige så meget vægt på tidløse menneskelige idealer som fx balance, retfærdighed og fællesskab, som de i dag gør på effektivitet, vækst og profit…”. Jeg kan kun være enig, og derfor bliver der nødt til at være en større mission med det vi går og laver. Vi skal som virksomhed bidrage til samfundet på én eller anden måde og jeg skal, som individ, helst direkte kunne se, hvad mit personlige bidrag er.

Den enkelte medarbejder kommer til at gå fra fokus på ”competence & commitment” til at tænke ”contribution to the world”. På den måde flytter CSR sig fra at være et luftigt marketingstunt til en strategisk grundtone: Hvordan sikrer vi, at det vi gør som virksomhed samtidig løser samfundsmæssige udfordringer? Et perspektiv på relationen mellem samfund og erhvervsliv, som i parentes bemærket, er en selvfølge for virksomheder i fx Indien…

Her på vores alle sammens New Years Morning, hvor vi kigger på os selv og vores ”wish to transform”, forudsiger både Hamels artikel og Nephews album, hver på deres måde, mange af de bevægelser, der kommer til ske i 10erne. Så, hvis du ikke allerede har læst artiklen og har DanmarkDenmark på din iPhone, er det bare med at komme i gang – ”Du har jo selv et ansvar…”. Godt Nytår og alt godt til os fra Denmark i 10erne.