8.9.2010
af
PeterGHMadsen2
Millioner af offentlige ansatte i Europa bliver i disse dage tvunget ned i løn af spareivrige politikere. Besparelserne gør ondt værre og trækker krisen i langdrag, mener europæisk fagforeningsleder. Men er der nogen vej udenom besparelserne?
Det kan ikke undre, hvis de offentligt ansatte i Europa føler sig en smule udsatte i disse dage. Fra Letland og Litauen i Øst, Spanien og Grækenland i Syd og England og Irland i Vest lyder meldingen fra politikere, at de offentligt ansatte må holde for, når der i de kommende år skal rettes op på de blodrøde statsfinanser.
Værst er situationen for de offentligt ansatte i Letland. Her er lønningerne for de ansatte i staten allerede blevet skåret med 31 procent, og yderligere nedskæringer er på vej. Gennemsnitslønnen er nu knap 8.250 kroner. Til sammenligning var lønnen i februar 2008 på lidt over 12.000 kroner om måneden.
Længere sydpå har politikerne også skåret en solid luns af de offentligt ansattes lønninger. I Rumænien er 25 procent af lønposen forsvundet. Og i Grækenland er cirka hver femte lønkrone blevet taget fra de højest lønnede.
Flere af de store og toneangivende lande i Europa har også meldt ud, at de offentligt ansatte kommer til at klare sig for mindre i de kommende år.
I Spanien skæres lønningerne med fem procent i 2010 og fastfryses i 2011. I Italien vil offentligt ansatte, der tjener over 750.000 kroner årligt få deres løn skåret med 10 procent, mens resten skal være glade for at beholde deres nuværende løn. Og i Frankrig og England fastfryses de offentlige lønninger på det nuværende niveau frem til 2012, hvilket med al sandsynlighed – i sidste ende afhænger det af inflationen – betyder en de facto lønnedgang.
I European Federation of Public Sector Unions (EPSU), der er en sammenslutningen af 250 faglige organisationer, deriblandt DJØF, med tilsammen mere end 8 millioner offentligt ansatte medlemmer, er man i chok over de udmeldte besparelser.
”Aldrig nogensinde før har så mange lande på samme tid skåret så hårdt i de offentligt ansattes lønninger. Det er uden historisk sidestykke. De her nedskæringer kommer til at få alvorlige konsekvenser. Ikke bare for de mange millioner af offentligt ansatte, der får sværere ved at få dagligdagen til at hænge sammen, men også for kvaliteten af den service, der tilbydes borgerne,” siger vicegeneralsekretær Jan Willem Goudriaan.
Hvem kan spare mest?
Når de offentligt ansatte bliver tvunget til at arbejde for mindre, så skyldes det blandt andet, at det har været ualmindeligt dyrt at spænde et redningsnet ud under de europæiske økonomier i kølvandet på finanskrisens hærgen.
Det er ikke lang tid siden, at de europæiske regeringer pumpede milliarder af euro, pund og danske kroner ud i økonomien for at sikre, at recessionen ikke gik hen og blev en fuldendt depression. Nu er tonen en anden, og der varsles nedskæringer og stramme offentlige budgetter overalt.
I Danmark præsenterede regeringen tidligere på året en genopretningspakke, der lagde op til besparelser på 1½ procent af bruttonationalproduktet frem mod 2013. Det svarer til, at der skal spares 24 milliarder kroner, hvoraf 13,5 milliarder kommer ved, at de offentlige udgifter holdes i ro. De resterede 10,5 millioner kroner hentes ved, at skattegrænserne og overførselsindkomster forbliver uændrede.
Den danske genopretningspakke minder om, hvad der er præsenteret i andre dele af Europa. Spanien har meldt ud, at de vil spare 15 milliarder euro på de offentlige budgetter i år. Mens Tyskland og Italien har varslet besparelser på henholdsvis 80 og 24 milliarder euro i løbet af de næste tre år. Og i England er planen, at der inden 2015 skal spares 130 milliarder pund.
Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen er det bemærkelsesværdigt og yderst sjældent, at en meget ekspansiv finansiel politik afløses af så voldsomme besparelser som de, der netop nu ruller på tværs af Europa.
”For et år siden troede de fleste, at man lige så stille og roligt kunne stramme de offentlige finanser op henover de kommende år. Men udviklingen på de finansielle markeder i foråret og presset på eurosamarbejdet har forstummet al snak om en gradvis konsolidering,” siger han.
Samtidig kan besparelserne på de offentligt ansattes lønninger i nogle lande også være en måde at forbedre konkurrenceevnen på. Når lønningerne i det offentlige sænkes, påvirker det nemlig også lønniveauet på det private arbejdsmarked, forklarer Torben M. Andersen.
Det kommer til at gøre ondt
Det er dog næppe den store trøst for de millioner af offentligt ansatte, der i de kommende år får mindre at gøre godt med.
”Det er værd at huske på, at mange af de offentligt ansatte i forvejen hører til blandt de lavest lønnende. Når du skærer i deres løn, så er det de dagligdags fornødenheder, som de ikke længere har råd til,” siger vicegeneralsekretær i EPSU Jan Willem Goudriaan.
Han tilføjer, at nedskæringerne i de offentlige lønninger sandsynligvis også vil påvirke forholdet mellem mænd og kvinders lønninger. Typisk er det nemlig sådan, at der er væsentligt flere kvinder end mænd ansat i den offentlige sektor i Europa. Årtiers kamp for en mere lige løn vil altså potentielt blive spildt på gulvet.
Og problemerne stopper ifølge Jan Willem Goudriaan ikke her. Besparelserne vil med sikkerhed også påvirke kvaliteten af den offentlige service, hvilket vil kunne ses i alt lige fra vejsikkerheden til inspektionen af fødevarer og børnepasningen.
Stod det til Jan Willem Goudriaan er der da heller ikke tvivl om, at politikerne burde vælge en anden vej ud af krisen.
”Når du skærer i de offentligt ansattes lønninger, så går det ud over efterspørgslen og sænker tempoet i økonomien. Det er en meget risikofyldt strategi, der i værste fald kan føre til deflation,” siger han og tilføjer:
”Vejen ud af krisen er at sikre vækst. Det gør du ikke ved at skære hårdt i lønningerne og det offentlige forbrug.”
Er det en god ide at spare nu?
Udenfor Europa ses der også med skepsis på de europæiske politikernes iver efter at få bragt orden i statsfinanserne. Blandet andet opfordrede den amerikanske finansminister Timothy Geithner i juni de europæiske regeringer til at understøtte genopretningen oven på finanskrisen.
Nobelprisvinder i økonomi Paul Krugman, som er klummeskribent hos New York Times, har også tordnet mod de såkaldte deficit hawks, der vil have det offentlige til at spænde livremmen ind. I hans øjne vil nedskæringer på de offentlige budgetter blot forlænge krisen og presse ledigheden op. Og det på et tidspunkt, hvor der absolut ikke er nogle tegn på, at de finansielle markeder vil straffe eksempelvis Tyskland, Frankrig eller Danmark med høje renter.
Den anerkendte britiske klummeskriver Martin Wolf fra Financial Times har ligeledes i flere artikler sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at de europæiske regeringer vil spare nu. Tidligere på sommeren skrev han sågar et åbent brev til den britiske finansminister George Osborn, hvori han erklærede sig fascineret, men også forfærdet, over regeringens præ-keynesianske tilgang og iver efter at foretage nedskæringer på et tidspunkt, hvor økonomien endnu var underdrejet.
Ingen vej udenom besparelser
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen mener dog ikke, at man i Europa har kunnet handle på anden måde. Da problemerne i Sydeuropa i foråret førte til, at der blev stillet spørgsmålstegn ved eurosamarbejdet, blev det tvingende nødvendigt at sende et signal til de finansielle markeder om, at man ville få styr på de offentlige finanser.
”Havde politikerne ikke handlet, så ville det i sig selv have ført til en krise, der vil føre til en kraftig opbremsning i økonomien,” siger han.
Samtidig anerkender Torben M. Andersen dog også, at opbremsningen kommer til at gøre ondt og vil føre til en længere periode med lav vækst og høj arbejdsløshed i Europa. Men der er ingen vej udenom.
”Vi diskuterer ikke, om man kunne være kommet i en god situation. Man har stået med valget mellem to onder. Enten selv at rette op på underskuddet på statsbudgetterne eller at blive dikteret en opstramning af de finansielle markeder,” siger Torben M. Andersen.
Millioner af offentligt ansatte skal ned i løn
På tværs af Europa står de offentligt ansatte overfor en drastisk nedgang i deres lønninger. Værst ser det ud i Letland, hvor de statsansatte allerede er blevet frataget 31 procent af deres løn.
Irland
Lønninger skæres med mellem 5 og 15 procent i 2010. Højestlønnede rammes hårdest.
England
Fastfrysning af alle lønninger på over 21.000 britiske pund årligt frem til og med 2012.
Litauen
Lønninger skåret med 8 procent i 2009.
Letland
Gennemsnitlige lønninger skåret med 31 procent siden 2008. Flere nedskæringer forventes fremadrettet.
Portugal
Fastfrysning af lønninger til og med 2012. Højestlønnede offentligt ansatte skæres fem procent i løn i 2010.
Spanien
Lønninger skæres med fem procent i 2010. Fastfryses i 2011.
Frankrig
Fastfrysning af lønninger til og med 2012.
Italien
Fastfrysning af lønninger i 2010. Offentligt ansatte med løn på mere end 100.000 euro årligt vil få skåret deres løn med op til 10 procent.
Ungarn
Årlig bonus fratages – svarende til knap 10 procent af lønnen.
Rumænien
Lønninger skæres med 25 procent i 2010.
Grækenland
Fastfrysning af lønninger til og med 2012. Højestlønnende offentligt ansatte får frataget deres årlige bonus, der udgør knap 20 procent af årslønnen.
Kilder: European Federation of Public Service Unions (EPSU), BBC og Bloomberg
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER