Djøfere går ind for reform af efterlønnen

Da Arbejdsmarkedskommissionen sidste år anbefalede en ny efterlønsreform, blev det afvist af regeringen og S/SF. Men i foråret viste en Megafon-måling, at 57 procent af danskerne faktisk går ind for at ændre på efterlønnen.

En nylig quickpoll – netafstemning – på djoefbladet.dk viste, at 71 pct. af de 320, der svarede, går ind for at ændre på efterlønnen. En lignende undersøgelse blandt magistrene siger 72 pct.

”Efterlønnen bruges mest af de lavere uddannede. Det er ikke særlig overraskende, at djøfere og magistre er mere åbne for at afvikle en ordning, som de alligevel ikke bruger ret meget,” siger økonomiprofessor Michael Svarer, der sad med i Arbejdsmarkedskommissionen.

”Men tal som disse her viser politikerne, at befolkningen – og da især sådan nogle som djøfere – godt ved, at efterlønsordningen står i vejen for en holdbar økonomisk situation for Danmark fremover,” siger han.

Adskillige af djøferne understreger dog i kommentarboksen til netafstemningen, at efterlønnen skal bevares for de nedslidte, også nedslidte højtuddannede.

Andre peger på, at arbejdsmiljøet afgør, om djøfere vælger efterløn, og at mange ville være blevet, hvis de ikke var blevet udsat for et forventningspres fra chefer og/eller kolleger om at gå.

Èn påpeger, at den seneste efterlønsreform jo netop har den virkning, at raske højtuddannede udskyder efterlønnen til, de er fyldt 62, fordi der sker pensionsmodregning fra 60 til 62 år uanset, om man hæver pensionen eller ej.

Det er kort sagt dyrt at gå på efterløn for bl.a. djøfere. De har så at sige selv har sparet op til at betale en stor del af deres egen efterløn.

Også djøfere tvinges på efterløn

Dén mekanisme med at gøre det dyrt dyrkes yderligere i Arbejdsmarkedskommissionens rapport: Man kunne ændre reglerne, så der sker pensionsmodregning i hele efterlønsperioden – uanset man først vælger at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn som 62-årig.

”Det forslag har den særligt gavnlige virkning, at det gør det meget dyrt at gå på efterløn for nogle af de grupper i den offentlige sektor, som der bliver stor mangel på i fremtiden. Her tænkes specielt på sygeplejersker og lærere,” forklarer Arbejdsmarkedskommissionens formand, Jørgen Søndergaard.

Bagdelen er dog, at det er lidt tilfældigt hvilke grupper, der har ’modne’ pensionsordninger – altså ordninger, der er betalt til over hele arbejdslivet, hvor man bliver hårdt ramt af modregningen – og hvilke, der har ordninger i opbygningsfasen, understreger han.

”Det rummer en tilfældig fordelingsvirkning. Man kan diskutere hvor stort et problem, det er, eftersom de, der har store pensioner, har haft mest glæde af skattefordelene ved pensionsordninger,” siger Jørgen Søndergaard.

Men man kan ikke nødvendigvis selv vælge, om man vil gå på efterløn eller ej.

Forsikringschef i Akademikernes A-kasse Niels Bjerre peger på en faktor, der på sigt kan vise sig at sende flere – og ikke færre – også højtuddannede på efterløn: Forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblingen fra 962 til 1924 arbejdstimer for ret til en ny periode med dagpenge.

”Vi oplever ofte, at mange af vores ledige ældre medlemmer over 60 år har svært ved at genoptjene en ny dagpengeperiode. Med de vedtagne stramninger vil de opleve at blive tvunget på efterløn.”

Kommentarer fra djoefbladet.dk

Det vigtigste er, at personer, der af den ene eller anden grund ikke ret godt kan fungere på arbejdsmarkedet, kan komme derfra på en værdig måde. Har man ikke en form for efterløn,
må man opfinde en.

Lad os hellere bruge pengene til uddannelse og kompetence end til at finansiere sunde, raske og arbejdsduelige personers langtidsferie. Det er generationstyveri af værste skuffe.