Krisen hæmmer innovation

Virksomheder med en høj grad af innovation skaber vækst, viser en ny dansk undersøgelse. Og specielt samarbejde med eksterne partnere gavner virksomhedernes bundlinje.

Men undersøgelsen viser også, at alt for få virksomheder satser målrettet på innovation. De fornyer ikke i tilstrækkelig grad deres produkter og samarbejder alt for lidt med eksterne partnere. Og den nuværende krise har forstærket virksomhedernes tendens til at satse på det sikre og gammelkendte.

Det kan blive livsfarligt for mange af dem, mener innovationsekspert og økonom (cand.oecon., ph.d.) Mette Præst Knudsen.

Mette Præst Knudsen er leder af forskningsenheden Integrative Innovation Management ved Syddansk Universitet, og hun står bag den nye undersøgelse, som er gennemført blandt et repræsentativt udvalg af virksomheder i Odense. Efterfølgende er data herfra blevet sammenholdt med de nyeste tal for innovation i alle danske virksomheder fra henholdsvis Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Og tallene viser, at den innovation, som er en afgørende faktor for øget vækst og omsætning i dansk erhvervsliv, ikke har det særlig godt i øjeblikket.

”Over halvdelen af virksomhederne i Odense introducerer ikke nye produkter over en treårig periode, og her ligger de på linje med tendensen på landsplan. Samtidig viser vores undersøgelse, at 25 procent af virksomhedernes omsætning stammer fra nye produkter. Så innovation og skabelse af nye produkter er altså et helt afgørende parameter for øget vækst i dansk erhvervsliv – og ultimativt også for den enkelte virksomheds overlevelse,” siger Mette Præst Knudsen.

Men hvis innovation er så vigtig … risikerer alle ikke-innovative virksomheder så at gå nedenom og hjem?

”Det er måske en lidt drastisk konklusion, men på sigt, ja. Og for en del danske virksomheders vedkommende vil det også sige på relativt kort sigt, er jeg bange for. Den økonomiske krise har skabt et stort pres på virksomhederne og holder dem i et fast greb. En af virksomhedslederne i vores undersøgelse sagde, at han har nok at gøre med at skaffe den næste ordre hjem. Og hvis virksomheden skal bruge tid og ressourcer på at udvikle nye produkter lige nu, er det ikke sikkert, den er der, når produktet kommer på markedet. Men den indstilling er livsfarlig på et marked som det danske, hvor virksomhedernes omkostninger er høje, og konkurrencen er hård. Derfor er det i dag en forudsætning for mange danske virksomheders overlevelse, at de er i stand til at forny sig. Forsknings- og Innovationsstyrelsen udsendte i foråret en rapport, som viser, at produktiviteten stiger med seks procent, hvis virksomheden er innovativ, og med yderligere ni procent, hvis den tillige anvender forskning og udvikling i sin produktion. Så fra virksomheder på det højeste niveau af fornyelse og vidensdeling til virksomheder på det laveste niveau er der altså en produktivitetsforskel på 15 procent.”

I har undersøgt, hvilke innovative metoder virksomhederne bruger til at forny sig. Hvilke er de mest udbredte?

”Det er ændring af produktionsmetoder og ændringer i måden at organisere arbejdet på, som knap seks ud af ti virksomheder siger, de anvender. Disse metoder vil som oftest dække over rationaliseringer og er altså målrettet mod omkostningssiden.”

Men er rationaliseringer og nedskæringer innovative?

”Det kan de sagtens være, og derfor er de også medtaget i undersøgelsens definition af innovative teknikker. Afskedigelse af medarbejdere i panik over røde tal på bundlinjen er selvfølgelig ikke innovativt, men omvendt vil enhver fornuftigt drevet virksomhed løbende rationalisere sin drift i overensstemmelse med ændringer i markedet. Problemet opstår, hvis virksomheden kun rationaliserer og ikke anvender andre innovative metoder.”

Hvilke andre innovative metoder anvender virksomhederne i jeres undersøgelse?

”Halvdelen af virksomhederne samarbejder med eksterne partnere i form af fx leverandører, kunder, universiteter og/eller andre virksomheder. Det er positivt, at brugen af disse metoder anvendes relativt ofte – fx oftere end mere traditionelle innovative teknikker som ændring af indpakning og markedsføring, designændringer og ændrede metoder til distribution og salg. For flere undersøgelser har påvist, at partnerskaber har en meget positiv effekt på virksomhedernes omsætning. Og personligt tror jeg, at partnerskaber vil blive endnu vigtigere for virksomhedernes indtjening i årene, der kommer, men i vores nye undersøgelse siger kun tre ud af ti virksomheder, at de anvender partnere, når det kommer til kernen i deres virksomhed – altså produktudviklingsaktiviteterne. Og det er en lav andel i forhold til tidligere undersøgelser af graden af innovation i danske virksomheder.”

Hvad er årsagen til, at relativt få virksomheder samarbejder med eksterne aktører om produktudvikling?

”Den ene forklaring er, at virksomhederne i ly af krisen satser på det sikre og lukker sig om deres kerneforretning. Den anden forklaring er, at der i vores nye undersøgelse er mange små virksomheder, som allerede har afskediget medarbejdere som følge af krisen. Derfor kan de have sværere ved at afse ressourcer og tid til partnerskaber end større virksomheder.”

Hvilke eksterne partnere samarbejder virksomhederne mest med?

”Når vi har skrællet den andel af virksomhederne fra, som ikke samarbejder med eksterne partnere, så siger 60 procent af de samarbejdsorienterede virksomheder, at de meget ofte anvender deres direkte kunder i innovationsarbejdet, mens potentielle kunder anvendes en del mindre. Det gør kunderne til den mest anvendte kilde i innovationsarbejdet. Leverandører er den næstmest anvendte samarbejdspartner, derefter kommer andre virksomheder i relaterede brancher, dernæst konsulenter og længere nede på listen universiteter og vidensparker, som knap 40 procent af de samarbejdende virksomheder meget ofte anvender i innovationsarbejdet.”   

Hvorfor mener du, at kunder ikke nødvendigvis er den bedste partner for virksomhederne i deres innovationsarbejde?

”Hvis man udelukkende anvender sine kunder som partner i udvikling af nye produkter, ved vi fra tidligere forskning, at de pågældende produkter bidrager mindre positivt til virksomhedens omsætning end produkter, som er udviklet enten alene eller i samarbejde med fx leverandører. Det skyldes, at kunderne ikke ved, hvad nye og potentielle kunder vil have; at kunderne ikke kender de teknologiske muligheder på virksomhedens område, samt at kunderne tager udgangspunkt i det produkt, de kender og beder om marginale forbedringer af dette. Derfor er det mere frugtbart for virksomhederne at anvende en kombination af partnerskaber, hvor de fx kombinerer samarbejdet med kunder med samarbejde med leverandører og universiteter. Hvilke samarbejdspartnere, der kan tilføre mest, afhænger af den konkrete kontekst. Og derfor ville det ideelle innovationssamarbejde være en model, hvor virksomheden har en portefølje af partnerskaber, som kan aktiveres alt efter, hvilket konkret problem virksomheden ønsker at løse.”

Kan det ikke tænkes, at den halvdel af virksomhederne i jeres undersøgelse, som overhovedet ikke bruger eksterne partnere i deres innovationsarbejde, fravælger dem ud fra en frygt for, at partnerne vil løbe med de resultater, der opnås i samarbejdet?

”Det er ikke umuligt, men der vil jeg vende den om og svare: Hvis I ikke samarbejder, så skal I jo gøre alt selv. Hele ideen med innovationspartnerskaber – og nye innovationsparadigmer som fx brugerdreven innovation og åben innovation – er, at virksomhederne ikke kan ansætte alle de medarbejdere, de har behov for, hvis de vil begå sig på markedet i dag. Derfor er de nødt til at indgå partnerskaber, hvis de vil have adgang til de forskellige typer viden og kunnen, som de har brug for. Et af de nyeste værktøjer i innovationslitteraturen hedder crowd-sourcing. Det handler om, at virksomheden, der står med et problem, som ikke kan løses internt, går på nettet og poster problemet. Så kan brugerne af det pågældende site byde ind med løsninger på problemet, og den, der har en anvendelig løsning på problemet, får så et engangsbeløb for sin indsats.”