9.6.2010
af
Tine Santesson
Knap halvdelen af medarbejderne i SCKK har ingen faste skriveborde. Forsøget er en prøve, og ingen er tvangsindlagt. Ifølge tillidsrepræsentant Bent Gringer er der ulemper, men de er få i forhold til fordelene, mener han.
Udsigten og kollegaen på den anden side af skrivebordet bliver udskiftet dagligt, når Bent Gringer, chefkonsulent og tillidsrepræsentant, møder til en ny arbejdsdag i Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) midt i København.
Godt halvdelen af medarbejderne har sagt ja til at være med i et forsøg med mobile arbejdspladser. Det betyder, at 15 fuldtidsansatte og tre studenter deles om ti skriveborde i et åbent kontormiljø, der bliver afsat efter først til mølle-princippet – førstevælger er den, der møder først.
Men det har nu ikke fået Bent Gringer til at møde tidligere – hver plads har sine fordele. Og nogle gange snupper han bare sin bærbare fra sin lille ’rullemarie’ – et mobilt skab, som alle medarbejdere i mobilordningen er udstyret med – og sætter sig ved et cafeagtigt bord midt i lokalet for at tjekke mail, inden han drøner ud ad døren igen. At der kun er ti skriveborde skyldes nemlig, at mange af konsulenterne ofte er ude af huset for at løse arbejdsopgaver, holde oplæg eller undervise. Og at de er 18 om at dele ti skriveborde giver så til gengæld plads til hyggelige kroge og små rum, hvor man kan trække sig tilbage, hvis man skal tænke store tanker eller skrive større notater – eller bare har brug for ro.
Når man skifter skrivebord, og personen på den anden side sjældent er den samme som foregående dag, så har det den fordel, at man kommer til at kende sine kolleger bedre og får en større tolerance og forståelse for dem og deres arbejdsområder.
”Når vi kender hinanden og hinandens arbejde, giver det en meget bedre social sammenhæng,” siger Bent Gringer.
Ingen A- og B-hold
Medarbejderne i SCKK var i forvejen vant til at arbejde i storrumskontorer, da de flyttede til nye lokaler sidste år, så springet til de mobile arbejdspladser har ikke været så stort, siger Bent Gringer. Men det har dog ikke afholdt omkring halvdelen af medarbejderne fra at takke nej tak til mobile arbejdspladser. Og siden direktøren præsenterede den ’vilde’ ide om mobile arbejdspladser, har det fra medarbejderside været vigtigt, at det for det første er et forsøg, som skal evalueres, inden det eventuelt bliver en permanent ordning, og for det andet, at det også er muligt at sige nej til at være en del af mobilgruppen – ”uden at nogen af den grund skal føle sig som enten A- eller B-medarbejdere,” siger Bent Gringer.
En af SCKK’s konsulenter har været projektleder på indretningen med professionel sparring fra arkitekter og Eva Bjerrum, projektchef fra New Ways of Working ved Aarhus Universitet, der stadig følger forsøget tæt.
Fastlæggerne og de mobile
Selvom skrivebordene hos SCKK som sådan ikke adskiller sig fra hinanden, er der ikke noget at tage fejl af: Det er tydeligt, hvor ’fastlæggerne’ sidder, og hvilke skriveborde der hører til mobilgruppen. Hos fastlæggerne er bunkerne på skrivebordene større, der er billeder af børnene og små personlige ejendele og nips. I starten havde Bent Gringer da også en lille Harley Davidson-dims, som han hver dag troligt bar frem og tilbage fra sin rullemarie og til dagens skrivebord, men den eksisterer ikke længere, så nu er det bare den bærbare og dyngerne, han flytter på, når arbejdsdagen starter og igen, når den slutter.
Enkelte andre har pyntet skabslågen på rullemarie med et foto af familien eller hunden, men indretningsarkitekterne har taget højde for den tabte mulighed for personligt præg på arbejdspladsen og har indrettet små nicher og ’udstillingsmontre’, hvor medarbejderne kan udstille feriebilleder eller et lille udsnit af deres private hobby, fx gamle kameraer.
Men manglen på et personligt præg og en lille rullemarie til alt ens habengut er da også en af ulemperne ved de mobile arbejdspladser – for nogle altså, for det passer Bent Gringer aldeles glimrende.
”Jeg har så svært ved at smide ud, men det er godt for mig at gå fra et ryddet skrivebord, for så lukker jeg også bedre mentalt ned for arbejdet, når jeg går hjem. Og jeg elsker at komme til et blankt skrivebord om morgenen – så for mig ligger der også en opdragelse i det, og jeg har da lært lidt, selvom min rullemarie er ved at eksplodere,” siger Bent Gringer.
Ikke ideelt for alle
Bent Gringer er ikke blind for, at SCKK’s model nok ikke er lykken på alle arbejdspladser og for alle medarbejdere. Da vi tager turen gennem den lyse og ryddelige del af etagen, hvor de mobile medarbejdere holder til, lyder det fra en af fastlæggerne, at det er irriterende, at man aldrig ved, hvor kollegerne sidder, hvis man fx skal aflevere noget til dem.
Og ifølge Bent Gringer er der da også to forhold, der er afgørende for, at det bliver en succes. For det første arbejdets karakter og for det andet den enkeltes identitet og personlighed.
”Vi kan jo fx ikke antage, at alle højtuddannede er ekstroverte og stortrives i storrum, mens ældre akademikere helst sidder i cellekontorer,” siger Bent Gringer.
Og når man siger ja til storrum og mobile arbejdspladser, siger man også ja til social kontrol, siger Bent Gringer. Han forklarer det med, at alt, hvad man siger og gør, kan høres og ses. Det vil sige, at man lige skal finde ud af, om det er ok at surfe lidt privat på nettet eller lave en privat aftale med vvs-manden, som man måske gjorde før, da man kunne lukke døren. Og næsepilleriet skal man nok gemme, til man kommer hjem.
”Det stiller store krav til tolerance og mangfoldighed, og jeg har da i hvert fald en kollega, der har det svært med, at jeg bander og svovler og banker i bordet, når vores kopimaskine er nede igen igen, og det forsøger jeg så at styre,” siger Bent Gringer.
Men selvom det indtil videre er et eksperiment, giver det god mening, at lige netop SCKK forsøger sig med mobile arbejdspladser, mener han:
”Vi arbejder jo med rådgivning om læringsmiljøer, så det er ikke dumt, at vi kan bruge os selv som empiri.”
Styrker og svagheder ved mobile arbejdspladser
SCKK’s mobile arbejdspladsindretning set med Uffe Linds øjne – sociolog og ekspert i arbejdspladsdesign fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Han peger på det overordnede forhold, der skal være på plads, når man indfører mobile arbejdspladser: Det skal give mening i forhold til den måde, medarbejderne arbejder på og særligt i forhold til, hvor meget tid de tilbringer på arbejdspladsen.
Styrker:
Svagheder:
Ledige stillinger