Politisk aktivist 2.0

Det er dagen for Lars Løkke Rasmussens regeringsrokade, og Christiansborg summer af travlhed og holdninger. SFs strategiske rådgiver, Thor Möger Pedersen, er forsvundet i et hastemøde, og hverken receptionen eller partiets pressechef har overblik over hans kalender. Sidstnævnte tager dog hånd om djøfbladets udsendte og viser vej op til SFs grupperum, hvor Thor Möger Pedersen dukker op en halv time senere end aftalt med et fortravlet blik i øjnene, et ”undskyld” og en forklaring om ”en lidt stresset dag” – et tilbagevendende vilkår på hans arbejdsplads. 

Ligner TV-2s pladecovers

Den kun 25-årige statskundskabsstuderende bliver betragtet som en af hovedarkitekterne bag SFs forvandling fra lille oppositionsparti til en velvoksen potentiel regeringspartner, fra et parti med et image af rodet Fjällräven til et parti, hvis kampagnemateriale ligner TV-2s pladecovers, og hvor professionelle kommunikationsværktøjer – visuelle, retoriske, strategiske – har en fast plads i værktøjskassen.

Thor Möger Pedersen blev hentet til Christiansborg af Villy Søvndal i 2006. På det tidspunkt var han sekretariatsleder i SFU samt koordinator for nogle af de store velfærdsdemonstrationer. Her udviste han et organisatorisk talent, der kaldte på at blive brugt partipolitisk.

Siden dengang har partiet fordoblet antallet af medlemmer og er med Thor Möger Pedersens ord gået fra at være ”et brokkeparti til et løsningsparti” og fra ”et eliteparti til et folkeparti.”

Da SFs næstformand Jakob Nørhøj i januar i år døde under tragiske omstændigheder, blev den unge strateg opfordret til at stille op til posten.

Brænder for sin sag

Han beskrives af andre som en knokler, der brænder for sin sag, et humoristisk og omsorgsfuldt menneske og en skarp strateg. Således siger kollegaen Claus Perregaard, pressechef i SF:

”Thor har et eminent strategisk overblik: På en og samme tid er han i stand til både at tænke i, hvordan noget vil blive opfattet i offentligheden og tænke to, tre, fire skridt frem i forhold til, hvordan vi har en konsistent politik på den lange bane.”

Politisk journalist på Altinget Erik Holstein fremhæver Thor Möger Pedersens politiske tæft under forhandlingerne med Socialdemokraterne om en fælles udlændingepolitik. Et sprængfarligt emne, hvor Thor Möger Pedersen lagde en pragmatisk linje med blik for det store perspektiv. Ifølge Erik Holstein er det en tilgang, der i øvrigt karakteriserer flere af partiets unge medlemmer.

”En del af de gamle SFere har nogle refleksreaktioner, hvor det pr. definition fx er synd for indvandrerne. Her vurderer Thor og hans jævnaldrende i højere grad tingene konkret – og de erkender åbent, at der er alvorlige problemer med integrationen. Dermed kommer de mere på bølgelængde med det, mange vælgere oplever i deres hverdag,” siger Erik Holstein.

Klar til at stille sig på kanten

SF-strategen undskylder kontorets lidt ”rodede udtryk” med en håndbevægelse mod en sofa, hvor der er smidt en ren T-shirt og et par handsker. Han forklarer det igen med ministerrokaden, som han også kort kommenterer:

”Det er jo bare nye fjender at kæmpe imod.” Så sætter han sig ved mødebordet med en lille udånding, som fokuserer han tankerne i en anden retning, end de har været tidligere på dagen. Og måske end de har været længe? De sidste fire år har Thor Möger Pedersens job handlet om at fokusere rampelyset på andre. Med beslutningen om at stille op som næstformandskandidat kommer hans egen person i centrum på en ny måde.

”Jeg glæder mig til at påtage mig ansvaret, men det er klart, at jeg stiller min person mere ud på kanten. Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke bare skal diskutere politik, men at folk også har holdninger til, om jeg er en flink fyr,” siger han og fortsætter:

”Det passer mig dog godt at have nogle, der kan vælte mig, hvis jeg ikke leverer varen. Det var lidt af et tilfælde, jeg havnede som ansat her. Det har været sjovt, givende og lærerigt, og jeg føler, jeg har bidraget positivt til vores parti. Men i virkeligheden er jeg nok en frikøbt aktivist.”

Thor Möger Pedersen er iført jakke, men uden slips. Han er korthåret, brunøjet, velsoigneret. Professionel. Ingen aktivistiske tørklæder eller hullede cowboybukser. Kæresten og partifællen, bolig- og uddannelsesordfører Nanna Westerby, peger på, at Thor Möger Pedersen er blevet mere alvorlig i sin tid som politisk rådgiver:

”Man mister noget af sin uskyld, når man starter på Christiansborg. Det er en rå virkelighed. Man skal hele tiden forhandle og gå på kompromis. Og man kan ikke bare komme med løfter, uden at have tjek på om de holder. Thor er blevet mere jordbunden. Han skyder lidt mindre fra hoften.”

Partiets pressechef er enig:

”Alvoren tynger mere, end da han startede her. Der er mere på spil, partiet er blevet større, og vi har mere at miste i den anden ende, hvis vi ikke fortsat hiver stikkene hjem.”

Første demo mod en lerhøj

Aktivisten ligger dog dybt forankret i Thor Möger Pedersen. Allerede i 5. klasse på Toftevangsskolen i Birkerød arrangerede han sin første demonstration – mod nedlæggelsen af en lerhøj på legepladsen. I gymnasiet blev han elevrådsformand og arrangerede politiske møder, demonstrationer, fakkeloptog og koncerter i Hillerød – blandt andet mod racisme. Senere blev han valgt ind i DGS’ bestyrelse og forretningsudvalg, og i 3.g blev han valgt som formand. Efter gymnasiet brugte han yderligere et år på den ulønnede post.

”Vi fik lavet en masse aktiviteter, der inkluderede flere end dem, der normalt mente de rigtige ting. Hillerødborgerne kom op ad stolene, og det lykkedes at mobilisere og politisere de danske gymnasieelever og kæmpe mod nedskæringerne. Det viser bare, at hvis man kommer ud af sit kontor og diskuterer nærværende problemer med folk, er forringelser og nedskæringer ikke bare noget, der sker, men noget vi kan forandre! Når den stemning spreder sig, begynder troen på politik at vokse frem,” siger  Thor Möger Pedersen.

Claus Horsted, tidligere formand for VU, har været Thor Möger Pedersens politiske modstander siden dengang. Thor Möger Pedersen stod for ham som: ”Alt det, der kunne få en VUer til at se rødt.”

”En ualmindeligt irriterende gymnasieaktivist, der var utrolig strategisk og analytisk stærk og næsten kynisk hårdtarbejdende i sin vilje til at få opfyldt det mål, han har sat sig,” siger han og giver som eksempel et pressemøde, Thor Möger Pedersen havde arrangeret i forbindelse med et ungdomsvalg.

”Alle vi politiske ungdomsorganisationer mødte pligtskyldigst op, men der var ingen journalister. Kun en enkelt fra DR, som endte med at sende den vinkel, Thor gerne ville have frem,” fortæller Claus Horsted, der dog understreger, at Thor Möger Pedersen også var en hyggelig fyr, som:

”Man sagtens kan drikke en kop kaffe eller en øl med.”

Forandringer bredt funderede

Fra DGS kom Thor Möger Pedersen til SFU, han blev sekretariatsleder og kom med i landsledelsen, før han blev hentet til Christiansborg. Her har han nærmest arbejdet i døgndrift for at gøre SF til et parti for almindelige mennesker, et parti med drivende kraft i samfundsudviklingen. De kritiske røster, der mener, partiet har mistet sit værdigrundlag og har udviklet sig til ’et fokusgruppeparti’, eller at det har undergået en Villy-fisering, hvor kun formanden og en lille klike omkring hans person sætter dagsordenen, har han kun hovedrysten til overs for.

”De forandringer, der er sket, er ikke lavet af en lille klike. De handler ikke bare om, at en lille flok beslutter sig for at bruge fokusgrupper og ramme bestemte målgrupper. Så ville forankringerne ikke være så bredt funderede, så ville de ikke være så stærke,” fastslår Thor Möger Pedersen.

Brandtaler over middagsbordet

Thor Möger Pedersen læner sig veloplagt over bordet. Politiske diskussioner har fyldt det meste af hans liv. Som søn af økonom Torben Möger, tidligere medlem af DKP og i øvrigt også tidligere formand for DGS, har han oplevet sin del af politiske brandtaler over middagsbordet derhjemme og har lært de gode argumenters kraft som ene dreng i en søskendeflok på fire – en moderne én med både en halvsøster, en fuldblodssøster og en papsøster. Der står et billede af dem alle i reolen på kontoret. I dag er den yngste 14 og har netop meldt sig ind i SFU. Den mellemste, ’fuldblodssøsteren’ Gry, har som sin bror og far haft formandsposten i DGS og sidder i dag i landsledelsen i SFU.

Selvom hans politiske erfaring på sin vis er livslang, er Thor Möger Pedersen dog ung i Christiansborg-sammenhæng. Hvad betyder det?

”Det er hverken en fordel eller en ulempe. Der er måske nogle steder, vi kan tilføre nye ideer. Til gengæld er der også områder, hvor vi kan lære enormt meget.”

Men kan I noget særligt i forhold til at få fat i de unge vælgere, der ellers ikke er så politisk interesserede?

SFs rådgiver reagerer næsten, som om han har glædet sig til spørgsmålet.

”Min generation er blevet kaldt generation fucked up og kritiseret for kun at tænke på sig selv. Det er et falsk mærkat. Mine egne oplevelser har givet mig en stor grad af politisk optimisme. Når man snakker op til almindelige mennesker, tror de på politik. Al den snak om at vælgerbefolkningen og unge mennesker er ligegyldige, dovne og dumme køber jeg ikke. Jeg har kun oplevet det modsatte – at hvis man bruger kræfter på at mobilisere mennesker og står sammen om synspunkter og interesser, viser de en vilje til at slås. Det kan gøre enhver venstreorienteret til optimist.”

”Mig-mig-mig-generationen tror jeg ikke på! Vi har haft en borgerlig regering, der i ti år har forsøgt at fremelske egoismen. Men når venstrefløjen strammer sig an, kan vi lave en modbevægelse. Det er det, vi oplever med medlemsvæksten i SFU og SF.”

Men de sidste dage har der været tegn på, at SF falder i meningsmålingerne?

”I forhold til valget i 2007 er vi ikke gået markant tilbage. Vi har bare ikke en kurve, der fortsætter op i skyerne. Og det er sundt for et parti at blive mindet om, at intet kommer gratis. Uanset meningsmålinger skal vi knokle, som om vi var fem procent bagud: Vores mål er at få en ny regering, at styrke SF. Og vi skal hele tiden diskutere med danskerne.”

Thor Möger Pedersen bliver afbrudt af en banken på døren. Ole Sohn vil gerne drøfte noget. Rådgiveren skotter mod uret og beklager igen dagens lidt pressede setup.

”Mit kontor er et billede på en stresset dag. Jeg er ellers meget fokuseret på orden. Min mailboks skal helst være i bund, når jeg går hjem, hvilket nogle gange er et meget urealistisk succeskriterium,” siger han, smiler og fortsætter:

”Grundigper kan let komme over mig. Jeg har det bedst, når jeg har styr på mine ting.”

Engang lidt ligeglad med privatlivet

Denne egenskab bekræftes af hans nærmeste. Og flere råder ham til at tage lidt lettere på det, når han forventeligt bliver spændt endnu hårdere op i fremtiden. Vennen Martin Justesen, der i dag arbejder for LO og har boet sammen med Thor Möger Pedersen, nuancerer dog Thor Möger Pedersens ordentlighed lidt:

”Den gælder nok mest i forhold til politik – jeg synes fx, at opvasken i vores lejlighed fik lov til at stå længe.”

Det nikker Nanna Westerby, boligordfører for SF og kæreste med Thor Möger Pedersen siden 2008, genkendende til.

”Thor er meget ordentlig – også privat – når det gælder noget, han går op i! Men jeg tror ikke, Thors privatliv tidligere interesserede ham så meget. I den tid jeg har kendt ham, har han boet 12 forskellige steder,” konstaterer Nanna Westerby, der mødte Thor første gang til et stormøde i DGS og her fik ham til at melde sig ind i partiet. De blev siden gode venner, så kærester og venter nu barn sammen til sommer. Sandsynligvis en pige. Havde det været en dreng, skulle han have været opkaldt efter Thor Möger Pedersens morfar, Victor.

Skal SFs strateg nævne et forbillede, er det ham. Ud over Olof Palme, ”som i den grad formåede at gøre en forskel,” siger Thor Möger Pedersen og griber i sin egen sætning.

”Det lyder klichefyldt med de to, men sådan er det. Min morfar var altid aktiv i fagforeninger og politisk engageret. Han lagde mange moralske læresætninger i mig som ’Evner forpligter’, ’Man skal være et ordentligt menneske’, og ’Magten korrumperer’. Det er jo ikke højtflyvende, men det præger et menneske, når man får det ind i opvæksten,” siger Thor Möger Pedersen, der som dreng tilbragte dage med sin morfar i hans værksted, hvor de lavede fægtesværd og trælegetøj. Han får et kort glimt af indadvendthed i sit blik, før han igen vender det ud mod resten af verden.

”Jeg tror, jeg er lidt sky, når det handler om min person, men jeg skal nok vænne mig til, at folk har en holdning til personlige kvalifikationer.”

Han rejser sig halvt op og kigger igen på uret, der har rykket sig faretruende hurtigt. Thor Möger Pedersen smider en sidste replik:

”Jeg er klar til at stå på mål for det, jeg mener. Klar til at stille mit kandidatur til rådighed. Jeg er ikke bare købt ind for at trimme SF. Jeg var SFer, før jeg blev ansat, og jeg er SFer nu, hvor jeg har sagt op og er på valg. Jeg er SFer med hjertet.”