Kvinder gør bestyrelser mere effektive

Der opstår færre konflikter og kommer større fokus på at styrke bestyrelsens kompetenceniveau, når kvindeandelen i en bestyrelse er høj. Det viser en undersøgelse, som Sabina Nielsen, assistant professor på CBS, har gennemført med sin norske kollega, professor Morten Huse fra Handelshøyskolen BI.

De to forskere har bedt topcheferne i 201 norske virksomheder om at vurdere deres respektive bestyrelser gennem et spørgeskema. Undersøgelsen er foretaget i Norge, fordi de på grund af et kvotekrav har en betydelig højere kvindeandel i bestyrelserne, end danske virksomheder har. Ærgerligt nok, for Sabina Nielsen peger på flere fordele ved at have kvinder i bestyrelserne:

”Kvinder bibringer forskellige perspektiver og værdier. De er med til at øge mangfoldigheden i bestyrelserne, hvilket er en fordel i forhold til strategiske beslutninger. For jo flere forskellige perspektiver og værdier, der bliver trukket frem, jo mere dybtgående bliver diskussionen og evalueringen af de forskellige alternativer – og dermed forbedres beslutningsprocessen. Der findes også forskning, som peger på, at kvinder er mere etisk bevidste og har en højere business moral, hvilket kan være værdifuldt i disse tider med skandaler om uetisk business adfærd. Bestyrelser med et større antal kvinder er mere debatterende, men har samtidig færre konflikter, fordi kvinderne er mere accepterende over for andres meninger, holdninger og værdier.”

Er der også ulemper med flere kvinder i bestyrelser?

”Vores forskning viser, at kvinder i bestyrelser har andre baggrunde og erfaringer end mændene – fx en anden type virksomhedserfaring eller anden uddannelse – og det kan medføre, at de bliver isoleret og ikke deltager i samme grad i beslutningsprocessen. De fleste bestyrelser har et mindretal af kvinder repræsenteret, og de risikerer udelukkende at blive betragtet som et symbol over for omverden.”

Giver flere kvinder i bestyrelsen et bedre resultat på bundlinjen?

”Forskningsresultaterne på det område er noget blandede, men de fleste studier finder ingen eller en meget marginal effekt af kvinder i bestyrelsen. Så det ikke er kønnet som sådan, der er vigtigt, men snarere de enkelte kvindelige bestyrelsesmedlemmers baggrunde, erfaringer, værdier og holdninger. Forskningen peger altså på en mere indirekte effekt, hvor det er bestyrelsens sammensætning, der får indflydelse på beslutningsprocesserne og på effektiviteten – som så i sidste ende forhåbentlig får indflydelse på virksomhedens strategi og dermed også på bundlinjen.”

Tror du, at resultaterne fra jeres undersøgelse ville være de samme, hvis det var danske virksomheder, I havde undersøgt?

”Det er svært at gisne om, simpelthen fordi der ikke er ret mange kvinder i bestyrelser i Danmark – heller ikke i forhold til i Sverige, der kan sammenlignes med Danmark. Og derfor er det også vigtigt at forske yderligere i årsagerne til, at antallet af kvinder i bestyrelser ikke er øget markant i Danmark på trods af stigende krav fra omverdenen. Det er specielt interessant på grund af vores øvrige lighed mellem køn i Danmark, og fordi der er så meget debat om emnet. Så nej, jeg tror ikke, resultatet ville være det samme i Danmark – også fordi vi ikke har et kvotekrav som i Norge, hvilket giver andre profiler, fordi de norske virksomheder er tvunget til at vælge et vist antal kvinder til bestyrelserne, og udvælgelseskriterierne derfor nok er anderledes end i Danmark.”

Mener du, at Danmark skal indføre kvoter for kvinder i bestyrelser, som de har gjort i Norge?

”Jeg kan godt forstå, hvorfor nogle mener, at kvoter kan være nødvendige på grund af det meget lave antal kvinder i bestyrelser og den langsomme proces med at få ændret på det. Men efter min mening er kvoter ikke den rette løsning, fordi det kan skabe flere problemer, end det løser. Det fundamentale problem er, at der ikke er nok kvinder i ledelsespositioner – og dermed er poolen af kvinder, som har potentiale og erfaringer til at blive bestyrelsesmedlemmer, meget lille. Norges kvoter er en hurtig løsning, som kan medføre, at kvinderne generelt får et dårligt omdømme i bestyrelser, fordi de mangler de rette erfaringer og kvalifikationer. Vores forskning viser, at kvinder uden relevant ledelseserfaring og uddannelse ofte har meget lille indflydelse på bestyrelsesarbejdet og betragtes som B-medlemmer. Så hvis kvoter giver et indtryk af, at kvinderne udelukkende er med, fordi de skal opfylde et krav, i stedet for at det har noget med deres kvalifikationer og erfaringer at gøre, kan det faktisk skade de få kvinder, der har de nødvendige kvalifikationer og erfaringer både nu og fremover. Derfor er det vigtigere at give kvinder bedre muligheder for at udvikle deres ledelseskvalifikationer gennem forfremmelser til mellem- og toplederstillinger.”