Rådighedstillægget skal med i basislønnen

HR-folket i staten efterlyser forenkling af lønsystemet, og den chance griber Personalestyrelsen nu – hvad er jeres bud på det?

”Vi synes også, det halter med lønsystemet. Men vi mener ikke, at det er rammerne, der er problemet, men at arbejdsgiverne slet ikke udnytter dem. Selvom vi var enige ved OK 08 om, at det skulle fungere bedre, har arbejdsgiverne stadig ikke levet op til forudsætningen om at matche løn og kvalifikationer gennem hele livet.

Alt for mange medlemmer oplever, at tillæggene på deres arbejdsplads bliver administreret som var det løntillæg under gammel løn. De går på tur og er alt for små. Hvis vi skal være med til at ændre lønsystemet, er det primært for at få et system, hvor løn og lønudviklingen er mere gennemskuelig for den enkelte,” siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.

Hvad siger du til Lisbeth Lollikes tanker om et nyt AC-lønsystem, hvor man afskaffer de nuværende typer tillæg og lader det hele være op til forhandling lokalt?

”Jeg hæfter mig ved, at Lisbeth Lollike afviser at inddrage rådighedstillægget i forenklingerne, selvom det lige netop er et af de områder, som HR-cheferne anviser som bøvlet. Skal der ses på lønsystemet ved OK 11 – og det vil jeg ikke afvise – er det alt for snævert kun at se på forenkling af nogle tillæg. Så bør vi grundlæggende se på, om lønsystemet matcher vilkårene i dette århundrede. Det svarer vel i bund og grund også til det, Personalestyrelsens bagland ønsker.

Det, jeg hører fra mine medlemmer, er det samme som HR-cheferne siger: Rådighedstillægget skal være en del af basislønnen for fuldmægtige. Så må vi drøfte nærmere, hvordan ønsket fleksibilitet i djøfernes arbejdstid kan løses.”

Finansministeriets kongstanke er, at en meget større lønandel så kan lægges ud til individuel forhandling. Hvor langt er I med på dét?

”Vi har aldrig været imod gode muligheder for lokal løndannelse. Men det er i sagens natur lidt vanskeligt at forholde sig til her og nu. Der er megen snak om nulvækst eller faldende bevillinger i det offentlige, og det må vi tage med i betragtning.

OK 11 bliver en hård nød, og der bliver næppe meget at gøre godt med. Så hvis vi kaster os ud i forhandle nogle mere grundlæggende forandringer, skal det være fordi, vi kan se nogle favorable perspektiver.”