Udligningsskat på pensioner

En del af regeringens og Dansk Folkepartis ”forårspakke 2.00” blev ikke medtaget i den vedtagne skattere-form, men udskudt til nærmere overvejelser i Skatteministeriet. Det drejer sig om den såkaldte udlignings-skat på store pensionsudbetalinger. Der tegner sig i følge pressen et billede af en midlertidig udligningsskat over 26 år med en udfasning de sidste 12 år og med en bundgrænse på 350.000 kr. inklusive folkepension, nogenlunde svarende til Skattekommissionens 284.000 kr. eksklusive folkepension. Beløb over denne grænse skulle pålægges en ekstra skat på 6 pct.

Forslaget indebærer, at pensionister skattemæssigt ville blive behandlet anderledes og strengere end andre skatteydere med samme indkomst. En sådan forskelsbehandling måtte kræve en særlig saglig begrundelse.

Skattekommissionen (s. 73f) har hæftet sig ved:

• skattenedsættelse for pensionister ikke vil øge tilskyndelsen til at arbejde;
• de hidtidige pensionsindbetalinger er foretaget med fradrag for højere marginalskatter end efter forslaget til fremtidige skatter;
• man vil fjerne incitamenterne for højtlønnede til at foretage betydelig fradragsberettiget pensionsopsparing, og der tænkes i denne forbindelse på personer med høj indkomst og kortere opsparingsperiode.

Det første argument kan under ingen omstændigheder være afgørende, og det er da også helt forladt i forårspakken.  Det reelle argument er således fradragsargumentet, der i øvrigt i hvert fald delvis kan an-vendes også for pensionsindtægter under beløbsgrænsen. Hertil bemærkes:

Tjenestemandspensionisterne har aldrig formelt indbetalt pensionsbeløb, endsige kunnet gøre dette i skat-tespekulationshensigt. De omfattes derfor ikke af begrundelsen. Egenpen-sionen ved en pensionsalder på 37 år udgjorde i 2008 fra 289.075 kr. til 455.660 kr. i løn-rammerne 37-41, og de rammes kraftigt af en bundgrænse og en udligningsskat som nævnt. Den foreslåede beskatning er i realiteten et angreb på pensionsordningen, der er baseret på et arbejdsgivertilsagn om at yde en bestemt pension svarende til en i medfør af tjenestemandspensionsloven fastsat procentdel af slutlønnen i vedkommende lønramme. Be-skatningen rammer ikke alene medlemmer af Pensionistforeningen, men også den ikke uvæsentlige del af medlemmerne i Offentlige Chefer, der bliver pensioneret i ikke få kommende år.

De overenskomstansatte, der modtager pension fra JØP, har været omfattet af aftalen mellem de offentlige arbejdsgivere og DJØF om en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning med faste bi-dragsprocenter strikte knyttet til lønnen.  De har ikke kunnet vælge, om de ville indbetale eller ej, og det ville naturligvis være urimeligt at behandle dem skattemæssigt anderledes end tjenestemandspensionisterne. Af JØP’s beretning for 2008 (side 6) fremgår, at et 60 årigt medlem med normale indbetalinger i hele ansættelsesperioden fra ham selv og arbejdsgiver ved pensionering som 67 årig vil modtage en pension på 359.952 kr. Beskatningen rammer således også en væsentlig del af medlemmerne af Overenskomstforeningen.

Der kan ikke være tvivl om, at der også på det private område er en række eksempler på nuværende og kommende pensionister, der med arbejdsgiveren har aftalt indbetaling af pensionsbidrag på sædvanlige vilkår mere eller mindre svarende til DJØF-overenskomsten. Derfor må også DJØF Privat have en væsentlig interesse i denne sag.

Spørgsmålet om en udligningsskat er et vitalt spørgsmål for Pensionistforeningen, der som delforening i DJØF har en klar forudsætning om DJØF’s helhjertede og effektive opbakning. Dette gælder dels under den høringsrunde om et lovforslag, der blev lovet af skatteministeren under behandlingen af den øvrige del af skattepakken, dels i forhold til DJØF’s politiske kontakter. Som et minimum må DJØF bakke op om en protest mod det angreb, der gennem skattelovgivningen søges rettet mod tjenestemandspensionen og anden normal arbejdsmarkedspension. Pensionistforeningen kan ikke leve med, at det som hidtil alene skulle være Finansforbundet og Ældresagen, der udtaler sig imod denne skat.