Uddannelse og løn går i arv

24.2.2010

af

Tine Santesson

Jo højere uddannelse, indtægt og social position dine forældre har, jo nærmere er du en stilling som højesteretsdommer.

Det viser en undersøgelse ”Norske jurister som magtelite”, som Johannes Hjellbrekke, førsteamanuensis i sociologi ved Universitet i Bergen, har gennemført.

Johannes Hjellbrekke har været medforfatter til to af rapporterne i den norske Magtudredning 1998-2003 og arbejder i øjeblikket med en undersøgelse af rekruttering til, reproduktion af, og cirkulation i blandt den norske elite.

Hans konklusioner er baseret på en undersøgelse blandt 1.710 personer i ledende stillinger, og konklusionen er, at alle jurister ikke har samme odds for en plads i den øverste magtelite.

”På samme måde som der er forskel i familiebaggrund mellem jurister og den øvrige del af befolkningen, er der en lignende forskel blandt jurister. Jo højere middel- eller overklasse du kommer fra, jo højere position har man som regel” siger Johannes Hjellbrekke til det norske Fagblad Juristkontakt.

Johannes Hjellbrekke og hans kolleger har også set på, om børn ’arver’ mønsteret i forældrenes indtægt. Og det gør børn af jurister.

”Juristafkommet placerer sig på en god andenplads. Børn af læger og tandlæger indtager førstepladsen,” siger Johannes Hjellbrekke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Sikkerhedsstyrelsen
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri og Fangst
ANNONCE