De Konservatives krav om fastfrysning af offentlige udgifter begrundes med, at disses vækst har skylden for statsunderskuddet. Udvidelsen af det offentlige forbrug har imidlertid været nødvendig for at holde hånden under samfundsøkonomien.
Og statsunderskuddet har ikke blot en udgifts -, men også en indtægtsside. Underskuddet skyldes nok så meget, at regeringens skattestop og skattelettelsespolitik har drænet det offentlige for 60 milliarder kroner årligt. Og nu er de midlertidige indtægter fra Nordsøskatten væk og skattelettelserne i realiteten uden dækning.
Hertil kommer, at en fejlagtig økonomisk politik har bidraget til yderligere at forøge statsunderskuddet
Regeringen har kun villet stimulere det private forbrug gennem skattelettelser, hvilket husholdningerne imidlertid har omsat til nedbringelse af prioritetsgæld. Dermed har effekten af regeringens skattelettelser kun været at øge statsunderskuddet.
Uden skattestop og skattelettelser og med en anden økonomisk politik ville statsunderskuddet i 2010 i stedet for 95 milliarder kroner, som svarer til 5,5 procent af BNP, være reduceret til 20 til 25 milliarder kroner svarende til 1 til 1½ procent af BNP.
De Konservatives kroneloft betyder, at det er velfærden og de offentligt ansatte, der kommer til at undgælde for en fejlagtig økonomisk politik.
Fastfrysning af de offentlige budgetter betyder, at de offentlige budgetter hverken reguleres for inflation eller stigende antal ældre, hvilket i løbende priser i alt svarer til op mod 3 procent i 2010.
Indføres det konservative kroneloft, skal der hermed årligt spares op mod 15 milliarder kroner, men kommunerne kan ikke effektivisere sig til så store beløb. Kroneloftet vil derfor betyde direkte nedskæringer i velfærden.
En klar konsekvens vil være fyringer af offentligt ansatte. Selv under antagelse af en vis naturlig afgang vil fastfrysning af offentlige udgifter betyde fyringer af op til 10-15.000 medarbejdere årligt.
Ledige stillinger