24.2.2010
af
Eva Bøgelund
Arbejdstilsynet hejser det gule flag på de samfundsvidenskabelige institutter på RUC: Forskerne risikerer at blive syge af deres arbejde. Men RUCs ledelse mener, at Arbejdstilsynet hænger RUC ud for vilkår, de ikke kan ændre på.
Samfundsvidenskabelige forskere har et job med et så grænseløst, selvledende og konkurrenceudsat psykisk arbejdsmiljø, at det læner sig op af at gøre folk syge.
Det er den reelle bundlinje i en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet, som har været på et udvidet besøg på to DJØF-uddannelsessteder på RUC: Erhvervsøkonomi og Institut for Samfund og Globalisering, ISG, som bl.a. udklækker alle cand.scient.adm.erne.
De to institutter har fået et udkast til høring til en afgørelse om, at de skal ’træffe foranstaltninger til at begrænse stor arbejdsmængde og tidspres’.
Men dén abe vil RUC ikke sidde alene med. Sagen er røget helt til tops på RUC, hvor man mener, at Arbejdstilsynet går ud over sin kompetence.
”Vi tager trivsel alvorligt,” understreger RUCs direktør Peter Lauritzen.
”Men de fleste af de forhold, som Arbejdstilsynet begrunder deres afgørelse med, er af så generel karakter for dét at være forsker på et universitet, at det ikke er noget, som vi kan gøre noget ved.”
RUCs ledelse kan ikke gå ind og stille lavere kvalitetskrav. Eller fjerne konkurrencen mellem forskere, siger han. Eller ændre på udfordringen med, hvordan den enkelte forsker skal få en ordentlig, daglig ledelsessparring på de meget store institutter efter universitetsreformen.
”Den diskussion har vi dog taget fat på her på RUC. Spørgsmålet om trivsel i vores verden handler om meget andet end kun ressourcer – bl.a. om ledelsesforholdene i forhold til den enkelte forsker.”
Kenneth Reinicke, lektor og tillidsrepræsentant på ISG, siger:
”De arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet så klart påpeger, er nogle, der kunne krænges ned over stort set ethvert presset institut.
Og ISG er presset, fordi det hører til et af de rigtig studentertunge institutter. Men at det lige er RUC, som får kritikken, dét er en stor tilfældighed, fastslår han.
DJØF bakker op om Arbejdstilsynet
Peter Lauritzen og RUCs rektor Ib Poulsen har bedt om et møde med Arbejdstilsynets direktør.
Toppen af den danske universitetsverden – Rektorkollegiets Forretningsudvalg – har også drøftet sagen og bakker RUC op: Arbejdstilsynet går for langt. Bemanding og fordeling af arbejdsopgaver er universitetsledelsens opgave, lyder det fra rektorernes formand, Jens Oddershede.
Men Arbejdstilsynets indblanding får opbakning fra Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.
”Jeg synes, RUCs ledelse synger den velkendte svanesang om, at det er de ydre betingelsers skyld, og dem kan vi ikke gøre noget ved. Det samme har vi hørt fra de departementer og styrelser, som også har fået kritik af Arbejdstilsynet.”
Men rammebetingelserne er ikke en undskyldning for ikke at gøre noget ved et dårligt psykisk arbejdsmiljø, fastslår han.
”Det er ikke et grundvilkår, man bare skal leve i, fordi man er forsker eller djøfer i et departement. Det er positivt, at Arbejdstilsynet går ind og påpeger, at ledelsen har et ansvar for arbejdsmiljøet også på vores typer arbejdspladser. Det gælder også på universiteter.”
Forskere med ondt i arbejdsvilkårene
At forskere helt generelt har ondt i arbejdsmiljøet, bekræftes af DJØFs seneste stress- og balanceundersøgelse.
Her er der en særlig delrapport kun om djøfere ansat på undervisnings- og forskningsområdet, og man skulle nærmest tro, at Arbejdstilsynet havde læst den, før de skrev tilsynsrapporten.
”Det mest foruroligende ved de problemer, som Arbejdstilsynet påpeger, er, at de ikke er noget enestående eller isoleret. Tværtimod,” siger chefkonsulent i DJØF, Lisbeth Kjersgård.
Det understreger Lars Qvistgaard også: De universitetsansatte er omfattet af nogle meget vanskelige – nogle vil sige urimelige – ansættelsesvilkår, bl.a. den udstrakte brug af midlertidige ansættelser.
”Det arbejder vi på politisk fra DJØFs side. Det er det lange, seje træk”
Kenneth Reinicke kalder på en overordnet diskussion om de særegne vilkår på universiteterne og lister op:
”Andre steder bliver du fastansat efter tre måneder. Hos os tager det 10-12 år – ofte i et uigennemsigtigt udskillelseskapløb.”
”På den ene side er du privilegeret med stor frihed. På den anden side er der tit en stor følelse af isolation og ambitionspres.”
”Dén forsker, der har brug for lidt coaching og hjælp, er ikke til at få øje på for institutlederen på de kæmpestore institutter. Og mellemledere findes stort ikke.”
Hvis Arbejdstilsynet efter høringsfasen vælger at tildele ISG den varslede næse, skal ledelsen lave en handlingsplan for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ved at begrænse det store arbejdspres og tidspres.
Det skriver Arbejdstilsynet:
Arbejdet med undervisning og forskning på Institut for Samfund og Globalisering er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan have indvirkning på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed både på kort og langt sigt.
Fordi:
Konklusionerne bygger på fire besøg på ISG i 2. halvdel af 2009, hvor der bl.a. blev holdt en gruppesamtale med forskere og med institutleder og tillidsrepræsentanter.
Arbejdstilsynet har udtaget ISG til besøg på baggrund af en ældre trivselsundersøgelse, som blev lavet på hele RUC i 2007.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER