De sprudlende talnørder

Før var de kendt som tørre tal-nørder, der igen og igen fremturede med de kedelige men også afgørende vigtige spørgsmål som: ”Er I nu sikker på, at der er et solidt økonomisk fundament for den satsning?”. I dag er det handlekraft, magt og fuld fart frem, der tegner økonomi- og regnskabschefernes image.

Det viser et nyt forskningsprojekt ’The image of accountant: from bean counters to extreme accountants’, fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som professor Hanne Nørreklit har gennemført i samarbejde med kolleger fra University of Göteborg, University of Dundee, University of Groningen i Holland og University of Manchester. 

Men i takt med, at regnskabs- og økonomifolkene slipper fri af et image som støvede og gabende kedsommelige, betyder det, at de samtidig risikerer at smide fagets nødvendige troværdighed overbord, siger Hanne Nørreklit.

Det nye image er kommet snigende de seneste årtier, hvilket fx viser sig i stillingsannoncer. Forskerne har gennemgået samtlige annoncer for softwareredskaber til regnskabs- og økonomistyring indrykket i Financial Management (engelsk tidsskrift, red.) fra 1970 frem til i dag. Fra at hædre den ansvarlige og rationelle økonomichef slår annoncerne i dag på det ekstreme, på eventyrlyst og selviscenesættelse. Hanne Nørreklit fortæller om annoncer, hvor økonomifolk kaster sig ud fra faldskærme, er astronauter på månen og kører formel 1-racerløb, og hvor budskabet er, at de skal udfolde sig selv.

”De opfordres til at sætte deres egen nydelse og ikke virksomhedens langsigtede overlevelse først. Dermed er de med på en hypermoderne samfundstrend, som hylder ekstrem nydelse og narcissisme,” siger Hanne Nørreklit.

Og udviklingen er både godt og skidt, mener hun.

”Godt, fordi der i takt med ændringen af image er sket det, at regnskabs- og økonomifunktionen har fået større vægt i den samlede ledelse. Flere økonomistyringsfolk sidder i dag med i topledelsen og bliver hørt, når der træffes strategiske beslutninger. Også godt, hvis det kan fange nye kræfter ind i faget og give faget større mandat. Problemet er bare, hvis man i sin iver for at få indflydelse og blive hørt, samtidig sætter troværdigheden på spil og ikke længere stiller de nødvendige kritiske spørgsmål,” siger Hanne Nørreklit.

Færre kritiske spørgsmål

Manglende kritiske spørgsmål er nok ikke videre heldigt i en tid, hvor finanskrisen og flere finansskandaler gennem længere tid har sat dagsordenen, når vi taler økonomi, understreger hun.

”Der er talrige eksempler på konsekvensen af, at der ikke bliver stillet spørgsmål til, om man kan det, man siger, man kan. Så set i lyset af finanskrisen og de mange skandaler, der til stadighed dukker op omkring uforsvarlig regnskabsføring og manglende økonomisk kontrol, er det påfaldende, at regnskabs- og økonomifunktionens image er blevet så ekstrem,” siger Hanne Nørreklit.

Hun og hendes forskerkolleger ved dog ikke, hvor mange økonomi- og regnskabschefer, der rent faktisk kan genkende sig selv som den handlekraftige og magtfulde og for hvem, det er vigtigere at være med på de vilde vover, frem for at være den, der fodrer beslutningstagerne med grundige, solide oplysninger om det økonomiske fundament og stiller de kritiske spørgsmål, så der ikke bliver truffet beslutninger på et for tyndt økonomisk grundlag.

”Men bare det, at de bliver fremstillet på den måde, betyder, at der bliver skabt nogle forventninger og normer, der gør, at det i højere grad også bliver til virkelighed. Det udvider rammerne for, hvad man kan gøre og ikke gøre, ligesom det tiltrækker andre typer til faget på grund af det nye image. Der tegner sig i det hele taget en generel udvikling i samfundet, hvor både organisationer, professioner og det enkelte individ går fra det nørdet til mere gang i den i bestræbelserne på at brande sig selv bedst muligt,” siger Hanne Nørreklit.

Og hun har da også selv bemærket en vis udvikling hos de økonomifolk, hun har holdt foredrag for og også blandt de økonomistuderende, som hun har undervist på handelshøjskolen gennem årene.

”Jeg synes generelt set, at der har været nogle år, hvor de ikke har været så kritiske og stillet så mange spørgsmål som tidligere,” siger Hanne Nørreklit.

Men i takt med finanskrisens indtog og de store finansskandaler tyder noget på, at det er ved at vende igen.

”Der er tegn på, at finanskrisen har fået nogle af de traditionelle værdier som ydmyghed og faglig indsigt tilbage i højsædet. Det er ved at være in igen at være nørdede,” siger Hanne Nørreklit.

Og det behøver ikke at betyde, at økonomerne og de regnskabskyndiges image støver til igen.

”Man kan vel godt være både nørdet og sexet,” siger Hanne Nørreklit.

---

Thomas Foged Thomsen, 32 år, cand.oecon. og økonomichef i Middelfart Kommune

Er du enig i, at regnskabs- og økonomichefers image har ændret sig?

”Ja. Og jeg tror, det hænger sammen med, at økonomi nok har fået en mere central placering i fx kommunerne, fordi der er kommet mere pres på fra regeringens side. Ved at få den placering, får vi som økonomichefer også en form for magt, hvor vi i højere grad er med til at kridte banen op.”

Tror du et ændret image tiltrækker nogle andre typer til økonomistudierne?

”Hvis man får et billede frem af én, der er med til at udvikle strategier, kvalificerer det materiale, som topledelsen skal træffe sine beslutninger ud fra, og af én, der i det hele taget har et spændene og komplekst job, så rammer du nok en større interessegruppe, end du gør med et billede af én, der sidder på et støvet kontor. Men faktisk synes jeg ikke, jobindholdet har ændret sig så meget, det er måske bare vores image, der har.

”I min terminologi er der også forskel på økonomi- og regnskabschefer. Økonomichefer har et bredere arbejdsfelt, hvor regnskabscheferne er dem, der udarbejder årsregnskaber og er dem, der sørger for, at hele ’maskinrummet’ i virksomheden fungerer – og det bliver måske betragtet som lidt kedeligt af nogen.” 

Anne Simonsen, 40 år, cand.merc. og regnskabschef hos AGA A/S

Hvordan tror du generelt set, at regnskabs- og økonomichefernes image er?

”Jeg tror, de generelt set bliver opfattet som sparringspartnere for resten af organisationen i dag.

Tror du, det har ændret sig de seneste årtier?

”Ja. Tidligere tror jeg ikke, at regnskabs- og økonomichefer havde så stor kontaktflade med resten af organisationen, og dengang blev de primært opfattet som en kontrolfunktion. Men i takt med, at der er indført nye integrerede økonomistyringssystemer, har de fået et bedre overblik over, hvordan regnskabstallene udvikler sig i de enkelte dele af organisationen, og dermed har de også fået en mere aktiv rolle i hele organisationen.”

Betyder det noget for dig, hvordan regnskabs- og økonomichefernes image er?

”Det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Men det er da klart, at hvis regnskabs- og økonomichefer har et dårligt image for eksempel på grund af manglende troværdighed, så ville det sikkert smitte af.”