Videnskabsportal i journalistiske gevandter

08-09-2009
2 min.

Hjemmeside med populærvidenskab skal stimulere unges interesse for forskning. Professionelt udført, mener eksperter, der dog efterlyser mere af forskernes hjerteblod i formidlingen.

Et af de store ønsker på politikernes dagsorden er at ruste de unge til morgendagens konkurrencesamfund. Som en del af projektet med at løfte uddannelsesniveauet i Danmark blev videnskab.dk – som har sine rødder i Videnskabsministeriet – lanceret i foråret 2008.

”Målet er groft sagt at gøre det populært at vide noget og skabe interesse for forskning. Det søger vi at nå ved at fortælle de gode historier fra forskningsverdenen,” siger chefredaktør Vibeke Hjortlund.

Hun lægger ikke skjul på, at et mere langsigtet mål er at bidrage til, at folk tager en længere uddannelse, end de måske ellers ville have gjort.

Den seks mand store redaktion formidler således stof fra videnskabernes univers, der typisk vinkles ud fra en nyhedsinteresse. Også layoutmæssigt læner videnskab.dk sig op af et nyhedssite med fremhævede citater, links, særlige blogs og emner. Og det fungerer godt, mener professor og museumschef Thomas Söderqvist:

”Det er let at navigere i, og sitet er et rigtig fint professionelt mainstream-instrument til forskningsformidling.”

Forskningens væsen

”Sitet er rigtig godt, hvis man har lyst til at blive underholdt om videnskab,” mener lektor på CBS Maja Horst.

Stig Hjarvard, professor på Københavns Universitet, opfatter sitet som en mere fagligt betonet udgave af Illustreret Videnskab og vurderer, at det ved at servere fagligt velfunderede ting på en relativt lettilgængelig måde i stort omfang lever op til sit formål.

Her er Maja Horst mindre overbevist og savner ikke mindst, at videnskab.dk i højere grad tager brugerne med ind i forskningens væsen og arbejdsprocessen bag resultaterne.

”Man kan ikke sælge videnskaben til de unge ved bare at fortælle om alle de fine facts, der kommer ud af den. Forskere bruger meget lang tid af deres liv på at undersøge noget, fordi det er spændende, og den spænding tror jeg, man skal formidle noget mere,” pointerer hun.

Dialog savnes

”Formidlingen handler meget om at gøre det interessant og interessevækkende og mindre om at forholde sig kritisk til eksperternes udsagn,” vurderer professor Stig Hjarvard, og det sidstnævnte oplever professor Thomas Söderqvist som en væsentlig mangel ved sitet.



”Det, jeg savner på videnskab.dk, er en invitation til dialog,” siger han og uddyber, at der ganske vist eksisterer en kommentarfunktion, men at portalens officielle og institutionelle præg ikke giver lyst til at gå ind i en diskussion.

De to kritikpunkter imødegås af Vibeke Hjortlund.

”Vi bestræber os i høj grad på også at fortælle om forskningsprocessen og derudover at nå de unge ved at vælge emner, der er vedkommende for dem. Eksempelvis bragte vi en serie reportageartikler fra Roskilde Festival, som var koblet til artikler om relevant forskning, og vi havde forskere til at fortælle fra felten,” siger hun og understreger, at videnskab.dk hele tid udvikler sig, og at nye ideer er velkomne i den proces:

”Udviklingen gælder også det interaktive element. Vi er glade for, at forskerne ofte er i dialog med læserne. Den del påtænker vi at udvide med nye elementer, hvor vi eksempelvis inviterer gymnasieelever til at stille spørgsmål om et konkret emne til en forsker.” 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.