Sagt meget kortfattet tyder undersøgelsen på, at behovet for at indføre statssekretærer ikke længere er så aktuelt, fordi de seneste ”generationer” af departementschefer faktisk nu udfylder denne rolle på en måde, som imødekommer ministrenes behov for politisk assistance. For at nævne nogle enkelte eksempler så varetages arbejdet med den løbende, tværgående koordinering på Slotsholmen og med komplekse, langsigtede reformer nu af departementschefer i et omfang, som var utænkeligt for 50 år siden. Det er heller ikke længere uset, at departementschefer forhandler med de politiske partier – også med dem i oppositionen – når en intrikat sag skal bringes på plads. Hvor de andre EU-lande som regel repræsenteres ved ministre eller politiske statssekretærer i rådsforhandlingerne i Bruxelles, er det fra dansk side tit departementscheferne, som møder frem.