De fire kolleger er ikke de eneste i ATP, der snupper en løbetur sammen, for ud fra devisen: ’Det er bedre at forebygge end at helbrede’ har ATP gennem en årrække sat fokus på sundhed og motion og støtter derfor op om de medarbejdere, der ønsker at komme i bedre form. Hen over året tilbyder ATP en lang række motionsformer som fx pilates, nakke/skuldre/ryg-hold, meditation og meget mere. Derudover har de et topmoderne styrketræningscenter, som medarbejderne og deres familier frit kan benytte, og her bliver der rykket jern, spinnet og løbet på løbebånd både i og uden for arbejdstiden.