National debat

En af de politiske målsætninger med kommunalreformen var at skabe større enheder med større faglig bæredygtighed.

Dette mål er – ifølge en ny endnu ikke publiceret undersøgelse med svar fra godt 800 reformberørte djøfere om – nået i kommunerne. Djøferne i de nye sammenlagte kommuner oplever rent faktisk en større faglig bæredygtighed på det lokale niveau.

Det samme kan man ikke sige om dét mål, som strukturreformens faddere havde med at skabe den større bæredygtighed: Nemlig at centrale styringsinitiativer så kan hvile på fastlæggelse af mål, rammer og resultatkrav. Og dermed give større frihed til at tilrettelægge udførelsen af opgaverne lokalt frem for en detaljeret styring af kommunerne – som det står i aftalen om strukturreformen fra juni 2004.

Tre ud af fire djøfere i undersøgelsen tror ikke på, at reformen kommer til at give ’færre dokumentations- og indberetningskrav fastsat i lovgivningen eller ministerielt’. Holdningen her er stort set ens for chefer og ikke-chefer.

”Alle undersøgelser blandt offentligt ansatte viser, at de oplever uendeligt mange krav til dokumentation, og at de oplever det som et pres på deres faglighed,” siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.

”Og det gælder også for djøferne. Vi oplever også, at vi får frataget kompetencer. Det er med til at hindre den generelle udvikling af hele den offentlige sektor.”

Han understreger, at det er meget positivt, at djøferne i de nye sammenlagte kommuner grundlæggende har en positiv oplevelse af udvikling i fagligheden og attraktiviteten i deres job.

”Men det er også klart, at når de samtidig mener, at detailstyringen af kommunerne ikke er blevet mindsket med reformen, så bliver potentialet i den større faglige bæredygtighed ikke udnyttet nok. Samfundet går glip af nogle udviklingsmuligheder.”

Hvordan får man mindre detailstyring?

”Det gør man ikke med et snuptag. Det er et spørgsmål om at få udviklet en styringskultur, som kan give en mere intelligent og tillidsbaseret styreform. Det mener vi fra DJØFs side, at man skal i dialog om på nationalt plan. Derfor foreslår vi blandt andet en høring på Christiansborg med ministre, politikere, forskere, eksperter og offentligt ansatte. Helst allerede til efteråret. Og at det samtidig er startskuddet til en lokal indsats for en mere rimelig styring.”

Men meget af jeres faglighed som djøfere er jo netop at designe styring og dermed også nye regler og dokumentations- og indberetningskrav?

”Ja. I den henseende er vi som embedsmænd underlagt den politiske styring, og vi skal udføre dén opgave i et samspil mellem embedsapparat og politisk niveau. Men det er ikke os, der finder på antallet af regler og dokumentationskrav. Det typiske forløb er, at der opstår enkeltsager, hvor politikerne ønsker, at problemerne skal løses i huj og hast, og hvor vi ikke får tid til at tænke tingene ind i det store perspektiv. Og så er det, vi får en for overvældende detailstyring.”

”Vi har generelt – på samfundsplan og på det politiske niveau – fået indarbejdet en styringsmæssig holdning om, at så snart der er et politisk problem, så laver vi bare en ny regel – i stedet for at tage os tid til at undersøge, hvad er kilden til problemet.”

Men – understreger Lars Qvistgaard samtidig – det store flertal af hans DJØF-medlemmer arbejder ikke med styring. De sidder med konkret sagsbehandling og administrerer regler på lige fod med andre.

”Og de oplever jo nøjagtig det samme som andre offentligt ansatte: At hvis de skal dokumentere deres arbejde hele tiden, så er det udtryk for en mistillid til deres arbejde og tager tid fra deres kerneopgaver – og fra udviklingen af den offentlige sektor.”