Multimedieskatten vedtaget og hvad så?

Den 28. maj 2009 var en trist dag for moderne arbejdspladser, da Folketinget vedtog multimedieskatten.

Loven træder i kraft ved årsskiftet og indebærer indførelse af en ny skat, hvorefter personer, der får stillet computer, telefon eller internet til rådighed af deres arbejdsgiver, skal medregne 3.000 kr. årligt til indkomsten. Skatten er personlig. Er man to i en husstand, der hver især har arbejdsgiverbetalte arbejdsredskaber, bliver man altså beskattet hver især.

Tanken bag loven er ude af trit med det moderne arbejdsmarked. Multimedier er ikke fryns, men et seriøst arbejdsredskab. Ifølge DJØFs undersøgelser bliver disse flittigt brugt om aftenen, i weekenden og sågar i ferierne – for at løse arbejdsopgaver. 3 ud af 4 djøfere arbejder således endnu mere, end de ellers ville gøre, og de arbejder allerede mere end den gennemsnitlige arbejdstid både i den private og i den offentlige sektor.

Fra DJØFs side har vi argumenteret ihærdigt mod loven. Som følge af vores og andre interesseorganisationers indsats blev beløbet sænket fra 5000 til 3000 kr.

Det var en lille sejr, men det gør ikke loven mere acceptabel. Tværtimod er det en spand koldt vand i hovedet, når den største offentlige arbejdsgiver – Finansministeren – nonchalant konstaterer, at loven efter hans vurdering er rimelig og præcis. Om den private sektor hedder det kort og godt i lovforslaget, at man kan forvente et vist lønpres som kompensation.

Finansministerens svar er selvfølgelig med til at skærpe vores krav. Det kan ikke passe, at vi skal betale for at have arbejdsredskaber til rådighed. Slet ikke når vi alle ved, at der for arbejdsgiver er en stor arbejdsmæssig gevinst ved disse ordninger.

Vi skal derfor på den enkelte arbejdsplads stille krav til vores arbejdsgivere om lønmæssig kompensation for skatten. Klubber og tillidsrepræsentanter skal stille krav om, at der bliver indgået aftaler om kompensation for alle, der har en hjemmearbejdsplads. På private arbejdspladser uden klubber må den enkelte ruste sig til forhandlingen. Der er tale om en kompensation, og derfor skal den holdes uden for den almindelige lønforhandling. En topskatteyder skal have 3.826 kr. i fuld kompensation – øvrige skal have 2.073 kr. for at opnå fuld kompensation. Aftalerne skal træde i kraft inden årsskiftet.

Vil arbejdsgiver ikke indgå en sådan aftale, ja så mener vi, at man bør levere udstyret tilbage. Ingen er forpligtet til at betale for at kunne lave sit arbejde, og det vil være konsekvensen, hvis man ikke får kompensation.

DJØF vil fastholde modstanden mod loven. Det går vi ud fra, at vores medlemmer også vil. Spørg om råd i DJØF og del dine erfaringer med os. Accepterer vi forholdene, som de er, går vi frivilligt med til en forringelse af vores generelle arbejdsforhold. Hvad bliver det næste? Skal vi betale lånegebyr for at tage fagbøger, lovsamlinger eller tabeller med hjem, når vi arbejder hjemme?

Det er misforstået at beskatte arbejdsredskaber, blot fordi de er nutidige og elektroniske. Det er et tilbageskridt for it- og vidensamfundet, og det ønsker vi ikke. Vi ønsker moderne og attraktive arbejdspladser.