Headhuntere og kønskvoter

Hvis udviklingen i ligestillingen i Danmark fortsætter i samme takt som de senere år, vil der være lige mange mandlige og kvindelige professorer på danske universiteter om 250 år – har jeg forstået.

Det er nu længe at vente, og hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence og i finanskrisen, skal alle sejl sættes til. Hvis vi altså mener, vi kan noget i Danmark - og mænd og kvinder har mange af samme evner.

Forleden kunne jeg læse i mit DJØF Blad, at der heller ikke synes at være den helt store vilje blandt headhuntere eller personalechefer til at gøre noget for at få kvinder i topstillinger. Trods finanskrise kan man ikke mærke den helt store vilje til forandring på steder, hvor man kan gøre noget ved det i artiklen i DJØF Bladet nr. 9.

Forklaringen, må jeg forstå, er alene, at kunderne ikke kræver det. I grunden synes jeg godt DJØF Bladet kunne spørge lidt ind til, om d’herrer ville mene, at ledelse generelt blev bedre ved mangfoldighed, om ligestilling har noget med dem selv at gøre – eller om de alene agerer på kunderne, nu hvor de har fået en platform i vores blad. Således kan jeg bedre vurdere, om der i headhunten leveres, hvad de selv vil betegne som et kvalitetsprodukt, eller om det konventionelle bare er lettest og billigst.

Er Frank Schyberg og Kim Staack Nielsen viljeløse ofre for kunders krav – eller går de også og håber på lidt forandring på kønsfronten?

Vi må se at slippe af med kønskvoter, så vi kan komme i gang med at vælge mænd på grund af deres kvalifikationer og ikke på grund af deres køn. Finanskrisen peger på, at der er brug for alternative løsninger.

Margrethe Lyngs Mortensen
Direktør i NCC