Vi klarede finanskriseåret

"2008 var et ekstremt år, og når vi i ekstreme år kan fremvise et af sektorens absolut bedste afkast, har vi overordnet grund til at være tilfredse," lød det fra formanden for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, William Rentzmann, på JØPs generalforsamling den 22. april.

"Vi blev kastet ud i beslutninger, der kunne betyde gevinst eller tab i milliardstørrelsen og skulle i de mest hektiske perioder tage stilling til køb og salg for historisk store beløb. Takket være en stærk risikostyring og en kompetent investeringsafdeling her i JØP, lykkedes det os at komme fornuftigt ud på den anden side," sagde William Rentzmann.

Afkastet i afdeling 1 blev på 5,6 procent før skat, og det er særdeles tilfredsstillende set i lyset af, at JØP i 2008 tabte 43 procent på deres børsnoterede aktier, fastslog William Rentzmann. Det pæne afkast skyldes især, at afdeling 1 har tjent 4,8 milliarder kroner på de såkaldte renteafdækninger - forsikringer, som dækker kurstab ved rentefald.

Den aktietunge afdeling 2 gav et negativt afkast på 14,9 procent.

"Selvom vi på ingen måde kan være tilfredse med det, så er det dog acceptabelt, når vi sammenligner det med andre pensionskasser med samme investeringsprofil som vores afdeling 2,"  sagde William Rentzmann.

I afdeling 1 får hvert medlem tilskrevet 4,0 procent i kontorente - i afdeling 2 er kontorenten minus 13 procent.

Det sidste er naturligvis stærkt utilfredsstillende, sagde formanden.

"Men afdeling 2 må ikke bedømmes på et isoleret dårligt år. Det store råderum i afdeling 2 gør det muligt at købe aktier, virksomhedsobligationer og andre aktiver med et højt afkastpotentiale, som på længere sigt forventes at give mulighed for et højere afkast end i afdeling 1," sagde William Rentzmann.

Ny model for pensionisttillægget

Generalforsamlingen havde ingen bemærkninger til JØPs håndtering af finanskrisen.

Debatten drejede sig - ud over de årligt tilbagevendende klager fra beboere over forhold vedrørende JØPs boligejendomme - først og fremmest om det ugaranterede pensionisttillæg.

Bestyrelsen har i det forløbne år haft en intens debat om tillægget og vil forsøge at lægge en ny model frem på generalforsamlingen næste år.

En række pensionerede JØP-medlemmer beklagede, at bestyrelsen har valgt at nedsætte tillægget til 14 procent i år. Formanden understregede - som sidste år - at der ikke ligger en skjult dagsorden om en langsom afvikling af tillægget.

Anne Flindt, afgående bestyrelsesmedlem efter otte år, mente, at man nu nok kunne diskutere troværdigheden i dét udsagn. Hun havde talt for en fastfrysning af tillægget i år, fordi man nu skal til at finde en ny model. Hun advarede:

"Jeg har siden opdelingen i afdeling 1 og 2 haft en uskøn fornemmelse af generationskrig. Det skal I være på vagt mod i den nye bestyrelse."

Bent Nyløkke, pensioneret pensionskassedirektør, der nu træder ind i bestyrelsen, var enig med Anne Flindt. Han påpegede:

"Dem, der valgte sig over i afdeling 2, fik en omvalgsbonus på 300 millioner. Deres modydelse var, at de så ikke får noget pensionisttillæg. Men sagen er jo, at det ville de nok heller ikke have fået alligevel, hvis de var blevet."

Formanden prøvede at balancere mellem kritikken fra pensionistmedlemmerne og kritikken fra advokat Jens Peter Fabricius, der en uge før generalforsamlingen trak sig fra bestyrelsen, fordi han omvendt mener, at pensionisttillægget omfordeler midler til pensionisterne fra ikke-pensionerne.

William Rentzmann forklarede: På den ene side har pensionisterne ikke et retskrav på tillægget, selvom det har været udbetalt så længe, at det måske opfattes sådan. På den anden side vil det være helt urimeligt bare at fjerne tillægget.

"Problematikken drejer sig helt kort opridset om, at pensionskassen i disse år betaler dyrt for faldende rente og stigende levetid," sagde han og fortsatte:

"Afdeling 1 skal både betale for, at medlemmerne lever længere og for de ældre medlemmers høje grundlagsrenter. Og derfor er spørgsmålet nu: Skal afdeling 1 fortsat udbetale et pensionisttillæg? Og hvis ja: Hvor stort skal det så være?"

"I løbet af året har bestyrelsen arbejdet med at finde en model, der er rimelig for alle parter. Vi er ikke færdige med arbejdet! Det er yderst kompliceret at finde en model, der afvejer de mange hensyn, og vi har ikke været enige i bestyrelsen."

William Rentzmann understregede også, at bestyrelsen ønsker at få lavet de beregninger, som Jens Peter Fabricius efterlyser, men at det ville have været japperi at nå at få dem færdige til generalforsamlingen.

Agnete Raaschou-Nielsen ny JØP-formand

Generalforsamlingen godkendte med høje klapsalver DJØFs hovedbestyrelses valg af direktør for Aalborg Portland A/S, lic.polit. Agnete Raaschou-Nielsen, 51 år, som JØP-formand efter William Rentzmann, der efter to år på posten har ønsket at fratræde. Agnete Raaschou-Nielsen har erfaringer fra en række bestyrelsesposter, herunder blandt andet pt. som næstformand for investeringsforeningen Danske Invest.

Pensionisttillægget:

Generationstyveri eller retmæssigt krav?

JØP-bestyrelsesmedlem Jens Peter Fabricius går i utide, fordi han frygter, at JØP med pensionisttillægget omfordeler penge til pensionisterne fra de andre grupper.

Efter otte år i JØPs bestyrelse er advokat Jens Peter Fabricius trådt ud med omgående virkning og smækker med døren med en henvendelse til Finanstilsynet.

Han mener ikke, det er forsvarligt, at JØP i år uddeler 83 millioner kroner fra den fælles kasse til det særlige, ugaranterede pensionisttillæg, når bestyrelsen ikke har beregninger over, om der sker en - ulovlig - omfordeling til fordel for pensionisterne.

Andre pensionskasser, som fx Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse, har i år sat deres pensionisttillæg til 0, mens JØP har sat det til 14 procent. Det giver hver af de 2.432 JØP-pensionister cirka 34.000 kroner - eller 83 millioner kroner i alt fra JØPs egenkapital, påpeger han.

"Det er i pose og sæk for at sige det, som det er. For derudover har pensionisterne jo nogle meget høje ydelsesgarantier, som de andre medlemmer også risikerer at skulle finansiere dyrt via egenkapitalen, hvis vi får et japansk 0-rente scenarium i Danmark. Det udgør en stor risiko for alle JØP-medlemmer."

Men da I sidste år nedsatte pensionisttillægget fra 18 til 16 procent, var pensionisterne i oprør og beskyldte jer nærmest for tyveri?

"Ja, og det har desværre haft en psykologisk effekt på bestyrelsen, som siden kun har set på sagen fra pensionisternes side. Det er først her til allersidst, at det gik op for mig og desværre måske kun for mig, at der er en anden side af medaljen."

Hvad skulle bestyrelsen have gjort?

"Vi har ikke gjort vores arbejde godt nok. Vi skulle have undersøgt sagen bedre juridisk noget før: Er vi overhovedet berettiget til at tildele et pensionisttillæg? Og først og fremmest skulle vi for lang tid siden have iværksat en beregning af, om pensionisterne rent faktisk har bidraget mere end de andre. For det er jo et zero-sum game - får nogen for meget, går det fra de andre. Jeg ved godt, det er svært, fordi man ikke har elektroniske data før efter 1983, men man kunne være kommet et langt stykke ved at have regnet tilbage fra 2008 til 1983."

Men hvorfor var det nødvendigt at gå ud i utide?

"Fordi man som bestyrelsesmedlem kan ifalde et erstatningsansvar, hvis man er med til at udbetale nogle penge ulovligt. Og fordi jeg vil have lov til at tale frit på generalforsamlingen om det."

Jens Peter Fabricius har nu skrevet til Finanstilsynet og påpeget, at der efter hans vurdering er 'en betydelig risiko for, at der ved JØPs tildeling af pensionisttillæg sker en ulovlig omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem medlemmerne'.