Studerende skal lære handlekraft

27.5.2009

af

Når vores viden vokser, skrumper vores mod på at omsætte viden til handling. Langsomt, men sikkert. Ny afhandling konstaterer dog, at handlekraft er noget, der kan læres.

Politikere og erhvervsliv sukker efter iderige og foretagsomme akademikere, der vil udvikle og styrke dansk erhvervsliv.

Men de kan komme til at sukke længe endnu, forudser cand.pæd.psych. Anne Kirketerp Linstad, som har skrevet p.hd. om 'SKUB-metoden'. Det er et sæt adfærdsregler eller en slags træningsprogram, hun har udviklet for at give såvel studerende som færdiguddannede mod på at føre deres ideer ud i livet og skabe innovation og forandring.

"På de højere læreanstalter opdrager vi jo de studerende til det diametralt modsatte: At beskrive, hvordan man ideelt set kunne handle, at tygge drøv på teoretikerne, tøjle sin viden, og tænke længe før man taler," siger hun.

Resultatet er ifølge Anne Kirketerp Linstad, at de fleste geniale projekter i dag lider en stille død inde i de selv samme lyse hoveder, de opstod i. Ophavsmanden mister modet - kredser om telefonen uden nogensinde at få trykket de otte cifre, der måske kunne skubbe en ide over tærsklen til virkeligheden.

En adfærd, der kan læres

"Undersøgelser viser, at jo længere uddannelse et menneske har, des sværere får personen ved at motivere sig selv til at omsætte sin viden til handling. Der bliver brugt en masse intellektuel energi på at opfinde undskyldninger for ikke at ringe til denne eller hin direktør eller bestyrelsesformand. 'Det er bare ikke mig det dér', lyder et ofte hørt argument. Men modet til at handle får vi netop ikke foræret i vuggegave. Det skal trænes frem," siger Anne Kirketerp Linstad, der selv har været rundt at sælge sit SKUB-program til flere virksomheder og institutioner landet over.

Hun har blandt andet solgt programmet til Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, hvor lektor Per Blenker som én ud af fire undervisere bruger SKUB-metoden i faget entrepreneurship på kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi.

"12 års frustrationer har efterhånden overbevist mig om, at vi i hvert fald i nogle fag bliver nødt til at undervise i 1. person. Vi skal droppe den videnskabelige distance - engagere og aktivere de studerende," siger Per Blenker, der i årenes løb og med egne ord både har undervist om, i og igennem faget entrepreneurship.

Handlekraftig i 1. person

"At teoretisere om noget så praktisk som innovation og handlekraft giver simpelthen ikke mening. En årrække prøvede vi i stedet at undervise i entrepreneurship ved at lade de studerende udfylde forretningsplaner. Så vidste de da, hvordan sådan én ser ud, hvis de skulle få en ide en dag," smiler Per Blenker ironisk.

"Efterfølgende har vi nu i to år tvunget de studerende til at investere sig selv. Løse problemer, der betyder noget for dem personligt og udvikle sig igennem det her fag. Hver især skulle de så gerne undervejs finde deres helt individuelle innovative anlæg i krydsfeltet mellem personlighed og faglighed," siger Per Blenker.

Karaktergennemsnittet på første semester i kandidatuddannelsen til oplevelsesøkonom ligger omkring ti. Både hvad angår den projektbårne undervisning og de traditionelle auditoriefag. Og der er ekstern censor på.

"Engagementet er skyhøjt og arbejdsindsatsen langt ud over det sædvanlige. De studerende melder selv tilbage, at de personlige kompetencer har styrket dem i deres faglighed," siger Per Blenker, der ikke er bange for at forlange succes.

Den egentlig SKUB-opgave i projektundervisningen består i at sælge en gennemtænkt og gennembearbejdet ide til en virksomhed eller organisation. Intet mindre. At forsøge sig er ikke nok.

"Måske skal hele projektet omdefineres eller nedskaleres. Det skal lykkes, før du består. Ligesom en andengradsligning," siger Per Blenker.

Metoder med videre

Processen er lærerig, fortæller en af de studerende.

"Mens man går på universitet, hvor undervisningen ofte foregår på et meget abstrakt niveau, kan det være svært at forklare andre, hvad det egentlig er, man kan. Faget entrepreneurship gav mig nogle redskaber, som har resulteret i, at jeg ligefrem glæder mig til at gå til jobsamtaler. Vi opdagede, at vi har en masse at byde på," konstaterer Lærke Harbo, bachelor i nordisk sprog og litteratur og andetsemesterstuderende på kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet.

"Fx tror jeg, at mange af os fik lært at dele processerne op, hjælpe hinanden med at definere flere deadlines og arbejde mere effektivt. På uni har vi normalt bare én opgave pr. semester. Vi tager tilløb i flere måneder og arbejder i døgndrift de sidste uger," siger Lærke Harbo.

"Vi bruger også stadig cafemodellen, hvor vi coacher hinanden. Havde vi da bare lært de her arbejdsmetoder tidligere," indskyder hendes medstuderende Jonas Sindal Nielsen, der er bachelor i antropologi med suppleringsfag i kommunikation og organisationsanalyse.

Fejl skal afkatastroferes

Jonas Sindal Nielsen synes selv, SKUB-metoden har gjort ham bedre til at se løsninger og byde ind med dem.

"I min gruppe var vi nok lidt for flinke og konfliktsky, indtil vi sad til et møde med en virksomhedsledelse og opdagede, at vi var uenige indbyrdes. Det var så ydmygende. De grinede af os og kaldte vores projekt sødt," gyser han.

At lade de studerende komme ud i dén slags situationer uden at blande sig er faktisk én af de helt store udfordringer for underviseren, bemærker Per Blenker.

"Jeg holder min kæft, for de lærer ikke noget af at begå mine fejl. Og det er sjovt nok fiaskoerne, de snakker mest om bagefter," siger han, og Anne Kirketerp Linstad nikker:

"Skal vi lære af vores fejl, er det bedst at dele dem. Begå dem sammen i en gruppe som her. Eller snakke om dem. Helst begge dele."

Fælles mål forpligter

"Det gælder virkelig om at afkatastrofere det, der går galt. Ellers kan selv små fejltrin komme til at blokere for handling fremover," advarer Anne Kirketerp Linstad, der sammenligner akademikernes vej ud af universitetsverdenens handlingslammelse med fobiterapi:

"Alle kan lære at turde redde verden i passende bidder. Handle for at få øvelsen og opleve små succeser for at få mod til at fortsætte. Forpligte hinanden ved at definere realistiske delmål a la: Inden på mandag har du ringet til mindst tre virksomheder og fået aftalt et møde med én af dem," siger Anne Kirketerp Linstad.

"At skubbe sig selv er knap så effektivt," påpeger hun.

Står det til Per Blenker, skal handling skaber læring-tanken bredes ud til mange flere fag.

"Vi ved jo fra andre undervisningsmiljøer end universitetets, at det er effektivt. Det får de studerende til at tage ansvar for egen læring. Politikerne vil have de højtuddannedes viden ud at arbejde i virksomhederne, men om de også vil bifalde sådan en gang socialt forpligtende og personlighedsudviklende 'rundkredspædagogik', er jeg faktisk ikke så sikker på," smiler han skævt.


SKUB-metoden

Alle ledere, medarbejdere og studerende kan i princippet bruge Anne Kirketerp Linstads træningsprogram, SKUB-metoden, til at komme fra tanke til handling og skabe innovation.

Det hele bygger på fire simple principper:

Succesoplevelser skaber mod og handlekraft. Vær opmærksom på alle de små ting, der lykkes. Sæt realistiske mål og masser af delmål. En psykologisk tommelfingerregel siger, at der skal tre sejre til at opveje et nederlag.

Rollemodeller viser vejen til den næste trædesten. Det kan være svært at opstille fair og realistiske delmål for sig selv. Bed om hjælp fra én, du respekterer - en lærer, en kollega, en chef eller ...

Anerkendelse af foretagsom adfærd. Det skal kunne betale sig at tage chancer og handle. Hvis den generelle holdning er, at det kun fører ekstraarbejde og ærgrelser med sig, vil de færreste forsøge sig.

Indsigt i egen og andres personlighed og følelsesliv. Nederlag, fejl og fiasko skal afkatastroferes. De skal tales på plads, før de vokser ud af proportioner. Rysten på hænderne og stemmen er ikke tegn på, at du ikke kan. Det er tegn på nervøsitet, fordi du ikke er vant til det - endnu.


Entrepreneurship i oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet

Sideløbende med traditionelle auditoriefag løser de studerende konkrete gruppeopgaver i entrepreneurship.

Opgave 1: Hver gruppe får en lille uge til at lære hinanden at kende og finde et fælles fokus. Deres helt egen 'anomali' - en problemstilling i verden, der optager dem.

Cafemøde: Tre grupper sættes sammen for at diskutere de problemstillinger, de er nået frem til. Grupperne skiftes til at coache, blive coachet, og overvåge at coachingen går ordentligt til. Det er forbudt at byde ind med løsninger. En underviser overvåger cafemødet, men venter med at kommentere til allersidst.

Gruppen afleverer en skriftlig problemformulering.

Opgave 2: Grupperne får nu to uger til at afgrænse og gennemanalysere problemstillingen med afsæt i deltagernes forskellige faglighed. Det er stadig forbudt at byde ind med løsninger.

Cafemøde som beskrevet ovenfor.

Gruppen afleverer en skriftlig problemanalyse.

Opgave 3: Kreativitetstabu ophæves. Grupperne får nu 14 dage til at arbejde med løsninger. Tænke stort på et kvalificeret grundlag.

Cafemøde som beskrevet ovenfor.

Gruppen afleverer en innovativ ide på skrift.

Opgave 4: For at bestå skal gruppen i løbet af en måneds tid have nogen ude i virkeligheden til at 'bide' på ideen og finde reel opbakning. Det er ikke nok at forsøge at få støtte til eller samarbejde med en virksomhed eller organisation. Det skal lykkes.

Undervejs afholdes cafemøder med de samme grupper som hidtil.

Gruppen afleverer en skriftlig kontrakt/aftale.

Opgave 5: Projektet afsluttes, overdrages eller videreføres, og værdien af de studerendes arbejde gøres op.

Gruppen har en måned til at samle og skrive den afsluttende rapport, der bedømmes af underviser og ekstern censor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet