Open acces skaber bekymring

26-05-2009
4 min.

Biblioteker og borgere er glade for den service, der gør det muligt at bestille gratis download af videnskabelige artikler. Men små videnskabelige forlag er bekymrede over en udvikling, der undergraver deres økonomi.

"Det er da fantastisk, at en statsinstitution kan beslutte, at vi nu skal levere gratis. Helt hen over hovedet på os. Det er da grænseoverskridende," siger Ole Gade, redaktør på tidsskriftet Unge Pædagoger.

Forargelsen opstår, fordi biblioteker.dk i januar 2009 sendte en pressemeddelelse ud om, at man via en aftale med Copydan kan tilbyde alle borgere en gratis scannet pdf-fil af videnskabelige artikler, som ikke i forvejen ligger i digital version.

Licensaftalen med Copydan er ikke ny. Den blev indgået i 2004 på grund af et ønske fra bibliotekernes side efter Kulturministeriets ændringer i ophavsretsloven om 'Forvaltning af rettigheder ved aftalelicens'. Indtil nu har aftalen bare ikke genereret de store beløb.

Nu frygter forlagsredaktørerne, at ordningen vil føre til opsigelse af abonnenter, i takt med at flere finder ud af, at bibliotekerne tilbyder artikler via download. Og de mener, at aftalelicensen, som forvaltes af Copydan, får svært ved at afbøde for dette.

"Danske biblioteker forsøger at indføre open access bag om ryggen på tidsskrifterne. Det er amoralsk og set fra tidsskrifternes side piratkopiering og tyveri. Bibliotekerne er derved aktivt ved at ødelægge danske forskeres muligheder for at publicere," siger Jørgen Buchardt, redaktør på tidsskriftet Arbejdsliv og talsmand for Organisationen for Danske Videnskabsredaktører.

Generel samfundsudvikling

Jakob Heide Petersen, der er kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, gør opmærksom på, at det reelt er umuligt at lave individuelle aftaler med alle tidsskrifter og forfattere. Derfor forhandler Copydan på vegne af forlagene. Han er desuden uenig i, at licensaftalen er ødelæggende for tidsskrifterne.

"Det er ikke denne aftale, der underminerer trykte tidsskrifter, det er en generel samfundsudvikling," siger han og påpeger, at det for Styrelsen for Bibliotek og Mediers side handler om, at flest mulige forskningsresultater skal blive tilgængelige.

At nogle videnskabelige tidsskrifter kan komme i økonomiske vanskeligheder, ser han som et tegn på, at forretningsmodeller baseret på print har vanskelige vilkår i en verden, hvor forskningsresultater i langt højere grad distribueres digitalt.

"Vi er i en overgangsfase og bliver nødt til at se på, hvad der gør mest nytte samfundsmæssigt. Jeg er sikker på, at de videnskabelige tidsskrifter, der føler sig overset lige nu, kan finde en rolle ved at lave digitale løsninger, som kan fungere på kommercielle vilkår," siger Jakob Heide Petersen.

Redaktører uden for indflydelse

Til det siger Jørgen Buchardt:

"Vi forlagsredaktører er da interesserede i, at det skal blive nemmere at låne videnskabelige artikler. Det er ikke den digitale udvikling, der er problemet."

Han peger i stedet på, at arbejdet med at geare de danske tidsskrifter til at gå på nettet udelukkende styres af bibliotekarer, som overser redaktørernes ekspertise.

"Vi vil gerne bidrage med at finde modeller for elektronisk formidling, men vi bliver holdt uden for indflydelse," siger Jørgen Buchardt.

Fortryder om få år

Marianne Alenius, administrerende direktør i forlaget Museum Tusculanum, sidder i bestyrelsen for Forlæggerforeningen og husker godt problematikken. Dengang advarede hun om, at en sådan aftale kunne blive katastrofal for visse tidsskrifter:



"Hverken Forlæggerforeningen eller bibliotekerne forstod, at der findes en række små humanistiskvidenskabelige tidsskrifter, som ville blive ramt af en sådan aftale. Forlagsudgivne tidsskrifter, som i forvejen i høj grad bestyres af frivillig arbejdskraft, og som ikke findes i digitale udgaver, kan naturligvis ikke overleve, hvis deres artikler kan sendes gratis ud i digital form til slutbrugeren," fortæller hun og peger desuden på, at hvis man udsulter forlagene nu, vil man mangle deres formidlingsmæssige know-how om få år.

Open access (OA)

Publicering af videnskabelige resultater, hvor brugeren hverken behøver betalingslicens eller abonnement. Forskningsresultater stilles dermed frit til rådighed online.

Gylden open access

Her finansieres publiceringen af forfatteren (ofte dækket af forskningsinstitutionen eller en forskningsfond). Typisk koster dette mellem 5-20.000 kr. Herefter vil der være åben adgang til artiklen på nettet.

Grøn open access

Her hoster universitetet eller organisationen et website/database, hvor artiklerne er alment tilgængelige. Ofte vil der være tale om et preprint eller reprint af en publiceret artikel som forskeren selvarkiverer.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.