Forskere og studerende snyder mere

15.5.2009

af

Snyd er et alvorligt problem både blandt studerende og forskere.

Plagierede undersøgelser og artikler bliver ofte trykt i videnskabelige tidsskrifter, viser en amerikansk undersøgelsen ifølge videnskab.dk.

Og tendensen er også klar i Danmark. På gymnasier og universiteter oplever man, at stadig flere studerende snyder, skriver videnskab.dk.

Den almindeligste form for snyd er plagiering, men studerende bruger også ulovlige hjælpemidler som fx iPod og mobiltelefon.

Men snyd og svindel forekommer også højere oppe i det akademiske hierarki. Det bekræftes i en nylig undersøgelse, publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Science'.

Undersøgelsen går dog udelukkende på medicinske forskningsartikler, men den viser, at antallet af plagierede medicinske forskningsartikler i respekterede journaler og tidsskrifter er meget højere end tidligere antaget. Således sad forskerne bag undersøgelsen i første omgang tilbage med 9.000 artikelpar, som lignede hinanden meget, men de regner med at finde i hundredvis og måske flere tusinde andre plagierede artikler i den kommende tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet