En stædig kritiker

Den lille, jyske professor virker ellers hverken stridbar eller oprørsk, da vi mødes til interview en tidlig fredag eftermiddag. Vi har sat hinanden stævne i Odense-virksomheden UniBios lavloftede lokaler i byens industrikvarter. Syddansk Universitet ligger kun få kilometer væk, men her mødes vi ikke. Det vender vi tilbage til.

Det første, Christen Sørensen gør, er at udpege stjernerne for mig. På det store verdenskort i mødelokalet, hvor vi slår os ned, markerer lilla og orange stjerner verdens mest naturgasrige områder. Det er bag stjernerne, fremtiden ligger gemt for den tidligere overvismand, der har fundet, hvad han mener, er en guldgrube. Sammen med en fynsk forretningsmand vil han trylle naturgas om til eftertragtet bioprotein på kæmpe anlæg i blandt andet Trinidad, Brunei og Alaska. Bioproteinet skal bruges til dyre- eller fiskefoder i en tid, hvor efterspørgslen efter kød er stadig større.

"Du skulle have set dem i Brunei. De troede næsten, vi var troldmænd," griner Christen Sørensen, der har siddet i bestyrelsen for UniBio i mere end 20 år og tror så meget på projektet, at han har købt ti procent af aktierne i virksomheden.

"Til overpris," som direktøren for UniBio, Ebbe Busch Larsen, pointerer. Han er i øvrigt den eneste af Christen Sørensens nuværende eller tidligere samarbejdspartnere, der har haft lyst til at give et skudsmål til dette portræt.

"Ingen skal påstå, at Christen er nem. Han er besværlig at samarbejde med, det er alle mennesker, der er ærlige. Men til gengæld kan man tale lige ud af posen med ham," lyder det fra Ebbe Busch Larsen.

Det ligefremme forhold mellem de to fornægter sig da heller ikke - som da Christen Sørensen er ved at få nok af Ebbe Busch Larsens deltagelse i interviewet:

"Skal vi ikke sige, at du kommer ind igen, når vi skal til at tale om UniBio," foreslår han, hvorefter begge bryder ud i et kæmpe latteranfald. Men Ebbe Busch Larsen går.

Fredsaftale med SDU

Det er ikke alle, der sætter lige så høj pris på Christen Sørensens facon som hans fynske forretningsforbindelse. Faktisk har han et temmelig anstrengt forhold til mange af sine kolleger på Syddansk Universitet, hvor han i begyndelsen af årtusindet var involveret i en lang og opslidende konflikt, hvor beskyldninger om embedsmisbrug og uprofessionalisme føg i begge retninger.

"Jeg har A4-mapper herfra og over til væggen fra sagen mod universitetet," siger Christen Sørensen og markerer et område på to en halv meter.

Det er ikke nemt at sætte fingeren på, hvor konflikten startede, men undervejs fik Christen Sørensen lagt sig ud med både universitetets ledelse og sine kolleger. Han beskyldte ledelsen for at se stort på tanken om frie stillingsopslag og i stedet lade stillinger besætte af allerede ansatte på universitetet, selvom de ikke var de bedst kvalificerede. Senere fulgte en konflikt med tre kolleger, hvis rapport om erhvervsudviklingen på Fyn Christen Sørensen offentligt kaldte både dilettantisk og svag. Det fik rektor Jens Oddershede til at beskylde ham for at være dybt illoyal, og sådan gik det slag i slag med beskyldningerne, indtil Syddansk Universitet og Christen Sørensen begravede stridsøksen med en aftale, som ingen af parterne vil fortælle særlig meget om.

"Jeg kan ikke sige andet, end at jeg har indgået en fredsaftale med universitetet, som jeg er meget glad for. Det håber jeg også, universitetet er," siger Christen Sørensen med et fiffigt udtryk i ansigtet.

Dog står det fast, at han ikke har kontor på universitetet - ifølge universitetets omstilling har han hjemmearbejdsplads - ligesom han heller ikke underviser på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, hvor han er ansat. Faktisk siger rygterne, at Christen Sørensen er blevet bedt om at holde sig helt væk fra Syddansk Universitet, men det vil han hverken be- eller afkræfte.

"Jeg er meget mainstream"

Allerede i karakterbogen fra Københavns Universitet stod det skrevet, at den dengang 26-årige Christen Sørensen ville komme til at præge den danske nationaløkonomiske debat. Den unge bondesøn forlod studiet med topkarakterer.

"De var ved at besvime, da jeg fik mit eksamensbevis. Jeg var formentlig den, der havde haft det højeste gennemsnit nogensinde - næst efter Bodil Nyboe Andersen (tidligere direktør for Nationalbanken, red.). Men hun var også datter af en professor."

Som nyuddannet blev Christen Sørensen ansat i Det Økonomiske Råds sekretariat. Fem år senere - i 1977 - blev han lektor ved Københavns Universitet, og i 1982 blev han professor ved Syddansk Universitet.

Fra 1985-88 var Christen Sørensen formand for Det Økonomiske Råd og derefter medlem af rådet som formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indtil 2006. På det tidspunkt var han begyndt at advare mod en overophedning af økonomien. Hans holdning skabte hverken genklang i AErådet eller Det Økonomiske Råd, som Christen Sørensen i dag anklager for at have svigtet ved ikke at anbefale en finanspolitisk stramning langt tidligere.

Det har fået nogle til at kalde Christen Sørensen for socialistisk, men selv mener han, at han er temmelig mainstream.

"Jeg er imod ekstremer - både ekstrem liberalisme og kommunisme. Men jeg har ikke noget imod høje skatter. For mange unge familier er det vigtigere, at børnehaver og skoler fungerer, end at de får flere penge til privat forbrug. Derfor er det vigtigt med en stærk offentlig sektor," siger Christen Sørensen. I modsætning til sine mere liberale kolleger mener Christen Sørensen også, at et af de største problemer er, at folk arbejder for meget. 

Selv sørger han for at fylde livet ud med andet end naturgasser og nationaløkonomi. Den ti hektar store økologiske æble- og pæreplantage ved Horne på Sydfyn skal passes - i samarbejde med hans bror - og cirka en gang om ugen træder bedstefar Christen til og passer et af de snart fire børnebørn. Dertil kommer fårene på ejendommen i Holmstrup, også på Fyn, hvor han overnatter, når han arbejder i Odense. Og - ikke at forglemme - hjemmet på Frederiksberg, der danner rammen om ægteskabet med psykiater Birgit Petersson, som han kalder en dejlig kvinde og en fantastisk god taktiker. Det er også derfor, Christen Sørensen insisterer på, at hans kone skal læse portrættet igennem, før han kan godkende det.

Har altid fået det sidste ord

Ingen af de nuværende og tidligere kolleger, DJØF Bladet har talt med, vil udtale sig til citat om Christen Sørensen. Flere giver dog indtrykket af en umiddelbar mand, som holder fast i sine synspunkter - nogle gange næsten til det uforsonlige.

"Det er rigtigt," medgiver Christen Sørensen.

"Hvis de træder mig voldsomt over tæerne, og jeg føler mig dybt uretfærdigt behandlet, så slår jeg igen," siger han og læner sig tilbage med armene foldet over brystkassen.

Christen Sørensen giver dog indtryk af at være en mand, der ikke bare slår igen, men bliver ved med at kæmpe til sidste blodsdråbe. Fx lagde han sag an (og tabte, red.) for injurier mod sin tidligere institutbestyrer på Syddansk Universitet, da denne havde kaldt ham løgnagtig og insinuerende. Han klagede (og fik medhold af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, red.) over universitetets tilbageholdelse af en publikation, hvor han kritiserer tre kolleger - og under konflikten med universitetet indgav han tre klager til ombudsmanden, som nåede at give ham ret i to af dem, inden 'fredsaftalen' kom i hus.

"Nogle gange har du ikke noget alternativ. Jeg kunne vælge mellem at blive kujoneret eller kæmpe. Der bør man ikke være i tvivl om, hvad jeg gør - jeg har altid fået det sidste ord."

Nu danser den trinde professors hænder hen over bordet, og små slag i bordpladen understreger taktfast hans pointer.

Fortidens spøgelser

Der er særligt to personer, der lader til at gå igen fra krisen, som han kalder den, på Syddansk Universitet.

I 2006 valgte Christen Sørensen at træde tilbage som formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - og dermed som medlem af Det Økonomiske Råd - i protest over, at Jan Rose Skaksen blev genvalgt til sidstnævnte. Jan Rose Skaksen var en af de personer, Christen Sørensen tidligere havde beskyldt for at se stort på frie stillingsopslag på universitetet.

"Jeg havde skrevet til vismændene, at jeg ikke ville finde mig i, at Jan Rose Skaksen blev genudnævnt til vismand. Hvis ikke jeg holdt ved, hvad jeg havde skrevet, var jeg utroværdig," siger Christen Sørensen.

Et andet spøgelse fra konflikten på Syddansk Universitet er Børge Obel, der var en af de tre forfattere til rapporten om erhvervsudviklingen på Fyn, som Christen Sørensen fik ørene i maskinen for at kritisere. Børge Obel er i dag næstformand i Fionia Banks bestyrelse, som Christen Sørensen, der selv er småaktionær i banken, flere gange har opfordret til at gå af på grund af inkompetence. Første gang i et læserbrev i Fyens Stiftstidende i december sidste år, hvor han skriver om årsagerne til bankens dårlige økonomi:

"Det bliver ikke bedre af, at der i bankens bestyrelse sidder en professor, Børge Obel, som næstformand, der endvidere er økonom. Men han har desværre overhovedet ikke forstand på tal om økonomi."

Christen Sørensen erkender, at konflikten på Syddansk Universitet stadig ulmer, når han skriver om Børge Obel, som han gør.

"Jeg er vred på ham, fordi Obel og hans medforfattere nægtede at tage en offentlig diskussion med mig om rapporten," siger manden, der ikke har nemt ved tilgivelse:

"Jeg har meget svært ved at tage, hvis man svigter. Det vil jeg ikke finde mig i."

Hvo intet vover ...

De mange konflikter har dog ikke frataget Christen Sørensen modet til at kritisere: Skarpe læserbreve og kronikker, hvor han revser bankerne, Det Økonomiske Råd, nationale folkeskoletest, skattekommissionen eller regeringen flyder i en lind strøm fra professorens pen, og det cv, han uopfordret sender inden interviewet, er da også 51 sider langt.

Christen Sørensen har selv to forklaringer på, hvorfor han så ofte ender som den rasende tyr i centrum af arenaen. Efter interviewet skriver han i en mail:

"Der er især et af dine spørgsmål, der er vendt tilbage til mig i tiden efter mødet på Billedskærervej. Du spurgte, hvorfor jeg tit og så vedholdende påtog mig kritikerens rolle. Det har jeg tænkt en hel del på. Det skyldes nok blandt andet min tidlige konfrontation med virkelighedens verden som følge af min fars mange sygdomsforløb - og den heraf følgende tendens til ikke at undgå konfrontation."

Bondesønnen Christen fra Gørding måtte flere gange i løbet af barndommen sende sin far, der led af mavesår og dårlige nyrer, af sted fra hjemmet i en ambulance.

"Jeg har altid kendt livet og været parat til at kæmpe mig frem."

Den anden del af forklaringen handler om værdier.

"Jeg har også bestræbt mig for at være kritiker på forhånd, inden forløbet står klart," skriver han. Og det er her, Odysseus kommer ind i billedet. Som han skriver i 2006 i en kritik af de kommende nationale tests i folkeskolen:

"Det kan med rette spørges, hvorfor jeg allerede nu kommer med denne negative vurdering af det kommende it-testsystem. Hvorfor ikke vente [...]? Svaret herpå er enkelt og fremgår allerede af den vestlige verdens to første grundbøger: Homers Iliaden og Odysseen. Der er ikke meget anseelse forbundet med ikke at vove noget. Derfor."

Følgende personer har ikke ønsket at medvirke i artiklen:

Jan Rose Skaksen, professor, Copenhagen Business School
Børge Obel, dekan, Aarhus School of Business og næstformand i Fionia Banks bestyrelse
Jens Oddershede, rektor, Syddansk Universitet
Bjarne G. Sørensen, prorektor, Syddansk Universitet
Bo Stæremose, bestyrelsesformand, Fionia Bank

Blå bog

Professionelt
Økonomiprofessor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet
Bestyrelsesformand i UniBio
Tidligere overvismand
Formand for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi og kommende formand for afløseren under selvstyret, Det Økonomiske Råd for Grønland
Formand for Grønlands Fiskerikommission