Uddannelseskvalitet - Spørg de studerende

Når en studerende inden for det samfundsvidenskabelige område modtager ned til fire timers undervisning om ugen, er det lang vej til videnskabsministerens tanke om uddannelser i verdensklasse.

Årsagen til det lave timetal er let at identificere. Det skyldes, at det samfundsvidenskabelige fakultet modtager knap 42.000 kr. i taxametertilskud pr. studerende pr. år. Det er under halvdelen af det beløb, langt størstedelen af de øvrige universitetsuddannelser har til rådighed pr. studerende. Det er derfor ikke overraskende, at der er op til seks gange flere studerende pr. fastansat forsker inden for de samfundsvidenskabelige og humanistiske områder end på de øvrige universitetsområder. Konsekvensen er, at den forskningsbaserede uddannelse fylder for lidt. De studerende modtager uddannelse og vejledning i et omfang, der ikke står mål med de forventninger, man må have til et universitet.

De studerende overlades til selvstudier i et omfang, der langt overstiger alle de krav om selvstændighed, som man kan møde de studerende med. De nuværende rammer giver således ikke de studerende mulighed for at udfolde det studiemæssige potentiale, som langt størstedelen af dem besidder. Få timer om ugen stimulerer ikke lysten til at lære, og det skaber ikke et tilhørsforhold til uddannelsesstedet. Det har negativ betydning for uddannelsernes kvalitet, studiernes længde og bestræbelserne på at bryde den negative sociale arv inden for uddannelsessystemet - udfordringer, videnskabsministeren gerne påpeger vigtigheden af.

Et stort flertal har glædeligvis lovet flere midler til disse betrængte uddannelser. Men videnskabsministeren vil ikke tage stilling til en forøgelse af taxametrene før, resultatet af den taxameteranalyse, som netop i disse uger udruges i Finansministeriet, foreligger. DJØF har samlet otte organisationer bag et brev til ministeren, hvor vi bl.a. anbefaler at spørge de studerende om deres erfaringer - se DJØFs hjemmeside. Ligesom man ikke evaluerer ældreplejens kvalitet uden at spørge de ældre, må man i en kvalificeret evaluering af universitetsuddannelsernes kvalitet også spørge de studerende.

Det har regeringen dog ikke tænkt sig, og derfor vil DJØF rette op på denne mangel ved at foretage en undersøgelse blandt studentermedlemmerne. Vi vil sætte fokus på omfanget og konsekvenserne af selvstudierne for at gøre det klart, hvilke krav, man må stille til universitetsuddannelse i et samfund, politiske tunger gerne udråber til et førende vidensamfund.