Obamas digitale valgmaskine

Det er hævet over enhver tvivl, at amerikanske valgkampe smitter af på danske partiers strategier. Under det seneste præsidentvalg har der især været spot på den demokratiske præsident Barack Obamas digitale valgmaskine, fordi han med det redskab fik opbygget en enorm vælgerskare. En nærmest messiansk stemning af 'Obamania' spirede frem og fik særligt fattige, sorte og førstegangsvælgere til at søge stemmeboksene i hobetal.

Nærstudie af maskinrummet

Danske politikere og deres valgstrateger har under valgkampen krydset Atlanten et utal af gange for at nærstudere maskinrummet i Obamas kampagneorganisation. En af dem er politisk konsulent Dan Holt Jensen, der har en glødende interesse for politisk valgkamp som græsrod hos Socialdemokraterne. Han har været i USA hele tre gange, hvor han blandt andet var konsulent på en tur til Pennsylvania, som konsulentvirksomheden Advice lavede for danske politikere. Han fortæller om en af årsagerne til Obamas succes:

"Obama vandt på sin evne til at få folk ind i folden. Alt blev sat ind på at skaffe nye frivillige, og det virkede. Fx fik vi 250.000 nye frivillige i Philadelphia på én dag. Det var helt vildt. Kernen i kampagnen var, at alle frivillige skulle løfte en opgave. Det kunne være helt banale ting som at bage en kage, trykke badges eller uddele brochurer på gaden. Det vigtigste var at få dem engageret, for hvis folk har knoklet for en politiker, så ender de også med at stemme på den person." 

En frivillig - tre stemmer

Ved amerikanske valg skal vælgerne skrives på valglister for at kunne stemme. Det er en afgørende forskel mellem det danske og amerikanske system, og det gør partiernes jagt på potentielle vælgere meget intens. Kan man få én ekstra vælger på valglisten, så er man også tættere på et ekstra kryds.

"Mantraet var, at én frivillig var lig med mindst tre stemmer på Obama, fordi de frivillige mobiliserede deres netværk. Og fik man fat i lokale meningsdannere, var tallet endnu højere, for de påvirkede hele lokalsamfundet. På den måde kunne man regne sig frem til, hvornår der var stemmer nok til at vinde et område - og så flyttede fokus efter, hvor der var brug for assistance. Sådan var det for en af mine kammerater. Han blev ringet op og spurgt, hvornår han kunne være på det næste fly til Arizona, hvor han skulle være med til at vælte en stat," fortæller Dan Holt Jensen.

Topstyret græsrodskampagne

Selv om Obamas kampagne kom til at fremstå som en græsrodsbevægelse, var alt planlagt ned til mindste detalje og meget stramt styret.

"Et eksempel på styringen var de lokale kampagnekontorer. Der var manualer for alt - selv for hvor de enkelte borde skulle stå, hvor dørene skulle være, og hvad der skulle laves hvor. Det var som et franchisekoncept hos McDonald's bygget op omkring et stærkt hierarki. Jo højere man kom op i hierarkiet, jo mere viden fik man," siger Dan Holt Jensen.

Netop den begrænsede adgang til information blev udnyttet til det yderste som motivation for at få folk til at søge mod et højere trin i hierarkiet og få mere indflydelse og viden. Dan Holt Jensen forklarer, at især korpset af såkaldte fellows, som Obama havde til at organisere de tusindvis af frivillige, arbejdede sig op i hierarkiet. 

"De nye partisoldater blev fodret med en ordentlig luns karrieredrømme. Muligheden for en fremtidig karriere i Det Hvide Hus lokkede over 40.000 ansøgere til. Så de 700 fellows, der blev udvalgt, var 100 procent klar til bare at knokle løs. De fik en måneds intensiv uddannelse, hvor de blev lettere 'hjernevaskede'. Og så var de ellers villige til at gøre stort set alt," siger Dan Holt Jensen og fortsætter:

"Det var helt utroligt velorganiseret. Normalt udvikler en valgkampagne sig undervejs, efterhånden som man bliver klogere. Her blev kun ændret på noget, hvis der kom en direkte ordre fra hovedkvarteret i Chicago," siger Dan Holt Jensen.

Sociale netværk - 'Mit C'

Det er ikke kun i Socialdemokraternes bagland, der hentes inspiration fra Obama. På sit kontor i Nyhavn sidder generalsekretær Morten Bangsgaard som den øverste administrative leder hos Konservative. Han mener, at danske partier har meget at lære. 

"Det, der gjorde Obama til en suveræn vinder, var, at han forstod at vinde vælgerne i virkeligheden. Han fik dem mobiliseret og aktiveret. Det handler ikke om at blogge eller at få en profil på Facebook. Hvis en kandidat i Danmark tror, at han bliver valgt, fordi han har 200 venner på Facebook, så bliver vedkommende utrolig skuffet. For det hele drejer sig om at omsætte sin online-støtte til offline-aktiviteter." 

Og Konservative er godt i gang med at mobilisere de virtuelle vælgere på 'Mit C', som er partiets pendant til mybarackobama.com - kernen i Obamas kampagneorganisation.

"Det interessante er, at vores største vælgerforening ikke længere er i Gentofte. Det er vores C-supporters på nettet," fortæller Morten Bangsgaard og forklarer om baggrunden:

"Vi har haft skiftende ledere og blodige formandsopgør. Det har måske gjort os mere bevidste om at skabe et nyt look, og som led i den proces har vi besluttet, at vi vil være førende i brugen af web."

Overgangen har dog hverken været let eller smertefri, for nu skal politikerne pludselig kommunikere på en langt mere åben og direkte måde.

"Det er en mentalt hård proces for nogle, at forsamlingshuset er blevet virtuelt. Den saglige politiker, der passer sit job i salen, er jo ikke synlig for ret mange. Derfor har vi brugt mange kræfter på at forklare politikerne, hvad det er, de nye medier skal bruges til. Folk leder ikke bare efter oplysninger på nettet. Webmediet er en hamrende god måde at markedsføre sig selv på som politiker, fordi man kan vise nye sider af sig selv," siger Morten Bangsgaard.

Samle frivillige om en sag

"Kunsten er at skabe et partiapparat, der kan håndtere en kampagne, hvor de aktive kan stå af og på, som de har lyst til," siger Morten Bangsgaard om den nye måde at tænke vælgermobilisering på i partiet.

Og netop det at kunne samle frivillige om en sag er helt afgørende, vurderer Dan Holt Jensen.

"I Danmark bør vi fokusere meget mere på at organisere de frivillige. Det er simpelthen så smart tænkt. Du vil kunne aktivere hele foreningsdanmark ved at få venner til at kontakte hinanden. Det er græsrødderne, der er kommet igen, og det bør partierne bruge al deres tid på. Man kan jo godt være enig i en enkelt sag - fx om at være med til at vælte Anders Fogh - uden at man nødvendigvis tilslutter sig hele den socialdemokratiske pakke."

"I dag sidder de politiske partier begravet i store regneark og kalkulerer på at tage stemmer fra hinanden. De mange penge kunne bruges langt bedre på at få folk engageret," tilføjer Dan Holt Jensen. 

Men spørgsmålet er, om de danske politikere kan samles om opgaven med at mobilisere frivillige til partiarbejdet, der som udgangspunkt ikke giver flere personlige stemmer.

"Der er altid nogen, der er på valg. Tag en borgmester, som bare skal have 7.000 stemmer for at blive genvalgt. Han har ingen interesse i at mobilisere flere frivillige. Derfor er det de stærkeste kandidater, som ikke skal tælle stemmer, der skal gå forrest. Og her har en politiker som Morten Bødskov fra Socialdemokraterne potentiale," siger Dan Holt Jensen. 

Vinderen af næste valg

Både Morten Bangsgaard og Dan Holt Jensen er enige om, at vinderne ved næste valg bliver de partier, der evner at omsætte den virtuelle støtte til aktiviteter. 

"De eneste, der reelt har pengene og størrelsen til at gøre det herhjemme, er Venstre og Socialdemokraterne. Her har Socialdemokraterne - og de andre venstreorienterede partier - en fordel, fordi aktivisme er en del af partiånden. Men de store partier har en tradition for at være ret konservative i deres organisering, og det kan blive en stor hæmsko for dem," vurderer Dan Holt Jensen.

Det kig i krystalkuglen deler Morten Bangsgaard ikke:

"Det er vores klare mål at gå forrest, når det gælder mobilisering af frivillige og brug af sociale medier. Vi har sat det mål, at vi i 2013 har øget den konservative vælgerskare med 25 procent. Og det er bestemt ikke urealistisk. Allerede til Europaparlamentsvalget i år vil danskerne se, at Konservative introducerer noget banebrydende nyt, når det gælder mobilisering. Mere kan jeg ikke løfte sløret for nu," afslutter Morten Bangsgaard med et lunt smil.