Jurister vil ikke være selvstændige

16-04-2009
5 min.

Jurister har fået en fantastisk mulighed for at sælge juridisk rådgivning og slå sig ned som selvstændige erhvervsdrivende uden at være advokater, men foreløbig har overraskende få grebet chancen. Er de formet af en særlig slavementalitet?

Kontoret ligger i nærheden af banegården med store butiksvinduer, så man kan kigge ind som i en skobutik. Man får flere kunder, når folk kan gå direkte ind fra gaden, også når man sælger juridisk rådgivning. For to år siden lå kontoret på første sal i en anonym ejendom, og der kom aldrig uanmeldte klienter forbi. Nu kommer der to om dagen, fortæller cand.jur. Mette Kjølby, indehaver af Kjølby Juristen. Hun er sprunget ud som juridisk rådgiver med speciale i skødeskrivning, sælgerrådgivning, ægtepagter og testamenter, og hun er en af de forsvindende få jurister, der har udnyttet muligheden for at blive selvstændig.

For snart tre år siden blev 'Lov om juridisk rådgivning' vedtaget. Samtidig ophævede man forbuddet mod, at erhvervsdrivende markedsfører juridiske ydelser. Politikerne ønskede meget mere konkurrence og skabte dermed en fantastisk mulighed for navnlig jurister, der drømmer om at blive selvstændige - folk, der arbejder i en organisation eller offentlig institution, og som vil prøve at gå selv. De er bare ikke til at få øje på.

Mette Kjølby blev færdig som jurist i 2003 og flyttede derefter fra København tilbage til hjembyen Odense, hvor hun uden held søgte efter et job som advokatfuldmægtig. I stedet blev hun advokatsekretær til 18.000 kroner om måneden, selvom hun stort set lavede det samme som en advokatfuldmægtig.

"Jeg tænkte: 'Jeg skal bare lave fire skøder, så er den løn tjent hjem'. Så jeg sagde op, lejede et lokale og satte en annonce i lokalavisen. I den første uge omsatte jeg for 20.000 kroner. En månedsløn på en uge! Det gav mig blod på tanden," siger Mette Kjølby og tilføjer:

"Det er slet ikke nødvendigt at være advokat længere. Den eneste væsentlige forskel er, at advokaten kan føre retssager, det kan jeg ikke, og det fortæller jeg naturligvis mine klienter: At jeg er uddannet til at forebygge - ikke til at helbrede. Og så er jeg jo væsentligt billigere end en advokat."

Problemer med forsikringen

Juridiske rådgivere skal ikke registreres som fx inkassobureauerne, så ingen ved, hvor mange der rent faktisk har benyttet sig af muligheden for at blive selvstændige. Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med 'Lov om juridisk rådgivning', har endnu ikke modtaget en eneste klage, hvilket tyder på, at antallet formentlig er meget lavere, end politikerne havde forestillet sig, da de ændrede reglerne. En ihærdig søgning på nettet tryller kun 10-12 stykker frem - jurister med vidt forskellige forhenværende titler som chefkonsulent, kommunaldirektør, konstitueret dommer ved Østre Landsret eller organisationsjurist.

En af dem er cand.merc.jur. Aslaug Kleve Kiertzner.

Efter nogle år som juridisk chefkonsulent i DRRB - Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening - startede Kiertzner for halvandet år siden Reklamejura. En nichevirksomhed, hvor kunderne både kan hyre hende og tegne abonnement på rådgivning om markedsføringsjura, immaterialret og kontrakter. Og det går godt. Nu er der ansat en studentermedhjælper og en bogholder i firmaet, der omsætter for en million kroner om året.

"Det største problem har været at finde et forsikringsselskab, hvor jeg kunne tegne en ansvarsforsikring, for det produkt eksisterede ikke, og det overraskede mig virkelig meget," siger Aslaug Kleve Kiertzner.

Ansvarsforsikringen er afgørende. Uden den vil mange klienter klart foretrække at gå til en advokat, som har en lovpligtig forsikring, hvis rådgivningen går galt.

"Det var en kamp at finde en ansvarsforsikring," siger Mette Kjølby.

Og det er netop grunden til, at der ikke er flere jurister på markedet, mener cand.jur. Erik Frodelund, som har startet enmandsfirmaet Juraeksperten.   

"Det er synd, at der ikke er flere, der har benyttet sig af muligheden. Jeg har fået masser af henvendelser fra folk, som gerne ville starte selv, men jeg kender ingen, der har gjort alvor af det. Jeg gætter på, at de ikke har kunnet få en ansvarsforsikring," siger Erik Frodelund.

Også Frodelund har rigeligt med opgaver.  

"Jeg kan få det at lave, jeg vil have."

Juridisk slavementalitet

Der er intet principielt i vejen for at forsikre selvstændige juridiske rådgivere, hvis de kan dokumentere, at de har uddannelsen og erfaringen, oplyser Keld Søgaard, advokat i Dahlberg Assurance, som formidler forsikringer både gennem Lloyds i London og danske forsikringsselskaber. Foreløbig har kun en håndfuld henvendt sig. Mette Kjølby er en af dem. Hun betaler 15.000 kroner om året i præmie. Det samme gør Erik Frodelund hos Codan. Aslaug Kleve Kiertzner betaler 7.000 kroner hos Tryg.



En ansvarsforsikring er altså på ingen måde uopnåelig. Spørgsmålet er, hvorfor juristerne har så travlt med at være ansat. Er det, fordi de er forsigtige og konservative? Er de måske blevet formet af en særlig risikofrygtsom slavementalitet under jurastudiet?

Nej, mener iværksætterrådgiveren Jan Stæhr fra InitiativGruppen ApS. Efter hans opfattelse er der ikke nogen bestemt gruppe i samfundet, om hvilken man kan sige, at den ikke fostrer iværksættertyper. Han peger dog på tre forhold, som måske kan forklare, hvorfor jurister sammenlignet med andre erhvervsgrupper forholdsvis sjældent starter egen virksomhed. For det første er juristerne generelt ansat i gode, udfordrende og vellønnede stillinger, hvilket dæmper lysten til at prøve selv. For det andet er der for nogle mere prestige i at have en fin titel som ansat end som selvstændig. Endelig kan omkostningerne ved at holde sig opdateret på lovområder i konstant forandring være uforholdsmæssigt store for en enkeltperson, som ikke har en virksomhed i ryggen.

Baghjul til de store konkurrenter

For Mette Kjølby har det været en sej kamp at køre Kjølby Juristen i stilling. Til at begynde med blev hun politianmeldt af en konkurrent for overtrædelse af vinkelskriverloven, som nu er ophævet. Andre har derimod været interesseret i at købe hendes virksomhed eller har tilbudt hende job for at sætte hende ud af spillet.

"Jeg føler virkelig, at jeg har givet dem baghjul, for endelig begynder de at acceptere sådan en som mig, selvom jeg er gået ind på deres domæner," siger Mette Kjølby, der rådgiver almindelige mennesker i alle aldre. Dem i 1,5 millioner kroners husene, som hun udtrykker det.

"Folk, der synes, det er fedt, at jeg er startet selv, og at jeg koster væsentlig mindre end advokaterne."

Kommentarer

Malene Munch

14.07.2014 kl. 09.25

En fjerde grund - og måske den mest afgørende- er at det ikke er muligt at blive forsikret igennem fx Codan og Tryg som jurist, fordi de er bange for at advokatselskaberne flytter til et andet selskab hvis de forsikrer jurister. Det var den udmelding jeg har fået, da jeg forsøgte at blive ansvarsforsikret. Det giver jo gevaldige problemer. Meget frustrerende, når man gerne vil igang.
Det er faktisk også frustrerende at I, som min fagligeorganisation, er samarbejdspartnere med et selskab, der forskelsbehandler medlemmerne så usagligt.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.