De kvindelige forskningstalenter skal dyrkes

30-04-2009
3 min.

Vi har spurgt professor Nina Smith, hvad hun mener om DJØFs forslag om at opslå professorater, hvor kvindelige ansøgere kan foretrækkes - i lighed med forskningsprogrammet FREJA (Female Researchers in Joint Action).

Kun hver ottende danske professor er kvinde. Derfor foreslår DJØF, at universiteterne skal have mulighed for at opslå professorater, hvor kvindelige ansøgere kan foretrækkes i tilfælde af lige kvalifikationer i øvrigt, som det var tilfældet med forskningsprogrammet FREJA (Female Researchers in Joint Action, red.) 1998-2001. Vi har spurgt prorektor ved Aarhus Universitet, professor i økonomi Nina Smith om, hvad hun mener om forslaget.

Går du ind for DJØFs forslag?

"Jeg er dybt inhabil, fordi jeg selv var den største modtager af midler fra FREJA-programmet, men jeg mener, at det i høj grad har gjort en forskel, og jeg kan sagtens se et nyt projekt for mig, hvor man på landsplan slår stipendier til kvindelige professorater op. Hvis man gør det på den måde, har jeg ingen betænkeligheder ved kønskvoterede professorater, for så er der ingen, som kan sætte spørgsmålstegn ved, om der er konkurrence om stillingerne. I stedet vil man anspore hvert enkelt universitet til at lave talentprogrammer for dygtige kvinder for at gøre indhug i puljen."

Men det skal være et program på landsplan, ikke noget de enkelte universiteter gør?

"Ja. Jeg er nødt til at sige, at egentlig kønskvotering ikke indgår som en del af den politik, vi forsøger at lave internt her på Aarhus Universitet. Jeg tror ikke på, at det er en politik, som vi ledelsesmæssigt eller personalepolitisk kan gøre til en succes. Vi prøver i stedet at få hvert enkelt fakultet til at opstille forpligtende måltal for andelen af kvinder på alle stillingsniveauer. Der er meget stor forskel på fakulteter, og jeg tror, det er den gode måde at flytte tingene på her hos os.

For mig er det vigtigt at sætte nogle processer i gang, der flytter på den grundlæggende holdning til kvinder i forskning og dermed den langsigtede udvikling - ikke på kort sigt at få besat nogle professorater med kvinder, og så skete der ikke så meget mere."

Hvad er problemet med kønskvotering internt?

"Jeg tror ikke, det vil virke positivt. Der er ikke en udelt positiv holdning til kønskvotering på mit universitet. Jeg vil få modstand fra mange af de grupper, som ellers har en meget positiv holdning til og gerne vil arbejde for, at vi skal have flere kvinder frem i forskning, og det er den holdning, jeg hellere vil bruge."

Hvorfor vil der ikke være samme modstand mod en slags FREJA-professorater på landsplan?

"Det er lettere at sikre konkurrencen. Hvis man har vundet i en konkurrence, hvor kun de tre bedste procent har fået penge - som det var tilfældet ved FREJA-programmet for ti år siden - så kan ingen seriøst sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten."

Hvad gør I i stedet på AU, når nu du ikke vil bruge kønskvotering?

"Det vigtigste er, at vi får hvert enkelt institut og fakultet til at kigge på sig selv - og opstille forpligtende måltal, så der hele tiden er fokus på alle niveauer af universitetet på at spotte de kvindelige forskningstalenter. Det skal ligge i baghovedet på alle ledere, når de besætter stillinger.



Og så skal vi have en langt mere professionel personalepolitik og forskningsledelse, end man har været vant til på universiteterne. Det er godt og rigtigt generelt, men det vil samtidig have en langt større effekt for de kvindelige forskere, og det vil i sig selv have en udjævnende effekt mellem kvinder og mænd.

Endelig skal vi have formelle regler om, at bedømmelsesudvalgene skal vurdere folks produktivitet og ikke deres samlede produktion."

Aarhus Universitet afholder den 18.-19. maj en international konference om 'Women in Academia - barriers and good practice', hvor Nina Smith holder festtalen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.